Højtuddannede kvinder diskrimineres

Det mener økonom og prorektor ved Aarhus Universitet Nina Smith. Hun har gennem en årrække forsket i ligestilling og har publiceret flittigt om emnet i såvel danske som udenlandske tidsskrifter sammen med kolleger ved Aarhus Universitet.

Som en nøgle til systemfejlen peger Nina Smith på den offentligt finansierede barselsorlov, der fører til diskrimination af højtuddannede kvinder og får vidtrækkende konsekvenser for hele deres karrierebane og livsindkomst.

Hvordan forhindrer barselsorloven ligestilling mellem danske højtuddannede kvinder og mænd?

"Det gør den heller ikke i sig selv, for principielt er det jo frivilligt, hvordan familierne vil bruge dette på mange måder familievenlige tilbud. Vores forskning bekræfter den gamle sandhed om, at kvinder rent statusmæssigt gifter sig opad eller på niveau med deres mand, og derfor har de højtuddannede kvinder typisk også højtuddannede mænd.

Rent fagligt står de altså lige med et principielt åbent tilbud om barselsorlov, men i samspillet med det danske arbejdsmarked og den danske kultur skaber barselsorloven så stærke incitamenter til, at det bliver kvinden frem for manden, der går hjemme under barselorloven, at det i realiteten lægger gift ud for ligestillingen. I dag tager kvinderne cirka 95 procent af den tid, der bruges på barselsorlov. Den fordeling er så skæv - og er oven i købet blevet skævere inden for de seneste år - at det ikke kan undgås, at kvinden i flere tilfælde vil være den fagligt bedst kvalificerede af de to forældre, men alligevel er den, der går hjemme, mens faderen arbejder under stort set hele barselsorloven."

Hvordan medvirker dansk kultur til, at barselsorloven fordeles så ujævnt, som tilfældet er?

"Det sker gennem de forventninger til kvinder og mænd, som trives i befolkningen - og ikke blot i den danske, men også i den svenske befolkning viser vores og tilsvarende svensk forskning. Vi forventer, at kvinder får to børn og er væk fra arbejdsmarkedet i to år, for det gør kvinder i gennemsnit. Derfor udløser det ingen repressalier fra arbejdsgivers side, når en kvinde ønsker at udnytte sin ret til fuld barselsorlov. Men hvis en mand kommer og siger, at han gerne vil have et halvt års barselorlov, sådan som loven giver mulighed for, så opfattes det som et individuelt signal om, at han har bløde karrieremål, og så bliver han straffet karrieremæssigt ved, at arbejdsgiveren ikke giver ham de samme udviklingsmuligheder som andre mænd på arbejdspladsen."

Hvordan medvirker vores arbejdsmarked til, at barselsorloven fordeles så ujævnt, som tilfældet er?

"Mange højtuddannede kvinder, der bliver gravide eller planlægger at blive det, søger over i den offentlige sektor, før barnet kommer, mens deres mænd ofte reagerer på nyheden om, at de skal være fædre, ved at søge over i den private sektor - hvis ikke de er der i forvejen. Det viser et forskningsprojekt, som kolleger her på Aarhus Universitet står bag.

Resultatet er, at far bliver familiens breadwinner, som får en stejl karriereprofil på det private arbejdsmarked, hvor lønnen og karrieremulighederne er størst, mens mor tager barselsorloven på det offentlige arbejdsmarked, hvor barselsordningerne historisk har været bedre, og hvor hun relativt hurtigt kan genvinde sin position, når hun kommer tilbage efter endt barsel. Hun mister lidt indtægt i den første tid efter tilbagekomsten på grund af sit underskud på erhvervserfaring, men det indhenter hun stort set igen."

Hvad mister den højtuddannede kvinde, ansat på det private arbejdsmarked, ved at gå på barsel?

"Beregninger viser, at højtuddannede kvinder i den private sektor taber seks procent af livsindkomsten pr. barn, de får. Det private arbejdsmarked er mere dynamisk, og derfor kan kvinden ikke regne med at få sin gamle stilling tilbage, når hun møder op efter et års barsel. Tværtimod bliver hun let skubbet tilbage i hierarkiet og skal starte forfra. Har hun også lederansvar, er det selvsagt endnu sværere at holde stillingen åben, mens hun er på barsel, fordi hendes fravær også får konsekvenser for andre medarbejdere. I modsætning hertil har det ikke nær så store karrierekonsekvenser for en kvindelig pædagog eller sygeplejerske at være væk i et år på grund af barsel. De kan lettere tage tråden op, hvor de slap."

Nu udgør barselsorloven - selv i børnerige familier - trods alt en begrænset periode i et langt arbejdsliv. Hvordan kan det koste de højtuddannede kvinder så dyrt, at det er dem og ikke deres mænd, som går hjemme i barnets første leveår?

"Det skyldes, at det første valg - hvem der tager barselsorloven - får livslange konsekvenser for de højtuddannede kvinder og mænd, fordi det udstikker kursen for deres erhvervskarriere. Ganske vist viser vores tal, at mændene bruger stort set lige så lang tid på praktisk arbejde i hjemmet som kvinderne. Men den store forskel er, at kvinderne står for den ufleksible arbejdstid i husholdningen - såsom at hente børn i institution eller skole - mens mændene tager et ordentligt nap i weekenden, hvor det ikke går ud over karrieren. Og det får konsekvenser for løndannelsen. I perioden 1985-1995 voksede lønforskellen mellem højtuddannede danske kvinder og mænd med ti procent, hvis man renser tallene for blandt andet kvindernes øgede erhvervserfaring."

I samme periode blev det tilsvarende løngab mellem højtuddannede amerikanske mænd og kvinder reduceret med ti procent. Hvad skyldes denne radikalt modsatte udvikling?

"I USA fik man først for få år siden ret til tre måneders barselsorlov, men man skal selv betale den. Til gengæld er det billigt at ansætte en barnepige på fuld tid, og det gør de højtuddannede kvinder i USA i stor stil. De begynder at arbejde igen relativt kort efter fødslen, overlader børnepasning til betalt hjælp og undgår derved at lave huller i karrieren."

Medfører det ikke mangel på omsorg for børnene, at deres forældre passer karrieren og overlader pasning og opdragelse til fremmede?

"Jo, især fordi den lavtlønnede arbejdskraft ofte består af spansktalende indvandrere uden særlige kvalifikationer i forhold til at passe børn, viser amerikansk forskning. Til gengæld føder højtuddannede amerikanske kvinder lige så mange børn som deres danske og nordiske medsøstre, mens fertiliteten er på dramatisk nedtur i sydeuropæiske lande som Italien og Spanien. Her er de højtuddannede kvinder søgt ud på arbejdsmarkedet uden at have hverken de danske kvinders mulighed for lang offentlig forsørgelse under barsel - og velfungerende pasningsordninger derefter - eller de amerikanske kvinders mulighed for at betale sig fra at få barnet passet, mens de selv gør karriere."

Hvad skal vi gøre for at sikre, at højtuddannede kvinder ikke diskrimineres på det danske arbejdsmarked?

"Politikerne skal gennem lovgivning øremærke en del af barselsorloven til mænd og tage den nuværende frivillighed ud af ordningen, fordi den alligevel ikke er reel."

Lovgivning og tvang for at få mænd til at tage barselsorlov har mange modstandere og fremhæves ofte som 'udansk' i den hjemlige debat.

"Ja, men hvis man ønsker reel ligestilling i praksis og ikke kun i teorien, så skal man lovgive på det her område. Man kunne jo overveje meget større brug af samarbejds- eller delemodeller, hvor mor og far skiftes til at gå på arbejde et par dage om ugen. Personligt tror jeg meget mere på sådan en fleksibel model, hvor man bevarer tilknytningen til sin arbejdsplads, samtidig med at man passer sit nyfødte barn - i stedet for som nu, hvor mor hives fuldstændig ud af arbejdsmarkedet i et år, hvorefter hun starter på fuld tid igen, og barnet pludselig fra den ene dag til den anden skal passes på fuld tid.

Som vores forskning viser, har det store karriereomkostninger for majoriteten af de højtuddannede kvinder. Og det kan heller ikke være ideelt for børnene, som nok har brug for en meget mere glidende overgang til at blive passet uden for hjemmet."