Gadekæret er blevet til verdenshavet

15-11-2007
3 min.

Vi må internationalisere de danske uddannelser, og virksomhederne må lære at se multikulturel kompetence som en afgørende gevinst, siger tidligere departementschef i Udenrigsministeriet og ambassadør i Singapore, Jørgen Ørstrøm Møller.

Jørgen Ørstrøm Møller er i dag Visiting Senior Research Fellow på Institute for Southeast Asian Studies i Singapore, underviser ved Singapore Management University og adjungeret professor på Copenhagen Business School. Han har sammen med Jan Lund netop udgivet bogen 'Asien buldrer - og sådan undgår Danmark at sakke agterud'.

Hvad er globaliseringens udfordring, når det gælder vidensarbejdere?

"Fremtidens knaphedsfaktor bliver talenter - defineret som personer, der leverer en værditilvækst langt over gennemsnittet og derved tilfører et produkt - altså en vare eller en serviceydelse - nogle egenskaber, som berettiger en høj pris. Sportsverdenen, som kommercialiseres mere og mere, illustrerer, hvad vi taler om. En fodboldspiller, som scorer det afgørende mål i Champions League-finalen, giver sin klub en værditilvækst på hundrede af millioner kroner og er dermed et talent, som stort set selv kan sætte sin egen pris.

I den globaliserede verden sættes der fokus på de talenter, som er i stand til at fungere gnidningsløst i samspillet mellem flere og ofte fremmede kulturer og ud af en overvældende informationsmasse trække netop de elementer frem, som virksomheden eller organisationen har brug for. Disse to egenskaber bliver alfa og omega."

Hvordan får man de kompetencer?

"De erhverves ikke eller kun i mindre grad gennem traditionelle uddannelser og slet ikke gennem uddannelser og arbejdserfaring inden for én national eller kulturel ramme. De opnås først og fremmest ved at bruge uddannelsessystemet som et led i globaliseringen, det vil sige at erhverve uddannelser i flere lande med andre kulturer. Og det næste skridt bliver at teste sin formåen ved at arbejde i andre lande, internationale institutioner og multinationale virksomheder."

Er danske private og offentlige virksomheder gode nok til at værdsætte disse kompetencer?

"Der er næppe noget, man kan belyse statistisk. Men et blik på topposterne i det danske samfund antyder, at vi ikke er særligt gode. Det er måske et fænomen, som vi deler med andre nordiske lande, men selvom det skulle være tilfældet, er det en dårlig undskyldning."

Hvad skal vi gøre samfundsmæssigt?

"Vi skal internationalisere de danske uddannelser. Bedre adgang for danske studenter til udenlandske universiteter, og i højere grad inden for andre kulturkredse end blot de andre europæiske lande eller USA, og flere udenlandske studenter i Danmark - begge dele kombineret med danske universiteters deltagelse i alliancer med universiteter i andre dele af verden. Flere udenlandske lærerkræfter ved danske universiteter og krav om, at danske lærerkræfter tilbringer en del af tiden ved udenlandske universiteter. Derved får vi også en test på, hvor gode eller dårlige vi er."

Hvad skal virksomhederne gøre?

"Når man ansætter, bør det indgå i kriterierne, om ansøgerne er i besiddelse af de egenskaber, jeg lige har nævnt. Det vil sige multikulturel forståelse og evne til at destillere viden. I de første år af en ansættelse bør videre studium eller arbejde i udlandet indgå i tilbud til de ansatte - og efterfølgende betragtes som en fordel ved avancement.

Darwin fortalte os, at dem, som overlever, ikke er de stærkeste, men dem, som er i besiddelse af den bedste evne til at tilpasse sig ændrede omstændigheder. Det kunne være nøgleordene med den tilføjelse, at globalisering betyder tilpasning til udefrakommende faktorer. Gadekæret er blevet til Verdenshavet."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.