Drop skatteudspillet

Forbundsformanden har i DJØF-Bladet nr. 17 og 19 kommenteret udspillet og blandt andet sagt, at udspillet varetager medlemmernes interesser og er samfundsnyttigt. Hvis der hermed menes, at man varetager medlemmernes interesser bedst ved at sikre dem de størst mulige skattelettelser, så kan der naturligvis være noget om synspunktet. Selv har jeg imidlertid også en hel del andre interesser, som jeg finder meget vigtigere. Jeg har en interesse i et samfund med en stærk offentlig sektor, hvor alle sikres blandt andet en ordentlig uddannelse, høj kvalitet i sundheds- og ældrepleje og et socialt system, der sikrer alle en tryg tilværelse og en rimelig levefod; også de, der har sværere ved at begå sig på arbejdsmarkedet end alle vi vellykkede og materielt privilegerede djøfere. Hvis man betaler meget i skat, skal man glæde sig over det, for det betyder også, at man er økonomisk privilegeret og dermed også har råd til at bidrage til fællesskabet. Hvis man virkelig mener, at skattenedsættelser for højtlønnede er nødvendig, er det udtryk for en usmagelig egoisme, som jeg ikke kan identificere mig med.

Jeg tvivler stærkt på, at det er et reelt problem, at folk skulle undlade at uddanne sig, fordi de engang i fremtiden vil komme til at betale topskat. Hvis man vil se på incitamenter til at tage en uddannelse, ville det være en bedre ide at komme med en politik til forbedring af de studerendes vilkår. Det gavner ikke dem meget, at de en gang ad åre vil slippe billigere i skat.

Når formanden mener, at forslaget er samfundsnyttigt og tjener fremtidens interesser, må jeg sige, at han har en noget naiv forestilling om politik. Hvis der var én politik, der var den rigtige og samfundsnyttige, kunne man sætte embedsmænd til at regere. Sådan er det imidlertid ikke - heldigvis. I politik er der forskellige interesser, og med skatteudspillet har DJØF desværre tilsluttet sig politiske synspunkter, der hører hjemme på højrefløjen. Der hører jeg under ingen omstændigheder hjemme, og det er der sikkert mange andre medlemmer, der heller ikke gør, og vi er ikke stolte af vores fagforening lige i øjeblikket. Jeg håber meget, at DJØFs ledelse vil indse, at forslaget skal arkiveres i mappen med fejlslagne projekter.

Med venlig hilsen
Poul Krogsgård
Fuldmægtig

Svar

Kære Poul Krogsgård,

Tak for læserbrevet om DJØFs skatteudspil og om dets politiske profil.

DJØF er meget enig i, at vi har brug for en stærk offentlig sektor. Vi mener derfor, at en nedsættelse af skatten på arbejde skal følges af en fuld finansiering. Og vi peger på en finansiering, der tager tre hensyn: Social profil, miljømæssig balance og robusthed over for internationaliseringen.

Vi udtrykker det således i udspillet: "Høj kvalitet i offentlig service kræver også et relativt højt samlet skattetryk. Sådan vil det også være i fremtiden, hvor særligt de flere ældre vil betyde øgede offentlige udgifter. DJØF ønsker ikke at sætte spørgsmålstegn ved dette eller at begrænse mulighederne for høj kvalitet i den offentlige sektor ved at foreslå skattelempelser, der enten ikke finansieres, eller som finansieres fra så luftige kilder, at de i praksis vil være ufinansierede."

Det er selvfølgelig rigtigt, at det vil være yderst få unge, der vil tænke på, at de med en længerevarende uddannelse vil komme til at betale mere i skat af den samme livsindkomst. Men det er ikke sundt, at et samfund råber på mere uddannelse for derefter at ekstrabeskatte uddannelse. Der må være bedre sammenhæng i tingene.

De fleste unge vil snarere se på, om vilkårene for at tage en uddannelse er i orden. Det er de ikke. Og det er derfor, at den første del af DJØFs samlede udspil om finansiering af velfærdssamfundet netop indeholder konkrete forslag til forbedring af de studerendes vilkår.

Til sidst mener Poul Krogsgård, at udspillet hører hjemme på den politiske højrefløj. Det er jeg helt uenig i. Udspillet er fuldt finansieret. Det rummer en lettelse af beskatningen på arbejde for 500.000 mennesker midt på indkomstskalaen. Og det er fuldt finansieret andre steder i skattesystemet efter de ovennævnte hensyn: Social profil, miljømæssig balance og robusthed over for internationaliseringen.

Det fornuftige, og hverken højre- eller venstreorienterede, i dette beskrives måske bedst af, at alle partier, på nær Enhedslisten og Dansk Folkeparti, i dette årti har haft en forhøjelse af bundgrænsen på deres program. Nogle partier har erstattet dette synspunkt med skattestoppet. Andre har fastholdt, at bundgrænsen burde hæves mod fuld finansiering - se for eksempel SFs svar i forbindelse med DJØFs rundspørge til partierne forud for valget på vores hjemmeside.