Det skal betale sig at tage en uddannelse

"Vi har et velfærdssamfund, som vi alle sammen er glade for. Det skal finansieres, og uanset om man kan lide det eller ej, så udgør vores meget høje skatteniveau en barriere for at sikre det i fremtiden. I den globale konkurrence om de gode hoveder må vores skattesystem indrettes, så der bliver flere incitamenter til at uddanne sig og til at arbejde - ikke det modsatte. Det er afgørende, at vi får nok højtuddannede hoveder i fremtiden, og at vi kan holde på dem. Hos fremtidens unge bliver der kortere og kortere mental afstand til at vælge at bruge deres uddannelse i udlandet, hvor skatten på løn ikke er så høj. Den udfordring er vi alle - også DJØF - nødt til at forholde os til," siger DJØFs forbundsformand, Finn Borch Andersen.

Hvorfor kommer I med det lige efter et skatteforlig, hvor alle har diskuteret skat?

"Vi har ikke haft en bestemt timing i tankerne. Vi har ønsket at komme med et gennemarbejdet forslag. Det har taget os et lille års tid. Nu har det været behandlet i DJØFs hovedbestyrelse, som har givet det fuld opbakning, og så går vi ud med det. Og man kan sige, at de forslag, som vi kommer med, er endnu mere nødvendige efter den seneste skatteaftale."

Jeres begrundelse for udspillet er, at lavere skat på arbejde vil give flere hænder. Men hvor skal de hænder komme fra?

"Nej, det er ikke begrundelsen. Den er, at vi skal have flere og dygtigere hoveder. Skattesystemet skal ikke være i vejen for, at man uddanner sig mere eller arbejder mere. Sådan som det er indrettet - og det bliver endnu tydeligere efter skatteaftalen - er der en tung skat på uddannelse. Det nytter ikke, at vi bliver ved med at tro, at vi bor i en osteklokke. Den danske flexicurity-model sikrer, at vi er konkurrencedygtige. Men hvis vi skal blive ved med at kunne finansiere den på dét niveau, vi gør, er vi nødt til at tage højde for de risici, der er ved den. Og det er for det første braindrain. For det andet at der ikke er nok incitament til at uddanne sig. Og det tredje at der ikke er nok incitament til at lægge en ekstra indsats."

Djøferne kan vel ikke arbejde mere, de fleste arbejder jo i forvejen for meget?

"Ja. Men det er heller ikke dér, vægten ligger i vores udspil. Den ligger på, at vi fjerner negative effekter på flid, karrierevalg, mobilitet og så videre. Effekter, som øger arbejdsindkomsten, uden at timetallet stiger. Vi vil gerne give de mennesker, der arbejder, større mulighed for at prioritere mellem mere uddannelse, mere arbejde og mere tid til livet uden for arbejdet. Det giver faktisk mulighed for en bedre balance. Den skal fastlægges af familierne, ikke af skattesystemet."

Efter skatteforliget viste vælgerundersøgelser, at danskerne slet ikke ønskede lettelser i topskatten? Gør djøferne?

"Jeg tror, at de fleste mennesker gerne vil have, at vi får flyttet noget af skatten på arbejdsindkomst over på andre skattekilder uden vi underminerer vores velfærdssamfund. Det tror jeg også, DJØF-medlemmerne er helt enige i. Vi løfter i vores forslag topskatten væk fra halvdelen af den million skatteydere, der i dag betaler topskat. Samtidig med at vi viser, at det kan lade sig gøre at skaffe en 100 procents finansiering af det fra andre skattekilder end arbejde. Uden at vi baserer noget af finansieringen på de såkaldt dynamiske effekter, som man jo ikke kender størrelsen af."

Kan det her ikke opfattes som et forsøg på at mele kagen for DJØFs højtlønnede medlemmer?

"Jo. Og det var også en af de overvejelser, vi havde, da vi drøftede, om vi overhovedet skulle mene noget om skat. Vi kom frem til, at vi ikke skulle lade være med at sige dét vi mener er rigtigt, af bar skræk for at blive lagt noget i munden, som vi ikke mener. Men det kan godt være, at vi står med en større kommunikationsøvelse."

Risikerer I ikke, at medlemmerne tror, at DJØF er begyndt at blande sig i partipolitik?