Tillidsrepræsentanterne får en omfattende efteruddannelse fra DJØF, så de er klædt på til de udfordringer, som de møder på arbejdspladsen for eksempel i forhold til arbejdstidsregler og mulighederne for lokal fleksibilitet. Mange offentlige og private arbejdspladser har allerede indført lokale arbejdstidsaftaler eller flekstidsaftaler, som får arbejdstid og familieliv på den pågældende arbejdsplads til at hænge bedre sammen. Det er netop tillidsrepræsentanterne, som forhandler disse aftaler på plads med ledelsen.