Del barselsorloven og giv karrieren et skub

Forsker mener dog, at barselsorloven giver kompetencer, der er nødvendige i dagens arbejdsmiljø og derfor styrker kvinders arbejdspotentiale generelt.

I 2002 fordoblede regeringen barselsorloven til 52 uger og gjorde dermed Danmark til et af de mest privilegerede lande i Europa på børne- og familiefronten. Hvor resten af Europa, med undtagelse af de øvrige nordiske lande, typisk kun giver nybagte mødre to til tre måneders barselsorlov, har man herhjemme et helt års orlov til deling mellem begge forældre. I langt de fleste tilfælde er det dog stadig kvinderne, der tager den lange orlov.

For hvert barn man får, er det endnu et år væk fra arbejdslivet, og skønt tid og nærvær med børn unægteligt er vigtigt, er det lange perioder at være væk fra sit arbejde. Særligt for nyuddannede, der endnu ikke har opnået mange års erhvervserfaring.

Det er spild af ressourcer, mener Karen Sjørup, leder af Center for Ligestillingsforskning ved Roskilde Universitetscenter. "På blot få år er kvindernes erhvervsdeltagelse i de fødedygtige aldersgrupper sat kraftigt ned, og da de fleste unge kvinder i dag får børn ret kort tid efter, de har fuldført stadig længere uddannelser, er det et ressourcespild af rang i samfundet," siger Karen Sjørup.

Til trods for masser af velvilje og gode intentioner vedrørende barselsloven mangler der tilsyneladende stadig et par finjusteringer, hvis der skal være en realistisk ligestilling mellem kvinder og mænds muligheder på arbejdsmarkedet.

Dertil kommer, at mange yngre kvinder med lange uddannelser stresser over arbejde/børn dilemmaet, fordi de frygter, at lange barselsperioder er spild af tid. Holdningsændringer hos både arbejdsgivere og kvinderne selv er derfor også vigtige, hvis den lange orlov skal fungere optimalt.

Øremærket fædreorlov

Den generation af kvinder, der går på barsel i dag, er den første, der ofte er bedre uddannet end mændene. Derfor er det, ifølge Karen Sjørup fra Center for Ligestillingsfoskning, et ressourcespild, at så mange yngre nyuddannede kvinder i dag mangler på arbejdspladserne, fordi de er på lang barsel. Hun understreger dog, at hun sagtens kan unde kvinderne at have tid med deres børn. Men så længe der ikke er en bedre pasningsgaranti eller et mere attraktivt økonomisk grundlag for fædrene til at tage deres del af barselsorloven, er det kvinderne, der må gå på kompromis med erhvervsarbejdet.

Alt efter hvilken barselsfond man hører under, er det kun op til fem måneder af barslen, der er dækket med fuld løn - resten er på dagpenge. Og eftersom det oftest er manden, der ville tage sidste del af orloven, er det ham, der kommer til at tage dagpengedelen. "Det skal gøres meget mere attraktivt økonomisk for fædre at dele orloven," siger Karen Sjørup. "Det er stadig oftest manden, der tjener mest, og for en mand, der tjener 30.000 kroner om måneden, betyder det, at hans indkomst halveres i den periode, han er på barsel. Og det er altså ikke alle, der har råd til det."

I løbet af 2004 og 2005 holdt fædre i Danmark gennemsnitlig 18 dages orlov, hvor mødrene holdt 272 dage i gennemsnit. For at ændre ved de tal kunne man, ifølge Karen Sjørup, adoptere den islandske model, hvor tre måneder af barselsorloven er øremærkede til faren, og hvor hele barselsorloven bliver dækket af 80 procent af lønnen, uanset hvem der holder orloven.

Arbejdslivet er også vigtigt

Pernille Lindberg er djøfer og er ved at afslutte sin del af barselsorloven efter at have gået hjemme i knap syv måneder. Herefter er det hendes kæreste Kresten, der overtager og går på tre måneders fædreorlov. I Pernilles omgangskreds er det cirka halvdelen af dem, der har børn, der deler barselsorloven, men hun er overbevist om, at langt flere fædre ville benytte sig af muligheden, hvis det økonomisk var mere tillokkende.

Når Pernille og Kresten har valgt at dele orloven, er det dels for at Kresten og datteren Pil kan få en tæt hverdag sammen, men også fordi Pernille ikke har lyst til at være væk fra sit arbejde i et helt år. "Mit arbejdsliv er også vigtigt for mig, og jeg kan ikke se mig selv være hjemmegående i et helt år," siger Pernille Lindberg.

Med de forholdsvis korte ansættelsesperioder, der er kendetegnende for dagens fleksible arbejdsmiljø, er udsigten til flere års orlov muligvis ikke befordrende for en ung kvindes chancer hos en arbejdsgiver. Et større problem er, at kvinder selv er alt for gode til at betragte barselsorloven som et 'hul i cv'et' og som begrænsende for deres udfoldelser på arbejdsmarkedet.

Maria Petræus, som selv er mor til tre og var hjemmegående i fire år, inden hun vendte tilbage på arbejdsmarkedet, mener bestemt ikke, at kvinder skal lade sig skræmme af barselspauser.

I sin afhandling fra Copenhagen Business School har Maria Petræus fundet frem til, at de kompetencer, man udvikler som hjemmegående med børn, med stor fordel kan bruges på arbejdsmarkedet.     

Ud fra tesen om at i vidensamfundet, til forskel fra industrisamfundet, er faglig viden ikke længere nok til at udfylde et job, spår Maria Petræus, at det inden længe er de bløde værdier, der gør en medarbejder attraktiv og konkurrencedygtig. Beviserne kan blandt andet ses hver uge i avisernes jobtillæg, hvor virksomheder i jobannoncer efterlyser 'ansvarsfulde', 'kreative' og 'fleksible' medarbejdere, der kan 'overskue flere ting på en gang'.

"Som hjemmegående på barsel bliver du mester i kaosmanagement. Du skal være parat til at omstille dig til en ny situation hele tiden, fordi dit barn er i konstant udvikling. Og så bliver man bedre til at lytte og kommunikere klart," nævner Maria Petræus som eksempler på nogle af de kompetencer, man udvikler som forældre.

Kvinder spænder ben for sig selv

Men der skal lidt af en kulturændring til, før barselsorloven bliver set som et kursus i kompetenceudvikling fra virksomheders og kvinders side. "Vi skal lære virksomhederne, at barselsorloven faktisk er kompetencegivende, for man bliver helt sikkert bedre til at håndtere kaos og stress, og så viser det sig, at kvinder faktisk bliver bedre ledere og bedre kollegaer af at have været på barsel. Der er mindre tendens til spidse albuer," siger Maria Petræus.

Den største hindring ligger tilsyneladende stadig hos kvinderne selv. Ud fra undersøgelser i blandt andet Ingeniørernes A-kasse, som Ingeniørforeningen i Danmark har foretaget, viser det sig, at flere virksomheder faktisk har fået øjnene op for forældrekompetencerne, mens mange kvinder selv opfatter de lange barselsorlove som hæmmende for mulighederne i arbejdslivet.

"Kvinder skal holde op med at være flove over deres barsel. Barselsorloven er ikke noget, der skal skjules eller undskyldes væk, den skal fremhæves på cv'et," fastslår Maria Petræus.

Maria Petræus understreger, at træerne trods alt ikke vokser ind i himlen. Selvom barselsorloven i høj grad er en situation, der giver mulighed for kompetenceudvikling, så har en hjemmegående husmor oftest ikke mulighed for at anvende sin faglighed, hvorfor man ikke bliver fagligt opdateret, men ligefrem risikerer at 'ruste'.

Efter endt barselsorlov er Pernille Lindberg dog ikke bange for at blive kørt ud på et sidespor karrieremæssigt, men hun lægger vægt på, at hendes arbejde også spiller en stor rolle i livet. "Jeg har jo ikke taget en lang uddannelse for at gå hjemme i lange perioder," siger hun.