Desuden skal tilsynet med advokater skærpes, klagesager skal behandles hurtigere, og navne på advokater, der dømmes for dårlig advokatskik, skal offentliggøres. Det anbefales også at indføre årlig obligatorisk efteruddannelse for alle advokater. Især det sidste har været en hjertesag for FAAF. "Det er meget positivt," fremhæver Morten Schwartz Nielsen. Han tilføjer dog, at han gerne havde set, at det allerede nu blev slået fast, hvem der skal betale for og vælge kurserne."