Digitalisering
16.11.2026
af
Casper Ravnsted-Larsen
Foto: Golden Dayz/Shutterstock
Statens nye AI-assistent kan sammenfatte dokumenter, formulere notater og give en hånd med aktindsigter. Men embedsmanden har stadig ansvaret.
Fra i dag vil omkring 15.000 statsansatte kunne finde et nyt kongekrone-ikon på computerens skrivebord.
Ved at trykke på kongekronen kommer brugeren til en brugergrænseflade, som ligner ChatGPT’s. Der er et stort chatfelt i midten, og brugeren bliver spurgt, hvad vedkommende har brug for hjælp til.
Det er dog ikke ChatGPT, men derimod StatGPT: en ny digital assistent, der kan hjælpe med en lang række opgaver, centraladministrationens ansatte løser i det daglige. Medarbejderne vil kunne chatte med en sprogmodel, uploade dokumenter og få dem opsummeret eller analyseret.
Brugeren kan fx uploade et notat og sige: ”Du skal opsummere det her notat for mig,” fortæller Brian Arreborg Hansen, der er kontorchef for Nye Løsninger og Sikkerhed i Økonomistyrelsen og systemejer for det nye system.
Han har ikke selv kodet noget. Han er ”god gammeldags djøfer og statskundskaber,” fortæller han.
StatGPT er udviklet af Økonomistyrelsen sammen med Statens It. De første cirka 2.500 brugere fik adgang 1. oktober, og 1. januar vil omkring 60.000 statsansatte kunne finde kongekronen på skrivebordet.
Anledningen? Flere og flere myndigheder og organisationer var selv begyndt at bygge deres egne løsninger, forklarer Brian Arreborg Hansen.
”Det er lidt dyrt og åndssvagt, at vi bygger dem hver især i stedet for at bygge det fælles,” siger han.
StatGPT er et af de AI-storskalaprojekter, som regeringen præsenterede sidste år.
Idet Økonomistyrelsen i forvejen har erfaring med både AI og fællesstatslige løsninger på det administrative område, var det ifølge ham naturligt, at Økonomistyrelsen etablerede StatGPT.
Ud over det generelle assistentværktøj følger der også mindre assistenter med til mere specifikke opgaver, som går igen i hele staten. En vil fx kunne læse en lang rapport og skrive hovedbudskaberne i et notat til ministeren. Og den vil kunne hjælpe medarbejderen med at afgøre, hvad der taler for og imod at efterkomme en aktindsigtsbegæring, lyder det fra systemejeren.
”Du kan fx trykke på notatassistenten. Og så kan du i fritekst, i menneskesprog, skrive det, du har lyst til at formidle til din direktør, eller hvem du skal formidle til. Og så stiller den det rigtigt op, sådan som et embedsmandsnotat ser ud,” forklarer Brian Arreborg Hansen.
Han nævner notatassistenten, fordi det netop er den form for specialiseret assistance, man ikke kan købe sig til.
Ledige stillinger
”Det er den slags ting, der ikke findes i de kommercielle løsninger. Og så mange embedsmænd er der jo heller ikke. Derfor er det ikke et interessant marked,” siger han.
Medarbejderne kan også selv bygge små assistenter ved at give modellen materiale, den skal slå op i. Brian Arreborg Hansen har fx bygget en assistent, der er instrueret i kun at svare ud fra budgetvejledningen.
Assistenterne kan deles med kontoret, organisationen eller hele staten. Har en organisation en særlig opgave, må organisationen selv bygge assistenter til den.
Det er ifølge Brian Arreborg Hansen også op til hver enkelt organisation i centraladministrationen at fastlægge, hvad medarbejderne må bruge StatGPT til. Men i Økonomistyrelsen, hvor systemet har været testet, gælder to grænser for alle: Assistenten må ikke træffe afgørelser, og der må ikke uploades klassificeret materiale.
Brian Arreborg Hansen bruger aktindsigt som eksempel.
”Du må godt bede den om at komme med bud på, hvad argumenterne er for, at jeg skal imødekomme anmodningen, og hvad argumenterne er for, at jeg kan afvise – og så selv træffe afgørelsen bagefter. Men StatGPT må ikke træffe nogen afgørelser. Det skal være et menneske, der træffer afgørelsen,” siger han.
Det samme gælder sagsbehandling i bredere forstand. Assistenten viser kildehenvisninger, så medarbejderen kan klikke sig videre til det afsnit, svaret bygger på. Men det er embedsmanden, der har ansvaret for, at svaret holder.
”Den rolle har du hele tiden haft som embedsmand: at sørge for, at det, du lægger op i systemet, er rigtigt. Og den opgave har du stadigvæk, selv om du har fået AI-assistance i processen,” siger Brian Arreborg Hansen.
Udgangspunktet for StatGPT er en sprogmodel fra Google, der kører i Statens It’s datacenter uden kontakt til internettet. Uploadede filer og chathistorik lagres også der.
StatGPT bruger således eksisterende modeller, der har fået ekstra begrænsninger, så de holder sig til arbejdet som statsansat.
Har man som bruger behov for en større sprogmodel med adgang til internettet, kan man trykke på en cloud-knap og få adgang til de største kommercielle sprogmodeller. Her kan tidligere beskeder og uploadede dokumenter fra samtalen indgå i behandlingen hos cloud-modellen.
”Men det er vigtigt at understrege, at data ikke lagres i cloud. Der er alene tale om databehandling,” siger Brian Arreborg Hansen.
Vælger brugeren at søge på nettet, skal brugeren først godkende søgeordene, så brugeren har kontrol med, hvad StatGPT tager med ud på internettet.
Den enkelte organisation kan slå cloud-funktionen helt fra for alle medarbejdere. Det gør fx sikkerhedsministerierne typisk, fortæller Brian Arreborg Hansen.
Derudover kan den enkelte medarbejder selv vælge cloud-funktionen til eller fra for den enkelte samtale eller prompt. Hvilke oplysninger der må sendes til cloud, afhænger af organisationens egne retningslinjer.
I Økonomistyrelsen fx må medarbejderne godt lægge personoplysninger ind. Ifølge Brian Arreborg Hansen er der aftaler med leverandørerne om, at oplysningerne ikke må bruges til at træne modellerne. Hvor oplysningerne behandles, afhænger af valget mellem lokal model, cloud og websøgning. I alle tilfælde lagres brugerens data hos Statens It, understreger han.
Men først skal den enkelte organisation afklare, om den overhovedet har hjemmel til at bruge borgernes oplysninger på den måde. Det varierer på tværs af centraladministrationen, forklarer Brian Arreborg Hansen.
Derfor arbejder regeringen på en generel AI-hjemmelslov, der giver myndighederne mulighed for at bruge AI til håndtering af personoplysninger, de i forvejen har lov til at indsamle. Lovforslaget blev fremsat 11. november.
”Nogle myndigheder har sagt, at de må bruge AI, og nogle har sagt, at de ikke må. Alle har måske brugt det lidt alligevel,” siger Brian Arreborg Hansen.
Regeringen, KL og Danske Regioner har en fælles ambition om, at kunstig intelligens skal frigøre mindst 30.000 årsværk i den offentlige sektor frem mod 2035. En væsentlig del skal være indfriet i 2030.
Men StatGPT er ikke et spareværktøj, understreger Brian Arreborg Hansen.
”StatGPT kommer ikke med nye effektiviseringskrav til myndighederne,” siger han.
Han forventer, at den enkelte medarbejder vil spare tid på at opsummere store dokumenter, samle oplysninger og skrive notater og aktstykker.
Men de store besparelser ligger formentlig i agenter og automatiske arbejdsgange, der handler på myndighedernes vegne. Den slags kan StatGPT ikke endnu.
Et af de fremtidige udviklingsskridt, der er i støbeskeen, er at koble assistenten på myndighedernes fagsystemer, så den selv kan hente oplysningerne frem, fortæller Brian Arreborg Hansen.
Men for nuværende skal folk i gang, og derfor skal løsningen være nem og sikker, siger han.
Brian Arreborg Hansen bruger meget tid på at tale med folk rundt i staten om at tage værktøjet i brug. Overordnet møder han flere nysgerrige end skeptiske medarbejdere. Men der er stadig en væsentlig barriere for brugen af AI: forestillingsevnen.
”De fleste kan godt regne ud, hvad AI-modeller kan gøre for andre. Men vi synes jo alle sammen, at vores egne opgaver er unikke og meget komplekse, og dem kan AI aldrig erstatte.”
Derfor anbefaler han at sætte kolleger med nogenlunde ens opgaver sammen.
”For når først den ene knækker koden, smitter det ret hurtigt på kollegerne.”