Lang ventetid på sikkerhedsgodkendelser bremser jobskifter

Emma kunne se fremtidsudsigterne skinne, da hun gik på tiltrængt sommerferie i juni 2025. Hun havde netop færdiggjort sin kandidat i jura, og så havde hun fået drømmejobbet hos Rigspolitiet, der ventede på hende efter ferien.

Som barn var hun fascineret af seje og modige betjente, som hun selvfølgelig også ville være, når hun blev stor.

Hun fandt i de tidlige voksenår juraen som karrierevej, og derfor skræddersyede hun sit studieforløb på Københavns Universitet:

”Jeg vidste, at jeg var mere akademisk anlagt og kunne godt lide at gå i skole, så der forenede jurastudiet det akademiske og de blå blink,” siger Emma.

Emma har af hensyn til sine karrieremuligheder ønsket at være anonym. Emma er derfor ikke hendes rigtige navn. Djøfbladet er bekendt med hendes identitet.

Som ferieugerne gik, begyndte hun at undre sig over, at hun ikke havde hørt noget nyt om startdato og andre praktiske informationer fra sin kommende arbejdsplads.

Derfor ringede hun i slutningen af juli til sin kommende arbejdsgiver for at høre, hvordan det stod til.

Her fik en uventet melding: Hendes sikkerhedsgodkendelse var endnu ikke gået igennem.

Sådan en godkendelse skal man have, hvis man får et job i det offentlige, hvor man skal arbejde med fortrolige oplysninger.

Emma var blevet sikkerhedsgodkendt flere gange før, også i en stilling hos politiet.

Som ventetiden gik, begyndte jobcenteret at henvende sig, og Emma måtte flere gange forklare, at hun var i en overgangsperiode. Rigspolitiet sendte hende også et tilsagn om, at hun var deres fortrukne kandidat, som hun kunne vise som dokumentation til jobcenteret.

Månederne gik, og da den nye arbejdsgiver ringede i starten af november for at give den endelige melding, var Emma lettet, da hun tog røret.

”Men så fik jeg at vide, at behandlingstiden var trukket så langt ud, at de måtte afbryde ansættelsesforløbet. Jeg troede, jeg hørte forkert. Jeg var i chok.”

Mavepuster

Emma var i vildrede efter den barske besked. Hun brugte de efterfølgende dage på at komme op med alternative muligheder, der kunne gøre, at hun kunne fastholde stillingen hos Rigspolitiet.

”Jeg tilbød bl.a. at finde et andet job, mens vi ventede, men de sagde, at der ikke var mere, de kunne gøre for mig.”

”Det var en ekstremt stor mavepuster, og jeg følte mig skuffet og ked af det.”

Bare få dage efter nedslaget føltes det for alvor, som om en højere magt stod og kværnede salt ned i de sviende sår.

Rigspolitiet slog nemlig en stilling op magen til den, hun var blevet lovet.

Alligevel håbede hun, at anden gang kunne være lykkens gang.

Uvished

Djøf har de seneste år oplevet flere medlemmer henvende sig med spørgsmål og bekymringer om sikkerhedsgodkendelser, fortæller chefkonsulent Bella Lea Buono.

”Størstedelen er nervøse eller har problemer med den lange proces. De tvivler derfor på, hvorvidt de faktisk skal opsige jobbet, de forlader, eller om de skal søge videre efter noget andet, fordi processen forbliver uafklaret,” siger hun.

Djøf har modtaget 161 henvendelser vedrørende processen om sikkerhedsgodkendelser fra januar 2024 til i dag. I perioden mellem 2022 og 2024 var tallet 61 – altså 100 færre.

Hun kan ikke sige, hvorvidt 161 er et unormalt antal. Men Djøf ser typisk flere henvendelser, når Rigspolitiet eller forsvarsområdet får tilført flere penge.

Bella Lea Buono forklarer, at spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelser medfører et væld af dilemmaer, hvis der er uvished omkring ventetiden.

”Hvis der går et halvt år, kan du jo ikke sige dit job op. Du kan heller ikke flytte til en anden by, for du aner ikke, om du er købt eller solgt. Det kan også være, man har søgt flere jobs, men bare gerne vil have dét her. Men hvad gør man så med de andre, man også er i spil til, hvis man går og venter på sikkerhedsgodkendelsen?” siger hun.

Men det er ikke kun medarbejderne, der betaler regningen for uvisheden.

”Arbejdsgiveren får heller ikke god og kvalificeret arbejdskraft, da mange må ende med at sige nej.”

Stor stigning

Djøfbladet har kontaktet PET for at høre, hvordan en sikkerhedsgodkendelse forløber, og hvorfor flaskehalse opstår.

Presseafdelingen oplyser, at PET i 2025 modtog 44.317 ansøgninger om sikkerhedsgodkendelser fordelt på politiet, forsvar, forsvarsindustri og offentlige myndigheder.

HK Stat skrev tidligere i år, at tendensen skyldes oprustningen af det danske forsvar. Dermed også efterspørgsel på nye medarbejdere. HK skrev ligeledes, at der er tale om otte gange så mange ansøgninger i 2025 sammenlignet med 2011.

Hvordan en proces konkret forløber, kan PET ikke fortælle. Men efterretningstjenesten skriver, at det generelt er PET, der foretager sikkerhedsundersøgelsen. Dernæst er det op til myndighederne at afgøre, om de vil sikkerhedsgodkende personen på baggrund af undersøgelsen.

Politiet og Forsvarsministeriet er dog en undtagelse, da det her kun er PET og Forsvarets Efterretningstjeneste, der kan undersøge og godkende en ny medarbejder.

PET oplyser derudover, at der er en målsætning om at behandle flest mulige ansøgninger inden for seks uger, og at efterretningstjenesten har iværksat initiativer, der skal hjælper med at komme flaskehalse til livs.

Et nyt tiltag fra april 2026 er fx, at myndigheder selv kan overtage godkendelsesprocessen og dermed afgøre, om de vil sikkerhedsgodkende en ny medarbejder. Men kun hvis medarbejderen på forhånd har en gyldig sikkerhedsgodkendelse.

Fortrudt?

I dag arbejder Emma i en styrelse med fokus på retssikkerhed, men langt fra politiet.

”Jeg var nødt til at komme videre med mit liv. Jeg kunne ikke gå og vente på, at de ringede,” siger hun.

Ingen vendte tilbage, efter at hun havde søgt stillingen hos Rigspolitiet for anden gang.

“Det har været hårdt at gå så målrettet efter noget og glædet sig for derefter at møde en mur,” fortæller hun.

Kunne der ikke være alternative forklaringer på, at du ikke fik jobbet alligevel?

”Det har da været oppe og vende i mit hoved, hvorvidt de måske har fortrudt at give mig et tilsagn, eftersom de har slået lignende stillinger op efterfølgende.”

Kan der ikke være en sandsynlighed for, at du faktisk bare ikke er blevet sikkerhedsgodkendt?

”Førhen har det max taget et par måneder, selv om jeg har hørt om andre, der har ventet op til et år,” siger hun og tilføjer:

”Det eneste, der var anderledes i mit liv denne gang, er, at jeg har skiftet adresse og er blevet gift med min mand, jeg har været kæreste med i mange år. Også da jeg arbejdede i politiet.”

Emma har alligevel besluttet sig for, at oplevelserne ikke skal afholde hende fra at søge igen.

”Jeg vil gerne søge hos Rigspolitiet igen, og jeg forventer faktisk at gøre snart. Det er et felt, jeg vil ind i, og en organisation, som jeg identificerer mig med, og som jeg tror på skaber værdi.”

Djøfbladet har kontaktet Rigspolitiet på baggrund af Emmas historie og har fået en skriftlig kommentar:

"Rigspolitiet bestræber sig altid på at sikre en god dialog og løbende kommunikation med kandidater i rekrutteringsforløb. Vi er derfor naturligvis ærgerlige over, at en kandidat giver udtryk for at have oplevet manglende kommunikationen fra vores side. Vi har på baggrund af de foreliggende oplysninger ikke mulighed for at identificere den konkrete sag og kan derfor ikke kommentere på forløbet."