Ssschhh! De kloge arbejder

Optakt

Yes! Vi fik en kommission med i regeringsgrundlaget. På side 72 klemt ind mellem ”en styrket indsats” og ”en ambitiøs retning”.

Nu skal vi reformere velfærdsstaten med modige beslutninger og innovative tredjegenerationsreformer. Måske kan vi få Svend Brinkmann med?

Lancering

Nå, Brinkmann gad ikke. Men vi fik en supersej it-iværksætter fra 'Løvens Hule'. Og en benhård erhvervsleder og en anerkendt professor.

Lanceringen er en fest: Ministeren taler om nytænkning og nødvendige opgør. Der bliver sagt “historisk” tre gange. Det kan KUN blive godt.

1. møde

Kæmpe stemning. Lidt som en landsholdssamling, bare med djøfere. Vi er de udvalgte! Fuck dig, Brinkmann.

Der bliver godt nok holdt lange enetaler under runden. Det er prisen for benhårde deltagere!

Vi smider dagsordenen ud ad vinduet og associerer frit. Diskussionen er vild, inspirerende og pænt svær at skrive referat af.

2. møde

Stemningen stadig i top. Vi sætter forskere i gang med analyser. Og vi skal på studietur … til en kommune, man kan nå med S-toget. Mere historiske er vi heller ikke.

Studietur

Vi besøger hverdagseksperterne. Dem, der ved, hvor skoen trykker. De siger, at skoen trykker, når man ikke har tid til at passe sit arbejde, fordi der bliver rullet for mange reformer ud.

Lidt fodslæbende, ærligt talt. Forstår de ikke, at vi taler om tredjegenerationsreformer?

3. møde

Første analyse tikker ind. Den konkluderer, at emnet er undersøgt 17 gange, og at der ikke er nogen nemme løsninger.

Hvorfor er forskere altid så nederen?

9. møde

Stemningen halter. Professoren vil have evidens. Erhvervslederen vil afskaffe regler, undtagen dem, der beskytter hans egen branche.

It-fyren bliver ved med at spørge, hvilke ”konkrete ændringer” vores anbefalinger vil føre til? Hvordan lukker man munden på sådan en fyr? Er vi virkelig nødt til at gøre ham til minister?

12. møde

Rapporten skal skrives. Vi diskuterer, om vi stadig skal være modige, når problemerne er så svære at løse. Der er argumenter for og imod.

For: Det stod i kommissoriet. Imod: Virkeligheden.

Vi lander på ”ambitiøse inden for en realistisk ramme.” Det føles som et gennembrud.

13. møde

Rapporten kører. Vi foreslår ni halvhjertede principper, men lancerer dem et supermodigt sted: et streetfood-marked i Fredericia, et mikrobryggeri på Lolland eller en gammel fabrikshal, hvor folk engang havde et rigtigt arbejde.

Præsentation

Vi er i mål: 120 sider rapport og en pixibog. Og lanceringen er skarp: Vegetariske bao, alkoholfri IPA, roll-ups med billeder af marker.

Men fuck, hvor er akustikken dårlig i sådan en fabrikshal. Hvorfor kørte vi ikke med Scandic Glostrup? Det havde da været modigt.

Dagen derpå

Har det som i gymnasiet, når man skrev en stil færdig 3.12 om natten og nu ikke kunne være mere ligeglad. Afleveret. Vi har fri. Vejret er godt, og vi skal have alkohol.