KU vil spille på to heste i AI-kapløbet

Om tre år skal alle ansatte og studerende på Københavns Universitet (KU) være flydende i AI. I hvert fald hvis man spørger ny viceprorektor Morten Axel Pedersen, som har ansvar for en række AI-initiativer, der skal løbe de næste tre år.

“Missionen er, at alle ansatte og studerende er professionaliseret og ansvarliggjort inden for AI om tre år. Det er ud fra den antagelse, at der foregår mange ting i skyggerne ligesom i andre organisationer. Det er ikke hensigtsmæssigt, især ikke på et universitet.”

Morten Axel Pedersen er også chefforsker ved Det Nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet (CAISA) og forhenværende centerleder for Center for Social Data Science (SODAS).

En techprofil, der nu har fået kontor i KU’s traditionsrige administrationsbygning.

”Det er stadig ret nyt,” siger Morten Axel Pedersen om kontoret, der ikke kan beskyldes for at flyde over med nips, men hvor han trods alt planlægger at hænge et maleri op.

Kontoret har han fået, fordi universitetet har lanceret ”en gennemgribende satsning, der skal hjælpe universitetet og det danske samfund med at udnytte mulighederne i AI,” som det hedder i pressemeddelelsen.

Til denne satsning er der afsat 110 mio. kr. til initiativer, som Morten Axel Pedersen skal stå i spidsen for at forvalte, samtidig med han skal finde ud af, hvad succeskriterierne for investeringen skal være.

AI-laboratorier

En af de ressourcetunge hovedposter kommer til at være de nye AI-labs. De skal være en form for kombineret laboratorium og efteruddannelse. Her kan forskere sparre i faglige fællesskaber og få støtte til at udvikle AI-initiativer i forbindelse med deres arbejde.

Der kommer til at være tre labs for de akademiske medarbejdere; ét for sundhedsvidenskab, ét for naturvidenskab og ét samfundsvidenskabeligt, der skal samle humaniora, teologi og jura, forklarer Morten Axel Pedersen.

”På universitetet forventer vi, at mange forskere allerede har sat sig ind i AI og er i gang med det. Så de her labs kommer ikke som et kæmpe chok,” siger Morten Axel Pedersen.

De forskellige labs er tiltænkt forskere og andet personale, der vil understøttes i AI-processen. Dermed er det ikke obligatorisk at benytte sig af dem, hvis ikke man har behov. Samtidig vil der også blive etableret et AI-lab til KU’s administrative medarbejdere.

Samlet vil disse labs koste cirka en tredjedel af de 110 millioner kroner. Tyngden kommer især til at ligge i lønninger til nye ansættelser til at styre de forskellige AI-labs.

De ansatte bliver primært folk med baggrund inden for forskning som fx postdocs, siger Morten Axel Pedersen. Sideløbende skal der også oprustes i universitetets it-afdeling.

Køb af modeller

Det er essentielt for den nye viceprorektor, at de ansatte får adgang til KU’s lokale AI-modeller og samtidig kan benytte de bedste internationale.

Derfor er han netop i forhandling med en større udbyder, der skal hjælpe med at levere AI-løsninger til universitetet. Hvilken udbyder der er tale om, kan Morten Axel Pedersen endnu ikke oplyse.

Når Morten Axel Pedersen mener, at man på KU potentielt skal benytte sig af en enterprise-aftale med en de store techgiganters, handler det ikke om, at han naivt tror på, at ingen på KU i forvejen benytter fx ChatGPT eller Claude.

Universitetet har bare ikke overblikket, og investeringen skyldes derfor, at man vil have bugt med skyggetallene over det egentlige AI-brug på universitet, eftersom brug og abonnement indtil nu har været ”et privat anliggende.”

”Formålet er, at vi skal have ekspliciteret og professionaliseret kompetencerne. Vi skal have brugen af modellerne ud af skyggerne, så det bliver mere effektivt, og vi sikrer, at folk bruger dem ansvarligt,” siger professoren.

I samme ombæring skal KU også opnå ”digital resiliens” inden for AI. Det vil sige, at alle ansatte på KU om et år har adgang til interne eller EU-baserede AI-modeller. I den forbindelse lancerer universitet også snart en række lokale AI-løsninger, der kører på supercomputeren Gefion, forklarer Morten Axel Pedersen.

Men hvorfor ikke bare lægge alle pengene i internationale og kommercielle modeller, hvis de er bedre, og folk bruger dem i forvejen?

”Det vil jeg simpelthen mene er en dårlig strategi. Det kan godt være, du får adgang til de førende modeller, men hvad gør du, hvis den geopolitiske situation pludselig vender? Samtidig er der det faktum, at du reproducerer din egen afhængighed og ikke opbygger egen kapacitet,” siger Morten Axel Pedersen.

Hvorfor så overhovedet lægge ressourcer i internationale modeller – kan I ikke bare bruge alle pengene på interne- eller EU-baserede modeller?

”Desværre går der nok længe, før de amerikanske modeller ikke længere er førende. Så vi er nødt til at spille på begge heste for at fastholde forskerne og dermed sikre videnskabelig og samfundsmæssig relevans.”

Ny undervisningsform

Det er ikke et mål i sig selv med KU’s store AI-satsning, at der skal bruges mere AI på universitet, siger Morten Axel Pedersen. Målet er med hans ord, at AI-brugen ”professionaliseres” hos forskere og studerende.

Denne professionalisering kommer til at betyde en omkalfatring af læringsmål og undervisningsformer, hvor underviserne på baggrund af deres nye kompetencer skal gentænke deres kurser.

Her skal de vurdere: AI eller ej? Og i så fald: Hvordan?

”Grundlæggende vil jeg gerne have, at alle tager fat i uddannelserne, de underviser på, og siger: ‘Skal jeg bruge denne viden eller færdighed med eller uden AI?’” siger Morten Axel Pedersen.

I forlængelse heraf skal læringsmålene også efterses.

”Hvis AI er med i læringsmålet, skal det vurderes, hvordan der skal læres og eksamineres.”

Overvejelsen gælder også for de undervisere, der ikke mener, at AI skal bruges i deres undervisning.

”Selv om man skulle tænke: ’Jamen, så er alt jo velforvaret – vi beholder bare det, vi har,’ så er det ikke tilfældet.” 

Morten Axel Pedersen forklarer, at hvis AI-kompetencer ikke skal indgå som læringsmål for et kursus, skal man sikre sig, at kurset laves på en måde, så AI ikke giver mening at bruge og heller ikke kan påvirke eksaminationen.

”Det er en kæmpe, kæmpe opgave,” siger han.

Delte meninger

Men KU’s nye AI-initiativ har også sine kritikere, der bl.a. mener, at KU underminerer sin egen eksistens, når de halser efter techgiganterne, der bidrager til et problematisk klimaaftryk, informationskrise og en tvivlsom tilgang til ophavsret.

”Alle bekymringerne synes jeg er valide og relevante, og det skal vi også forholde os til. Men jeg synes også, at det er en del af universitetets ansvar at forske i AI-brugen og forholde sig kritisk til teknologien.”

Spørgsmål og kritik om klima- og miljøproblematikkerne mod projektet rejses bl.a. i Universitetsavisen og Information. Derfor håber Morten Axel Pedersen på at kunne overtale KU’s egne AI-forskere til at lave nogle estimater på klimaaftrykket og selv undersøge problemet.

Ud over de forskningsmæssige formål vil KU også gøre brug af lokale ’open weight’-modeller, hvilket vil sige frit tilgængelige modeller på internettet, man kan downloade, tilpasse og bruge i et lukket miljø. Eksempler på kan være franske Mistral eller kinesiske Deepseek.

”Efter alt at dømme er disse modeller mere energieffektive at bruge sammenlignet med fx den nyeste Fable-model fra Antropic,” siger Morten Axel Pedersen.

I februar 2026 udgav Michigan University en artikel på baggrund af en forskergruppes forsøg på at beregne open weight-modellers energiforbrug. Ligesom KU’s viceprorektor siger, kan man optimere dem til at blive mere energieffektive, men det kræver, at mange faktorer flasker sig korrekt.

Hvis ikke, kan det i værste tilfælde betyde, at disse modeller bruger 300 gange så meget energi på den samme opgave som en tilsvarende model, konkluderede Michigan-forskerne.

Men lige meget hvilke problemer der er, er det i hjertet af universitets ånd at undersøge, hvordan AI skal håndteres.

”Vi er nødt til at tage vores videnskabelige- og samfundsmæssige ansvar på os. Det er vores pligt. Formålet med investeringen er derfor at professionalisere og gøre folk bedre til AI – ikke at presse det ned over hovedet på dem,” siger Morten Axel Pedersen.