Løngab
Dit studievalg har kæmpe betydning for din løn
20.10.2026
af
Tine Santesson
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
Der er op til 40% forskel på akademikeres indkomst, alt efter hvad de har læst. Også selv om de er lige gode til at læse og regne.
“Der er forholdsvis mange djøf-uddannelser, hvor det kræver et højt snit at komme ind sammenlignet med ingeniørstudier. Så der vil folk alt andet lige have højere karakterer i forvejen, og man må formode, at det vil betyde højere evner generelt set,” siger Mikkel Gandil.
Ifølge Mikkel Gandil kan det være andre faktorer, som spiller ind hos dem, der har valgt et humanistisk studie.
Forklaringen på de store lønforskelle mellem djøfere og humanister ligger nok i den enkeltes drivkraft. Forskellige folk vælger forskellige uddannelser, siger Mikkel Gandil.
”Der er sikkert ikke særlig mange, der vælger en humanistisk uddannelse med drømmen om at blive stjernerige. De er nok i høj grad drevet af noget andet end lønniveauet.”
Løngab
20.10.2026
af
Tine Santesson
Illustration: GoodStudio/Shutterstock
Hvis du har studeret samfundsvidenskab, business eller jura, er der en meget stor sandsynlighed for, at du har en langt højere løn end de fleste.
Det hænger dog ikke nødvendigvis sammen med, at du er dygtigere end andre.
Det viser et nyt studie fra University College London støttet af Rockwool Fonden.
Her har forskere undersøgt sammenhængen mellem studieretning, færdigheder og løn blandt 7.300 erhvervsaktive danskere.
Undersøgelsen viser, at en humanistisk uddannelse i gennemsnit fører til en 40% lavere indkomst, end en djøf-uddannelse gør.
De gennemsnitlige læse- og matematikfærdigheder ligger ellers på nogenlunde samme niveau hos de to grupper.
Forskerne har taget afsæt i en såkaldt PIAAC-test – en OECD-undersøgelse, der måler voksnes kunnen inden for læsning, regning og problemløsning. Og her ligger kandidater fra samfundsvidenskab eller jura altså i samme leje som humanister.
Lidt overraskende, måske, klarer akademikerne med djøf-baggrund sig til gengæld bedre end ingeniørerne, når det gælder matematikfærdigheder.
Men det kan godt give god mening, siger Mikkel Gandil, økonom og seniorforsker ved Rockwool Fonden.
Ledige stillinger
Hvad kan resultaterne fra studiet bruges til?
”De kan i hvert fald bruges til at dokumentere, at lang uddannelse ikke nødvendigvis er lig med høj løn og dermed en højere skattebetaling,” siger Mikkel Gandil.
For hvis man har en præference for noget i arbejdslivet, som ikke handler om at tjene mange penge, kunne man godt forestille sig, at det også vil gælde, selv om man havde valgt en anden uddannelse, siger Mikkel Gandil.
Så hvis en humanist i stedet søgte ind på en djøf-uddannelse, er det ikke sikkert, at det ville føre til et stort lønhop, siger han.
”Hvis jeg tog den samme person, som læser humaniora i dag, og flyttede ham eller hende over på en samfundsvidenskabelig uddannelse, ville det sandsynligvis ikke ændre på, at han eller hun ville vælge et job ud fra egne interesser. Og måske derfor gå på kompromis med lønnen,” vurderer han.
Ergo vil det næppe føre til en markant ændring i indkomst.
”Derfor kan fx Finansministeriet ikke regne med, at en omfordeling fra én uddannelse til en anden automatisk fører til den samme gennemsnitlige indkomst som for dem, som var der i forvejen.”
Studiet er gennemført af forskere fra University College London med støtte fra Rockwool Fonden. Studiet har zoomet ind på 7.300 erhvervsaktive danskere.
Forskerne bruger data fra OECD’s såkaldte PIAAC-test – en test af regnefærdigheder, altså evnen til at forstå og bruge tal og matematik i hverdagen, og af læsefærdigheder, altså evnen til at forstå, vurdere og bruge skrevne tekster. Siden har de koblet data med uddannelseslængde og studieretning.
Studiet opdeler uddannelser i samfundsvidenskab, naturvidenskab, matematik og it, humaniora og kunst, ingeniør- teknik- og byggefag, sundhed og velfærd, læreruddannelse, servicefag, landbrug og veterinær og såkaldte almene uddannelser.
Studiet viser, at forskellene på færdigheder mellem nogle studieretninger næsten svarer til forskellen mellem personer med og uden en videregående uddannelse.
Forskerne har fundet frem til, at studieretning kan forklare omkring 30% af forskellen i færdigheder, uddannelsesniveau kan forklare 35-40%, mens 35-40% kan forklares med baggrund – fx alder, køn og erfaring.