Mettes syn på ledelse ændrede sig i en firehjulstrækker på vej til Ukraine

Da Mette Søs Lassesen møder den ukrainske kvinde Alysa, er det svært ikke at tænke, at deres liv kunne være noget nær identiske.

De er begge uddannede jurister. De er omtrent lige gamle og har sønner på samme alder.

Men her stopper lighederne.

For hvor Mette Søs Lassesen står foran et nyt kapitel i sit arbejdsliv som administrerende direktør i konsulenthuset Viegand Maagøe, har den ukrainske kvinde meldt sig som combat medic ved fronten. Her yder hun førstehjælp og trækker sårede soldater ud fra kampzoner. Potentielt kan hun møde sin egen søn, der som soldat kæmper mod russerne i forreste række.

”Hendes udgangspunkt er det samme som mit, men hendes virkelighed er fuldstændig anderledes. Hendes historie gør det tydeligt for mig, hvorfor vi er forpligtede til at hjælpe, hvor vi kan,” siger Mette Søs Lassesen.

Forud for mødet med den ukrainske kvinde havde Mette Søs Lassesen siddet bag rattet i en brugt firehjulstrækker fyldt med nødhjælpsudstyr fra København, ned gennem Tyskland og Polen, til destinationen Lviv i det vestlige Ukraine. En tre dage lang køretur.

Et nyt kapitel

Køreturen til Ukraine og mødet med den ukrainske kvinde fandt sted i slutningen af maj – få dage før hun den 1. juni trådte ind ad døren som ny CEO hos Viegand Maagøe, der rådgiver virksomheder og myndigheder om grøn omstilling, bæredygtighed og energieffektivisering.

Et nyt kapitel for 55-årige Mette Søs Lassesen, der har tilbragt størstedelen af sit arbejdsliv hos Rambøll. Her stod hun senest i spidsen for den europæiske miljøforretning med 1.500 medarbejdere og en omsætning på to milliarder kroner årligt.

Før Rambøll arbejdede hun i Dansk Flygtningehjælp og siden hos UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat. Siden dengang har interessen for NGO-verdenen ligget og luret, men de senere år har hun omsat interessen til handling.

Hvordan kan hun kombinere et toplederjob med bestyrelsesarbejde i Human Rights Watch og Care Danmark og køreture til Ukraine for organisationen Kolo Nordic?

Svaret er, at det kræver benhårde prioriteringer.

Til en start er hun trådt ud af Kolo Nordics bestyrelse, fordi hun ved, at hun i den næste lange periode kommer til at prioritere Viegand Maagøe og den strategi, hun skal udforme og stå på mål for. Om der fremadrettet er brug for yderligere justeringer, må tiden vise.

Men hun håber, at der stadig er plads til at køre til Ukraine, når det ellers passer ind.

I ansættelsesprocessen lagde hun heller ikke skjul på sit NGO-engagement over for Viegand Maagøes bestyrelse.

”Det betyder meget for mig at kunne gøre nytte ved siden af mit arbejde. Det giver mig noget personligt, men jeg synes også, at det giver nogle interessante synergier. Mit personlige engagement flugter meget godt med formålet i en virksomhed som Viegand Maagøe, der bygger på idéen om at skabe en positiv samfundsmæssig effekt gennem den grønne omstilling.”

Den moralske opbakning

Når Mette Søs Lassesen en håndfuld gange har taget den lange tur fra København til Lviv i det vestlige Ukraine, er det i en brugt firehjulstrækker fyldt op med udstyr, som ukrainske kvinder ved fronten efterspørger.

Kvinder, der arbejder som feltsygeplejersker, dronepiloter eller med andre opgaver tæt på frontlinjen.

Derfor kan ønskerne og behovene skifte fra gang til gang. Nogle gange efterspørger de avanceret medicinsk udstyr, andre gange er det generatorer, batterier, sokker eller hygiejneprodukter.

Før sin første køretur til Ukraine var hun i tvivl om, hvor stor en forskel en enkelt bil med udstyr egentlig kunne gøre. Men det ændrede sig, da hun mødte de personer, der modtog hjælpen.

”De var selvfølgelig rigtig glade for udstyret, vi kom med. Men det betød mindst lige så meget, at de oplevede, at nogen tænkte på dem. At de ikke er glemt midt i krigens rædsler. Man kan simpelthen ikke undervurdere, hvor meget den moralske opbakning betyder for dem,” siger Mette Søs Lassesen.

Nyt ledelsesperspektiv

NGO-arbejdet har fået den afledte effekt, at det har ændret på den måde, hun ser på ledelse. Nu arbejder hun med det i både et kortere og længere perspektiv.

Som leder oplever hun ofte at skulle håndtere problemer, der kræver her og nu-beslutninger – samtidig med at hun skal have øje for virksomhedens langsigtede retning.

”Sådan er det også i nødhjælpsarbejdet, hvor de konkrete leverancer af biler og udstyr kun giver mening, hvis der er en plan og en tro på, at situationen på længere sigt bliver forbedret. Det perspektiv er jeg ikke sikker på, at jeg havde opdaget uden min involvering i NGO-arbejdet.”

Hvad giver du tilbage?

Mette Søs Lassesen har efterhånden rundet 30 år på arbejdsmarkedet, og når hun ser tilbage på sit arbejdsliv, er der især tre søjler, der har fyldt.

En søjle, der handler om at skabe sig en karriere, og en søjle, der handler om at skabe plads til det liv, man gerne vil leve med familie og fritid.

Og så er der den tredje søjle, som bliver stadig vigtigere for hende: Her handler det om, hvordan hun kan give tilbage.

Hendes pointe er, at langt de fleste ledere gennem et langt arbejdsliv opbygger erfaringer, netværk og kompetencer, som kan skabe stor værdi væk fra arbejdspladsen.

”Det er ikke ensbetydende med, at alle ledere skal levere nødhjælp til Ukraine eller lave bestyrelsesarbejde for NGO’er. For nogle er det at være træner i den lokale fodboldklub. For andre er det at sidde i skolebestyrelsen eller stille sig til rådighed for velgørenhed. Den søjle bør mange flere tænke på,” siger Mette Søs Lassesen.