Kapløbet, ingen vil tabe

Det er lyden, der rammer én først. En dyb summen med pulserende klunk fylder hele rummet. Det lyder ikke som noget, man har hørt før. På én og samme tid rytmisk og stærkt uharmonisk.

Derefter synet af fem-seks massive metalcylindre. De hænger i hvert deres to-tre meter høje metalliske stativ. Fra toppen slynger rør og ledninger sig både op, ned og til siderne.

Harwell Campus ved Oxford, der engang var centrum for britisk atomforskning, er i dag hjemsted for noget af den mest avancerede kvanteteknologi.

Og vi er faktisk i noget af det allerhelligste: laboratoriet ved National Quantum Computing Centre. Det er midt i juni. En dansk delegation af forskere, embedsmænd og erhvervsfolk er på besøg.

"Ja, men indeni ligner de lysekroner," siger en af deltagerne til en anden, da denne bemærker cylindrenes lighed med det rå udtryk, der kendetegner industrielle olietønder.

Det er rigtigt. Det eneste, der mangler, er lidt rust i kanterne.

Cylindrene er computernes køleskabe. Mange kvantecomputere skal køles helt ned til en brøkdel af en kelvin over det absolutte nulpunkt. Koldere end det meste af universet.

Det asynkrone og insisterende lydbillede i rummet kommer fra pumper, der skubber gasser ned til lysekronerne og holder dem kolde. Og det uharmoniske forklares af en medarbejder med, at pumperne ikke pumper i takt.

"You get used to it when you work here," som han roligt konstaterer.

Lidt som lydsiden til en Christopher Nolan-film, hvor pulsen skaber fremdriften, og det urytmiske tilføjer dramaet, uden at man lægger mærke til det. På én gang æggende og urovækkende.

Som et knips med fingrene

Særligt én af computerne fanger deltagernes opmærksomhed. Den, der ikke er pakket ind i en olietønde. Med sin gennemsigtige, lysende kerne og beige paneler ligner den en rekvisit fra en science fiction-film med religiøse undertoner. Uden om den markerer gul og sort tape på gulvet, at man skal holde afstand, hvis man har pacemaker.

Noget tyder i det hele taget på, at det er her, fremtiden bliver bygget.

Djøfbladet er taget med på turen for at finde ud af, hvorfor forskere, fonde, virksomheder og stater allerede nu bygger et økosystem omkring en teknologi, som endnu kun få kan bruge. Men som ingen åbenbart har lyst til at komme for sent til.

Tag fx Magne – en dansk kvantecomputer ejet ligeligt af Novo Nordisk Fonden og den statslige investeringsfond EIFO. Når den står klar i foråret 2027, bliver den ifølge Novo Nordisk Fonden den stærkeste kommercielt tilgængelige kvantecomputer i verden.

Og den vil faktisk blot være et skridt på vejen mod en langt mere ambitiøs generation 3-maskine, som fonden alene har afsat over to milliarder kroner til.

Men hvad er det egentlig, de jagter?

Allerede om morgenen for Harwell-besøget opstår den første mulighed for at blive klogere. Buschaufføren er forsinket, og i ventetiden svarer Jørgen Ellegaard Andersen, professor ved Syddansk Universitet, hvor han leder Center for Kvantematematik, beredvilligt og engageret på delegationens spørgsmål.

En klassisk computer løser et problem ved at gentage den samme beregningsoperation igen og igen – måske en milliard gange. En kvantecomputer gør det samme ni gange. Fordi der er ni nuller i en milliard.

"Det er ikke en gradvis forbedring. Det er en helt anden logik," siger han.

Fx bruger Novo Nordisk (ikke fonden, red.) i dag enorme mængder computerkraft på at afsøge det kæmpestore rum af mulige kemiske forbindelser, der kan blive til nye lægemidler. Med kvantecomputere kan man afsøge det rum mange, mange gange hurtigere, lyder det.

"Hvis andre virksomheder kan lave et lægemiddel på en uge, kan Novo slet ikke konkurrere med den metode, de bruger i dag."

Da bussen endelig kommer af sted, kører den langsomt, flere gange forkert, og halvdelen af det planlagte program må skæres væk.

Til gengæld sker der noget andet.

36 graders netværk

Mens temperaturen i bussen efterhånden stiger på grund af en ødelagt aircondition, begynder deltagerne at tale sammen. Forskere, embedsmænd, erhvervsfolk og fondsrepræsentanter, der ikke nødvendigvis kender hinanden i forvejen, får pludselig timer sammen i det varme rum.

Det ender endda som en joke blandt deltagerne: Har arrangørerne gjort det med vilje?

For på paradoksal vis bliver den svigtende logistik netop det, turen også skal bruges til. Ikke bare at høre oplæg om kvanteteknologi, men at få det danske kvantefelt til at opdage sig selv som et fælles miljø.

"I forhold til at skabe et netværk kan det at sidde i en 36 grader varm bus det meste af en dag have en markant større effekt end at være på en teambuilding-øvelse hjemme i Danmark. Folk sparer 10 møder," siger Henrik Navntoft Sønderskov, der er chef for kvanteinitiativer i Danish e-Infrastructure Consortium, DeiC, og arrangør af turen.

Og hvorfor så lige i Storbritannien?

Siden 2014 har Storbritannien brugt over en milliard pund på kvanteområdet. I marts 2026 annoncerede regeringen en ny pakke på op til to milliarder pund. Bl.a. til et nationalt indkøbsprogram for store kvantecomputersystemer, der skal gøre staten til kunde.

Hovedbudskabet fra Lord Vallance, den daværende britiske forsknings- og innovationsminister, da han dagen efter åbner Commercialising Quantum-konferencen, er da også, at Storbritannien skal mere end forskning. De vil skabe en reel efterspørgsel.

”Jeg kender ikke tidshorisonten. Jeg vil ikke sætte en dato på, hvornår dette bliver mainstream. Men vi ved nu, at det kommer,” lyder det fra Lord Vallance fra scenen.

For den danske ambassadør i London, Kristina Miskowiak Beckvard, er briternes milliardvilje interessant, fordi landet samtidig er økonomisk presset.

”Det siger noget om, hvor vigtigt briterne opfatter kvante. Geopolitisk og strategisk.”

Djøfere bliver centrale

Henrik Navntoft Sønderskov mener, at der for længst er gået geopolitik i kvante.

"I Europa positionerer man sig meget i øjeblikket på kvanteområdet. Ikke fordi man ikke skal arbejde transatlantisk. Tværtimod, det gør vi også i stor stil. Men man vil gerne sikre sig, at man har en udvikling inden for det her område, der i særlig grad er europæisk baseret."

Og så er der nogen, der skal bygge industrien, skrive reglerne og lave politikken. Og det er ikke kvantefysikerne, siger han. Han er selv sociolog og bruger en bus som billede:

Vi forstår ikke en bus, siger han. Ikke dækkenes konstruktion, ikke styresystemet, knap nok færdselsreglerne. Men vi bruger den til at komme fra A til B. Og derfor tror vi, at vi forstår den.

"Djøferne skal være dem, der opfinder vejene til bussen. Og de skal være dem, der genopfinder færdselsreglerne, og de skal også være dem, der laver politikken for, hvordan kvante-bussen må køre."

For djøfernes arbejdsgivere handler det derfor også om at være klar. Ikke til at købe en kvantecomputer. Men til at vide, hvad man vil bruge den til, når den er der.

Lægemidler og materialer, hvor molekyler kan simuleres bedre; finans og logistik, hvor komplekse risikoberegninger vil kunne laves hurtigere; og forsvar, hvor sensorer, navigation og sikker kommunikation allerede er en del af interessen, er de tre første samfundsområder, der skal holde sig klar, mener Jørgen Ellegaard Andersen.

Gennembrud til salg

Jørgen Ellegaard Andersen hører til de optimistiske. Det kommer til at gå hurtigere, end vi tror. Men det er ikke lige i morgen.

"Om et til to år tror jeg, vi vil se, at der kommer det ene resultat efter det andet – resultater, som en klassisk computer ikke kan beregne, men som er resultat af dedikeret indsats fra store forskningsteams, som er i fuld gang lige nu med den nødvendige forskning og udvikling. Fra 2028 frem til 2031 begynder vi at kigge ind i, at det virkelig er mainstream. Og over 2031 frem til 2035 kører det ret standard," siger han.

Men uden for konferencesalene i London findes der også skeptikere, som mener, at kvanteteknologien stadig befinder sig langt fra det, hypen lover. Kritikerne peger bl.a. på, at de mest spektakulære kvantefordele indtil videre især er påvist i specialiserede beregninger. Og at børsnoterede kvantevirksomheder i vidt omfang lever af forventninger snarere end resultater.

Forvirringen over, hvor langt teknologien egentlig er, kan man som journalist på en kvantekonference faktisk opleve live. Det ene øjeblik vurderer Jørgen Ellegaard Andersen nøgternt over en kop kaffe, at der altså stadig er nogle år til, at kvantecomputerne når en tilfredsstillende fejlkorrektion.

I næste nu tikker en besked ind på LinkedIn fra en repræsentant for et af de tilstedeværende virksomheder, der påstår, at de har opnået tilfredsstillende fejlkorrektion og har rykket hele tidslinjen for, hvornår deres computer er klar til salg.

Det ville være en sensation. Problemet er bare, at dokumentationen ikke er en fagfællebedømt artikel i et anerkendt tidsskrift. Den består af en rapport lagt op på en åben platform og en tekst på direktørens blog.

"Det er der selvfølgelig ikke videnskabeligt belæg for overhovedet," lyder det fra Henrik Navntoft Sønderskov, der som arrangør af turen skal holde et ben i hver lejr.

"Men det er da et kommunikativt belæg," som han siger med et smil.

For ham er kvante drevet af en treenighed: forskningsmæssige gennembrud, en geopolitisk dagsorden og massive markedsinvesteringer. Og ja, markedet handler på forventninger.

Kai Hudek, en amerikansk investor med speciale i kvantevirksomheder, bliver på konferencen spurgt, om kvante-scale-ups tjener penge. Hans svar er enkelt: nej. Ikke endnu.

”Der er masser af penge at hente, men der er jo ikke nogen af virksomhederne, der reelt tjener mange penge endnu,” tilføjer Henrik Navntoft Sønderskov.

Vi befinder os med andre ord i et udviklingsmæssigt spændingsfelt med massiv geopolitisk og finansiel satsning på noget, der endnu ikke er klar kommercielt.

Men det gør mindre, når udviklingen er drevet af frygt, som den er i Europa og Danmark. Frygten for igen at blive kørt over af de amerikanske tech-giganter, der tromlede os med AI.

"Hvis man sakker bagud på kvantefronten, kan man komme til at sakke bagud på de meget grundlæggende samfundsområder, hvor vi i dag i høj grad har styrkepositioner i Danmark og Europa. Det er bare enormt vigtigt, at man ikke kommer til at mangle et redskab i værktøjskassen,” siger Kristina Miskowiak Beckvard, ambassadøren.

Det manglende kvantesprog

Midt i den britiske kvantefejring kan Novo Nordisk Fondens videnskabelige direktør, Lene Oddershede, fra hovedscenen fortælle, at den førnævnte danske kvantecomputer, Magne, er opkaldt efter Thors søn i nordisk mytologi. En af de få, der overlever Ragnarok og tager hammeren Mjølner, der altid rammer plet, med ind i den nye verden.

Symbolikken er ikke ligefrem subtil, men den siger noget om ambitionen: Magne skal give danske og nordiske forskere og virksomheder adgang til kvantekraft, før næste generation af bedre kvantecomputere er klar.

"På kvanteområdet er det anderledes end med AI. Der er vi i frontlinjen. Men standing still is moving backwards, som en af mine kolleger fra Niels Bohr Instituttet siger," lyder det fra Lene Oddershede.

Kvante er dog stadig en ung teknologi, siger Henrik Navntoft Sønderskov. Mange taler om kvante, men langt de færreste ved endnu, hvordan de skal tale sammen om kvante fx på tværs af faggrene.

"Der er et manglende sprog om kvante i forhold til at kunne forstå det. Og når der sker så stor en organisatorisk og rammemæssig udvikling af et teknologiområde, er det også meget ungt i sin organisering," siger Henrik Navntoft Sønderskov.

Netop den stærke koordinering af området i Storbritannien, fra forskning til investorer til involvering af alle relevante aktører, noterer flere i delegationen sig. Selv om det jo bare kan være, at de falder for en charmeoffensiv, bemærker de med et skævt smil.

Vigtigst af alt lige nu, mener Jørgen Ellegaard Andersen, er at udvikle software i en fart. Han frygter en gentagelse af tidligere tiders fejl, hvor det tog 7-10 år, før hardwaren for alvor blev brugt rigtigt, fordi softwaren ikke var klar.

"Vi skal i gang med at udvikle kvante-algoritmer nu. Vi kan ikke vente, til hardwaren er klar. Den kommer hurtigere, end vi tror. Vi skal i gang, fordi der kommer til at blive noget lag-tid. Use cases skal scopes, algoritmer skal udvikles, det skal testes. Og det tager tid. Et stort nationalt initiativ på området vil gavne Danmark enormt og sikre, at dansk industri og videnskab får fuld fordel af denne kommende kvanteindustrielle revolution."

Og mens miljøet omkring kvantecomputerne utålmodigt presser på, hænger lysekronerne og venter inde i olietønderne på Harwell Campus. Rytmisk larmende og koldere end det meste af universet.