Helles kaos

Da Helles telefon ringer, er det første gang i timevis, at fingrene forlader tastaturet.

Hun tager telefonen op til øret og spadserer rundt på kontoret, mens hun lader beskeden sive ind. Efter et par minutter lægger hun røret på og skynder sig at skifte kjolen ud med orange reflekstøj.

Med en beskyttelseshjelm i hånden traver hun ned ad den sparsommeligt indrettede kontorgang.

Der ligger en tung opgave foran hende, hvis det milliardprojekt, der har været i gang i over et årti, skal stå klar til tiden. Men det er faktisk lige her, hun er bedst.

En tilfældighed

To et halvt år tidligere sidder Helle Thambo hjemme i stuen med sin laptop ved spisebordet på en solrig forårsdag. Hun har smerter i kroppen, sover dårligt og har kronisk tankemylder.

Derfor googler hun i blinde efter jobmuligheder. Hun prøver et par gange at lukke øjnene for at visualisere, hvad hun drømmer om at møde ind til om morgenen. Måske skal det være noget helt andet end projektledelse og måske uden personaleansvar.

Efter at have scrollet tilfældigt på LinkedIn fanger et jobopslag hendes blik. En lille gnist.

Banedanmark søger en ny projektchef.

Helle Thambo er i dag 63 år gammel. Hendes forældre er oprindeligt fra Fyn, men flytter til Frederikssund, hvor hendes togentusiastiske far arbejder for DSB. Så hun tilbringer en del af sin tidlige barndom på stationen i Frederikssund.

Som ung flytter hun tilbage til hjemstavnen for at uddanne sig til cand.rer.soc. på SDU – en kandidat i socialvidenskab, der giver faglighed inden for sociologi, organisationsteori og økonomi.

Efter uddannelsen arbejder hun i 30 år med projektledelse og it – oftest hos offentlige myndigheder. Tidligt i sin karriere opdager hun, at hun trives med at arbejde på kaosprojekter. Det er næsten som at spille Tetris.

Men i 2023 bliver vejen ud af kaosset for uoverskuelig. Hun er it-programleder på byggeriet af det nye supersygehus i Odense og slår sig for første gang på arbejdslivet. Her bliver hun bekendt med begrebet ’moralsk stress’, da hun ikke længere kan stå inden for det arbejde, der bliver udført, og de belastninger, det påfører hendes medarbejdere.

Så selv om hun ikke er arketypen på en kandidat til et job hos Banedanmark, og selv om hun frygter for sin alders betydning, er hun stålsat på at søge.

”Det var en meget anderledes ansøgning. Jeg var meget ærlig med, hvor jeg stod,” siger Helle Thambo.

Sans for kaos

Få måneder efter ansøgningen er Helle Thambo tilbage, hvor balancen mellem arbejdsglæde og kaos er i vater. Banedanmark har ansat hende som projektchef til at lede mindre projekter, som fx indebærer at skifte sporstykker eller perroner rundt om i landet.

Men i løbet af få uger begynder Helle at bemærke en kollektiv frustration i kontorlokalerne. Et kolossalt projekt med ombygningen af Aarhus Hovedbanegård går ikke som ventet.

Tilbage i 2014 er der taget tilløb hele vejen fra Christiansborg til at forny Aarhus Hovedbanegård. I alt skal der udskiftes 22,8 kilometer spor, og der er tale om et af Danmarks største anlægsprojekter, oplyser Banedanmark. Og det er vigtigt, at det lykkes: I 2023 steg 4,5 millioner mennesker på toget i Aarhus.

Den første projektleder er for længst erstattet, og flere ansatte på projektet lufter deres ærlige meninger i krogene.

Helle har gennem sin karriere udviklet en sans for at opsøge kaos. Så trods sin stressperiode og beskedne erfaring går hun en formiddag ind på chefens kontor.

”Det er en fordel og ulempe ved at arbejde med mig. Jeg kan jo ikke lade være med at forholde mig til ting, der ikke fungerer. Så tilbage til det med kaos.”

Giftig stemning

To måneder efter snakken på chefens kontor overtager Helle Thambo taktstokken som projektleder, hvilket giver hende lidt over to år til at få projektet navigeret på rette kurs. 

Planerne er ambitiøse og løber op i 1,47 milliarder kroner. De går bl.a. til et nyt signalsystem, en elektrificeret jernbane, nye el-tog, ombygning af broer og renovering af perroner.

Målet er en ny, grøn og effektiv togdrift med Aarhus Hovedbanegård som knudepunkt.

Men for at lykkes med det er en af de mest presserende opgaver at sørge for, at der ikke sidder jurister med i rummet, når rådgivere møder ind på kontoret.

Undervejs er forholdet mellem de eksterne rådgivere og fastansatte på projektet blevet så giftigt, at parterne nægter at gå til møder med hinanden uden bistand fra jurister. Konflikterne skyldes hovedsageligt økonomi og spørgsmål om ansvar.

Den mistillid mærker Helle Thambo også, da hun første gang træder ind i mødelokalet og forsøger at få genrejst relationerne i projektet.

”Jeg kommer som ny. Jeg kender ikke noget til banen. Jeg er den tredje projektchef, der er på. Så jeg skal ikke komme her og tro, at jeg er noget,” fortæller Helle Thambo.

Helle Thambo har heldigvis erfaringer med at løse arbejdskonflikter.

Derfor beslutter hun at tage sociologiske virkemidler i brug. Helt praktisk skaber holdet to nye rum, hvor de kan adskille konflikt og faglighed. Både to fysiske rum på kontoret, men også digitalt.

”Vi har et fag-fagligt rum, og så har vi et ledelsesrum. I det fag-faglige rum diskuterer vi ikke beslutninger. Det gør vi i et ledelsesrum.”

Og det virker.

Der kommer bedre styr på klimaet på kontorgangene, og hver gang der er optræk til uenigheder, går lederne ind i Helles nyoprettede ledelsesrum for at drøfte, hvordan det bedst kan løses. Efter det går de tilbage i det faglige rum, hvor der kun må arbejdes og ikke diskuteres ledelsessager.

Spyt og trusler

I løbet af sommeren 2024 er det interne samarbejde på kontoret genetableret. Men i højsommerdagene opstår der et problem udefra.

Nogle håndværkere, der etablerer byggepladser uden for Aarhus for Banedanmark, har afspærret en sti, der får mange forbipasserende op i det røde felt. Beboerne er ikke just tilfredse med, at de ikke kan bruge deres daglige rute.

Sommeren byder på ophedede diskussioner samt trusler, og flere gange er der beboere, der forsøger at klatre over afspærringen til byggepladsen.

Derfor bruger Helle Thambo sommerdagene iført orange vest og hjelm på byggepladsen lidt uden for Aarhus for at tage imod de oprørte borgere. Et par gange må hun ringe efter assistance fra politiet.

Til sidst vurderer hun, at det må være hårdt mod hårdt.

”Så beslutter vi, at nu sætter vi rockerhegn op og får alarmfirma og vagt på. Så blev der ro.”

I arbejdstøjet

En novemberdag i 2025 sidder Helle Thambo foran skærmen på sit kontor i Aarhus. Kontorets indretning tyder ikke på, at der er blevet budgetteret med en indretningsarkitekt: Der hænger ledninger fra vægge, interiøret i kantinen har samme farve som laminatgulvet, og køkkenets udstyr består hovedsageligt af to gammeldags kaffemaskiner.

For nylig har Helle Thambo og hendes folk lukket fire ud af seks spor på Aarhus Hovedbanegård for at give perronerne med de nikotingule fliser en tiltrængt makeover. Derfor skal alle tog køre som sædvanligt, men kun i to spor.

Selv om sporlukningerne er udfordrende, og planen er skrøbelig, er der endelig lidt ro på.

Og nu er vi tilbage der, hvor denne artikel begyndte: Helle Thambos telefon ringer, og hun skynder sig at hoppe i orange reflekstøj.  Hun tager en beskyttelseshjelm i hånden.

Pokkers, tænker hun, mens hun halser ned ad Strøget i Aarhus, som det sene efterår har kastet sin grålighed over.

Helle går ned og stiller sig på den yderste perron. Perron 6. For 20 minutter siden var det ikke den yderste perron.

Nede på skinnerne ligger en grumset bunke af jord, sand og beton, der tilhørte perron 7.

Byggelederen kommer op til Helle, der stadig står og kigger på indmaden fra perronen, der flyder ud over sporet.

Byggelederen forklarer, at de blot skulle skifte overdelen og fliserne på perronen. Men da de løftede overdelen, kollapsede siderne ned over skinnerne, fordi perronen var så slidt og opædt af rust, at man kunne stikke en kuglepen gennem jernstængerne, der holdt fundamentet.

”Jeg går i handlingsmode: Hvad gør vi så? Hvad er konsekvensen? Hvor lang tid tager det?” siger Helle Thambo.

En åben proces

Ud over den første sommers konflikter har den offentlige kritik af projektet været sparsom.

De lokale medier har selvfølgelig talt med pendlere på Aarhus H, der oplevede større gener i den periode, hvor størstedelen af sporene var lukket. Men der har ikke været ret meget brok, fortæller journalist Henrik Lund fra Aarhus Stiftstidende.

Han har dækket byens trafikhistorier i mere end et årti, og som regel skal der ellers ikke meget mere end et nyt vejskilt til, før læsere i afmagt kontakter avisen.

”Vi har stort set ikke hørt fra nogen, der har været sure over noget som helst. Efter jeg skrev en artikel om ombygningen af Aarhus H, har jeg fået én henvendelse fra en person, der var lidt utilfreds,” fortæller han.

En ærlig og proaktiv tilgang fra Helle Thambos team, mener Henrik Lund, har været nøglen til at lægge en dæmper på beboernes temperament.

”Jeg tror faktisk, at hun har en helt anden tilgang til projektet, hvor hun og Banedanmark har været meget åbne om processen og har holdt åbent hus-arrangementer.” 

Tetris

I dagene efter den nedstyrtede perron kæmper Helle Thambo med at få omlagt planerne, så projektet ikke forsinkes.

Det, der ligger Helle Thambo mest på sinde, er, at leverandørerne af byggematerialer har meddelt, at de ikke kan producere de speciallavede byggematerialer til genopbygningen af perronerne.

Konsekvensen er i værste fald, at sporene må holdes lukket i månedsvis. Forsinkelser og alternativ transport skal fortsætte, og det kan påvirke hele landets togtrafik.

Men når andre tænker kaos, tænker Helle Thambo på computerspillet Tetris. Når alt er styrtet sammen og ligger i stumper og stykker, forestiller hun sig, at hun skal få former og farver til at passe sammen, så der står et nyt fundament.

Efter timers planlægning og forhandling med leverandører af materialer begynder kabalen at gå op: Nye penge er fundet, planerne er omlagt, og leverandøren er gået med til at rykke rundt i kalenderen for at hjælpe Helle Thambo. Men uden garanti for, at materialerne kan leveres til tiden.

Medarbejderne er bekymrede for situationen, og Helle forstår bekymringerne. Men så længe ét element er på plads i Tetris-spillet, er hun rolig.

”Hvis ikke vi kunne have dialogen, og vi var endt i en konflikt med hinanden, tror jeg, at jeg for alvor var blevet urolig. Men så længe du har dialogen med dine rådgivere, og vi kan sidde i rummet sammen, kan vi finde en løsning sammen,” siger Helle Thambo.

På vej mod mål

I dag er projektet igen tilbage på planen, og arbejdsstyrken er halveret, da opgaven lakker mod enden.

Helle Thambo og hendes team har på to år nået at indhente det tabte arbejde, så projektet forventes at stå færdigt i 2027.

For den 63-årige projektleder betyder det, at hun snart for alvor skal genforenes med sin hovedpude.

”Jeg skal lige sove et par dage, tror jeg. Så har jeg sagt, at jeg gerne vil tage endnu et stort projekt bagefter.”