AI skal styrke arbejdsmiljøet – ikke arbejdspresset

Stress, mental sundhed, arbejdsmiljø og kunstig intelligens står højt på den politiske dagsorden i den nye regerings arbejdsprogram. Det er positivt. For fokus på det gode arbejdsliv er til stadighed relevant – ikke mindst i en tid, hvor vi taler så meget om behovet for arbejdskraft. Og hvis ambitionen er et arbejdsliv, som flere kan holde til, er der brug for at se udfordringerne i sammenhæng.

For et godt arbejdsmiljø skabes ikke af sig selv. Det er resultatet af bevidste prioriteringer.

Alt for mange oplever i dag et arbejdsliv præget af et konstant højt tempo, voksende forventninger og for lidt tid til at løse opgaverne ordentligt. Mange går på arbejde med en følelse af aldrig at blive færdige. Af altid at være på. Det slider både på trivslen, kvaliteten i arbejdet og lysten til at blive på arbejdsmarkedet.

Det er vi nødt til at tage meget alvorligt. Og derfor skal vi have flyttet debatten om arbejdsmiljø væk fra den enkelte medarbejders robusthed og prioriteringer i privatlivet og over mod den måde, vi indretter arbejdet på.

For et godt arbejdsliv handler grundlæggende om balance mellem opgaver, tid og mennesker.

Det er også i det lys, vi skal diskutere kunstig intelligens.

AI rummer et enormt potentiale. Men gevinsten bør ikke alene måles i effektivisering og flere opgaver løst på kortere tid. Den bør også måles i, om teknologien giver medarbejdere bedre mulighed for at bruge deres faglighed og levere den kvalitet, de ved, opgaven kræver.

Når AI overtager rutineprægede opgaver, frigøres der tid til det arbejde, hvor den menneskelige dømmekraft, dialog og faglige vurdering er afgørende. Det kan mindske den moralske stress, som opstår, når medarbejdere oplever, at tidspres tvinger dem til at gå på kompromis med deres faglighed. Gevinsten ved AI behøver derfor ikke alene at være højere produktivitet. Den kan også komme medarbejdere og borgere til gode gennem højere kvalitet og bedre beslutninger.

Det kræver imidlertid, at vi tager aktivt stilling til, hvilke opgaver AI skal understøtte, og hvilke opgaver der fortsat skal bero på menneskelig dømmekraft. AI kan være et stærkt redskab til analyse, informationssøgning og administrative rutiner. Men når det handler om myndighedsudøvelse, retssikkerhed, etik og komplekse faglige vurderinger, må teknologien aldrig erstatte det menneskelige ansvar.

Derfor handler god AI-ledelse ikke kun om at implementere ny teknologi. Den handler om at beskytte og udvikle den faglighed, som gør forskellen – og om at sikre, at AI bliver et redskab til et bedre arbejdsliv frem for blot et middel til at presse tempoet yderligere op.

Vi må ikke glemme det vigtigste: at skabe et bæredygtigt og rummeligt arbejdsmarked, hvor mennesker kan holde til et helt arbejdsliv.

Det kræver, at vi prioriterer arbejdsmiljøet lige så højt som produktiviteten.

AI skal være et redskab til bedre faglighed – ikke bare højere tempo. Ellers risikerer vi blot at digitalisere et arbejdsliv, der allerede er under pres.