Djøfbladets læsere har sendt os hundredvis af bud på, hvad der er det mest belastende ord på jobbet. Nu kan du være med til at vælge, hvilket der skal kåres som det allerværste i 2026.
”Det hedder FØLSOMME PERSONOPLYSNINGER!”
Reprimande fra en jurist, der er godt træt af at høre om ’personfølsomme oplysninger’
I bunden af artiklen kan du se de 19 vendinger, der er med i opløbet om at blive det værste ord på jobbet anno 2026.
Du kan stemme til og med d. 15. september. Resultatet løfter vi sløret for i oktober.
Afstemningsboksen kræver i øvrigt, at du giver en mailadresse for at kunne stemme. Det er for at undgå spam, så bare rolig: Vi bruger ikke adressen til noget.
Afstemning
2.9.2026
af
Mikkel Arre
Illustration: Eszter Marie Szabo
Der er garanti for, at årets afstemning om det værste ord på jobbet ender med en ny vinder.
Blandt de næsten 500 forslag, som I læsere har sendt os på blot halvanden uge, var der kun et par enkelte, der pegede på ’jeg hører, hvad du siger’. Udtrykket toppede listen i 2024 – men måske var sejren netop, hvad der skulle til for at få verfet vendingen ud af kontorlandskaberne?
Jeres indstillinger tyder også på, at vi efterhånden er blevet færdige med at ’italesætte’ og med at ’vækste’. Eller også har vi bare affundet os med ordene.
Bunken af indstillinger afslører under alle omstændigheder, at der stadig er masser af tvivlsomt sprog derude.
De 19 eksempler, som flest læsere har foreslået, finder du i afstemningsboksen under artiklen. Der er mange ærgerlige at vælge imellem.
Blandt de vendinger, som knap så mange har peget på, er der dog også nogle iøjnefaldende udtryk, som er værd at fremhæve – om ikke andet, så som et tip om mulige nye trends, vi kan prøve at ’mitigere’.
Det forlyder fx, at en gammel traver, ’synergi’, er muteret til udsagnsordet ’synergere’.
Flere melder, at det er populært at ’læne sig ind i’ ting. Dog ikke fysisk. Som en sprogforsker har påpeget, er betydningen temmelig uklar: Omfavner man det, man læner sig ind i? Accepterer man det? Prøver man at få det bedste ud af det? Eller tilkendegiver man, at man er tilbøjelig til at gøre noget – samtidig med at man sikrer sig muligheden for at kunne læne sig den modsatte vej?
En ny tendens er det bestemt ikke, at det er svært at sige og skrive ord som ’besparelser’, ’fyringer’ og ’fyringsrunde’. Det bliver i stedet til fx ’effektivisering’ eller ’organisationstilpasning’. Man behøver heller ikke sige, at man ’skærer ned’ – man kan også foretage ’en nedbygning på 11 stillinger’.
Nyt virker det til gengæld til at være, at en liste over mulige besparelser kan kaldes et ’potentialekatalog’.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER