Derfor har Birgitte Hjort Sørensen kastet sig over ledelse

”Udadtil så det hele jo så perfekt ud, og hvem vil andet og mere end at være skuespiller i Hollywood, hvor du bliver fyrsteligt betalt? Min karriere så ud til at køre på skinner, men realiteten var, at jeg ikke længere var rigtig glad.”

Birgitte Hjort Sørensen fik sit gennembrud som skuespiller, da hun spillede journalisten Katrine Fønsmark i tv-serien 'Borgen'. Siden har hun haft en lang række roller i verdensomspændende tv-succeser som 'Game of Thrones' og ikoniske teateropsætninger som 'Farlige forbindelser' på Broadway.

Med andre ord har hun været en af de mest profilerede danske skuespillere i mere end et årti. Men nu har hun taget en markant anden vej i karrieren. I foråret bestod hun en bestyrelsesuddannelse, og hun er i fuld gang med at afslutte en diplomuddannelse i ledelse.

I starten af året sagde hun ja til posten som næstformand i Rådet for Kulturel Modstandskraft. Og så er hun valgt ind i bestyrelsen i Dansk Skuespillerforbund.

Kun få skuespillere har så stærk en international profil som dig, så hvorfor har du overhovedet valgt at gå i en ny karriereretning?

”Jeg er stadig skuespiller, men faktisk er det snart 10 år siden, at jeg første gang begyndte at overveje, om jeg skulle have endnu et ben at stå på i min karriere,” svarer Birgitte Hjort Sørensen.

Og hun er ikke alene om idéen om at sprede sin karriere ud på flere ben. Flere akademikere arbejder i dag med indtægter fra flere kilder, men de udgør stadig en lille andel af arbejdsmarkedet.

Færre udfordringer

I 2016 havde hun en rolle i tv-serien 'Vinyl', der var et prestigeprojekt af Mick Jagger og Martin Scorsese. Men så kom der et dyk og en periode med det, hun selv betegner som mindre udfordrende roller.

”Jeg kunne pludselig ikke rigtig finde vej, og det var begyndt at slide på mig, at livet som skuespiller er så uforudsigeligt. Jeg følte mig låst fast og var i stigende grad frustreret over at være i et arbejdsliv, der nogle dage var superspændende, og andre gange var det stik modsatte, og at jeg ikke havde kontrol over, om det var det ene eller andet.”

Frustrationen betød, at hun efter at have arbejdet i udlandet i næsten to år valgte at vende næsen hjemad. Hun var på det tidspunkt midt i 30’erne, ønskede at stifte familie, og så ville hun lægge sig i selen for at finde det ekstra karriereben at stå.

”Jeg ønskede kort og godt en mere tilfredsstillende hverdag og spurgte mig selv: ’Hvornår er jeg mest glad?’ Og mit svar var, at jeg altid har været vild med at gå i skole, og så har jeg også altid nydt, når jeg som skuespiller har indlæst lydbøger og lavet liveoplæsninger med værker af store, krævende forfattere som Karen Blixen og Proust. Jeg har altid fundet det dybt tilfredsstillende at fordybe mig. Jeg har nydt kompleksiteten, og sådan noget ville jeg have mere af.”

Birgitte Hjort Sørensen mødte flere og flere mennesker, der alle havde kastet sig over videreuddannelser:

”Det kunne jeg vel også gøre, og netop dét var en ekstremt frisættende tanke. Dermed ville jeg ikke længere være 100% defineret af mit liv som skuespiller. Mit valg faldt på en diplomuddannelse i ledelse, der er tonet i retning af film- og scenekunst.”

Netop karrieretvivl og hendes liv som skuespiller i Hollywood har været omdrejningspunkt for en række foredrag, som hun begyndte at holde i den periode.

”Jeg fortæller om min erkendelse af, at det, der på overfladen så fantastisk ud, alligevel ikke var det liv, der passede mig. Og samtalerne efter foredraget har gjort et stort indtryk på mig. Rigtig mange kan spejle sig i følelsen af at tro, at man har fundet sin vej, for så alligevel at møde tvivlen: Hvis det ikke er det her, hvad er det så?”

Balancerer mellem tre ben

Karriereskiftet bundede også i et behov for at få flere økonomiske ben at stå på, understreger Birgitte Hjort Sørensen:

”Det er sådan, som min investeringsrådgiver siger, at spredning er redning, og det gør dig mindre sårbar på mange områder i livet, hvis du har flere kurve at lægge dine æg i. Min store læring er, at jeg nu har langt mere råstyrke til at stå imod det, der ikke fungerer.”

Og det dur nu engang langt bedre for Birgitte Hjort Sørensen ikke at være så afhængig af, om andre ønsker at hyre hende eller ej.

”Freelance-tilværelsen betyder, at jeg også har haft perioder uden arbejde, og jeg kan helt klart bedst lide, når der er en form for struktur på min hverdag, og at jeg ikke har pauser, men hele tiden har noget meningsfuldt at dykke ned i.”

Det var i 2024, at skuespilleren startede på diplomuddannelsen i ledelse, som hun forventer at færdiggøre i efteråret 2026. Undervejs har hun bl.a. skrevet en opgave om sig selv som virksomhed. I opgaven har hun formuleret en forretningsstrategi, der favner de tre karriereben, hun står på lige nu: skuespil, interessevaretagelse og samfundsdebat samt foredrag og værtsvirksomhed.

”Det var meget interessant, fordi jeg egentlig havde tænkt, at de tre områder ikke havde noget med hinanden at gøre. Men min profil det ene sted smitter af på det andet. Grunden til, at jeg er interessant som foredragsholder, er fx netop min stærke skuespilprofil. Øvelsen er imidlertid hele tiden at balancere de tre ben. Det, jeg gør det ene sted, påvirker de andre steder,” siger hun.

Borgen som platform

'Borgen' har opnået stor international anerkendelse, og rollen som tv-journalist Katrine Fønsmark har faktisk spillet ind på, hvad Birgitte Hjort Sørensen kan beskæftige sig med:

”Katrine Fønsmark blev en afgørende rolle for mig og åbnede ikke mindst døren til samfundsforhold og politik, som jeg ikke havde beskæftiget mig med før. Det er så siden vokset på mig i løbet af årene.”

Da hun blev bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund, fik hun i endnu højere grad tilfredsstillet den lyst, hun altid har haft, til at kigge ud over sig selv. Hun fortæller, at hendes første faglige engagement var i konflikten med streamingtjenesterne for nogle år siden, og den erfaring understregede, hvor vigtigt det er, at folk i kunst- og kulturlivet tør være kritiske, modige og nysgerrige.

”Jeg genopdagede, hvordan jeg altid har haft lyst til at engagere mig. Og jeg kunne mærke, at jeg også har flair for det, og at jeg har en iboende lyst til at forstå mere om ledelse og om, hvordan det politiske landskab udspiller sig,” siger hun og uddyber:

”Vi arbejder som skuespillere i en verden med konkrete markedsvilkår, som vi er nødt til at forholde os til og forstå så godt som muligt. Det er bare ikke noget, vi bliver trænet i eller taler ret meget om som udøvende kunstnere.”

”Nu giver jeg mig selv lov til at have en stemme”

Det har krævet en del overvejelser at kaste sig over arbejdet med interessevaretagelse, da det i sagens natur betyder, at Birgitte Hjort Sørensen i flere situationer har måttet sige sin mening.

”I mange år havde jeg den overbevisning, at du som skuespiller er rigtig godt tjent med, at folk ikke ved for meget om dig som person, fordi du så lettere kan blive accepteret som de karakterer, du spiller. Så det med at gå ud og sige, at nu vil jeg gerne have en tydelig stemme på nogle dagsordner, har jeg tænkt rigtig meget over, før jeg gjorde det.”

Nu har hun imidlertid kastet forsigtigheden over bord og taler højt om vigtige sager. Men det er kun sager, hun ved noget om, og som hun brænder for, understreger hun.

”Det skal være noget, der giver mening for mig, og hvor der er en naturlig kobling til min faglighed. Det ville fx være virkelig weird, hvis jeg skulle lobbye for grøn omstilling, selv om det er noget, jeg går ind for. Der, hvor jeg kan bidrage, er, når det handler om, hvordan samfundet i højere grad kan få gavn af kulturens værdi.”

Birgitte Hjort Sørensen peger på det værdifulde i, at kunst og kultur spejler og fortolker mennesket og giver adgang til andre perspektiver.

”I den politiske prioritering ønsker man resultater, der kan måles, og jeg er ikke så bange for, at man instrumentaliserer kunst og kultur, når man også vil kigge på nytteværdien. Hvis man kan sætte tal på effekten, kan man måske synliggøre værdien på en måde, så det i højere grad bliver taget alvorligt politisk.”

Hun har haft en stemme i offentligheden, men der er nogle nye ord, hun er begyndt at sige.

”Jeg har altid kunnet få relativt meget taletid, men det har jo mest handlet om at fortælle sjove anekdoter. Nu har jeg fået mere lyst til at sige, at jeg synes det og det. Jeg vil rigtig gerne bruge min stemme til at skabe synlighed om væsentlige problematikker.”

Er det afgørende med god projektledelse i skuespilverdenen?

"Ja, min erfaring er, at struktur og klare rammer er afgørende for trivsel og resultater, og sådan er det også på tv-og teaterproduktioner.  Hvis alt kastes op i luften, og alt kan være alt, bliver det hurtigt til ingenting. Rammerne skal imidlertid kombineres med en rimelig stor frihed til at udfylde dem."

Kan du fremhæve et eksempel på god ledelse?

"Supergod ledelse var en væsentlig forklaring på, at 'Game of Thrones' landede så godt.

Vi havde en meget stor slåskampsscene med et omfattende teknisk setup. Den instruktør, der lavede afsnittet, havde både en stor teknisk forståelse og var meget tydelig og klar i sine krav til skuespillerne.

Han sagde fx: 'Jeg kan ikke personinstruere og finjustere mellem hvert take, for der er så mange kameraer og statister. Så nu får du ét mål, og så forfølger du det. Og så er jeg sådan set ligeglad med, om du går til højre eller til venstre. Du kan ikke gøre noget forkert, så længe du forfølger målet.'

Det var en superfed måde at arbejde på. Jeg var aldrig i tvivl, fordi jeg her havde en instruktør eller leder, der sagde: 'Her er målet, og jeg tror på, at du kan løse opgaven.'"

Hvad har du ellers lært af de bedste instruktører?

"De har alle sammen været rigtig grundige med at sætte deres hold. Så de ved altid, at dem, de har med sig, er nogle, de forstår, og som forstår dem.

Og så har de alle givet en klar, tydelig ramme eller retning. Kombineret med en tiltro til, at de, der skal udfylde rammerne, ikke behøver at blive overvåget tæt. Netop sådan aktiveres folks ønsker om at tage ejerskab og at bidrage."

Kan du dele et fif fra din værktøjskasse?

"Scenekunsten har træningselementet til fælles med sportsverdenen. Vi er vant til at øve rigtig meget, fordi vi ved, at når vi står der, skal det være i orden. Adrenalinsuset kan påvirke kroppen og stemmen, og derfor skal man øve sig nok til, at man også kan gennemføre sig til performance under pres."

Har du oplevet forskel på dansk og udenlandsk arbejdsmentalitet?

"Ja, helt klart.

På tv har man typisk en læseprøve, hvor vi et par uger før optagelserne mødes og læser det afsnit, vi skal filme. I Danmark har jeg gjort det tusindvis af gange, og på fx 'Borgen' foregik det i gangen mellem studie 7 og 8 i DR Byen på klapstole og klapbord og med en halv kanelsnegl fra Lagkagehuset til hver. Der var altid nogle, der kom lidt for sent, mens andre ikke havde læst på forhånd.

En helt anden oplevelse var det, da jeg var med i tv-serien 'Vinyl' fra HBO, hvor læseprøven var med et super-A-liste cast. Mick Jagger var musikproducer, Martin Scorsese var producer. Og læseprøven foregik i en penthouse med panoramaudsigt på Trump Soho Hotel. Vi havde faste pladser, hvor der var et skilt med både vores eget navn og karakternavnet. I manuskriptet var min rolle streget ind på forhånd … alt var tjekket, og ingen kom nogensinde for sent. Alle havde forberedt sig.

Når den rigtige ramme bliver sat, kan det være en måde at sige: 'Vi lægger hårdt fra land; vi forventer noget excellent.' Dermed får alle lyst til at være så gode som muligt."