AI skaber stadig usikkerhed på studier. Hvad kan studerende selv gøre?

I disse uger vender landets studerende tilbage til universiteterne. Men på flere universiteter har sommerens eksaminer efterladt spørgsmål, der stadig står ubesvarede.

Censorerne på Copenhagen Business School (CBS) gav efter sommerens eksaminer udtryk for bekymring over de studerendes brug af AI. Det skrev Berlingske en række artikler om, efter at avisen havde fået adgang til 40 rapporter fra censorkorpset. Rapporterne kredsede om de studerendes brug af AI i skriftlige hjemmeopgaver og problematiserede den nuværende eksamensform, hvor skriftlige hjemmeopgaver efterprøves mundtligt.

Flere af de studerende, som er omtalt i rapporterne, enten dumper eller har vanskeligt ved at bestå den mundtlige eksamen, da den mundtlige præstation ikke matcher det skriftlige produkt. Censorerne peger på, at udfordringen opstår, når AI erstatter læringsprocessen og udtrykker et behov for at ændre eksamensformerne.

Ikke et enkeltstående tilfælde

Mads Reinholdt har gjort sig lignende erfaringer gennem sine 12 år som censor i samfundsfag, forvaltning og statskundskab ved Københavns Universitet (KU), Syddansk Universitet (SDU), Aarhus Universitet (AU) og Roskilde Universitet (RUC). Han er cand.scient.pol. fra KU, har en HD i organisation og ledelse fra CBS og arbejder til daglig som direktør i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Mads Reinholdts oplevelse er, at brug af AI påvirker eksamenssituationen negativt:

”Når man skal bruge det meste af eksamen på at gennemgå slavisk, om de studerende rent faktisk kan redegøre for det, de har skrevet, ændrer det hele eksamensformen. Så når man aldrig hen til det, et universitet egentlig handler om: At anvende viden og bruge den i en perspektiverende snak,” fortæller han til Djøfbladet.

Særligt de seneste år har han bemærket to tendenser:

For det første er opgaverne mere velskrevne og velargumenterede end tidligere.

For det andet har et stigende antal studerende problemer med at redegøre for, hvad de selv har skrevet i deres opgaver.

Mangelfuld metode

Ligesom censorerne fra CBS efterlyser Mads Reinholdt også en opdatering af eksamensformerne. Men det er ikke den eneste ting, der halter.

”Der er ikke mange studerende, der forholder sig aktivt til, hvordan de har brugt AI, og hvad det betyder metodemæssigt. Det er et eksempel på, at AI ikke sidder stærkt i metodeundervisningen på universiteterne,” lyder det fra Mads Reinholdt.

Netop undervisning og mere klare anvisninger for, hvordan man som studerende må bruge AI, er også noget, som Victor Irming, der er uddannelsespolitisk næstforperson hos Danske Studerendes Fællesråd, efterlyser:

"Vi har indtrykket af, at mange studerende er meget usikre på, hvordan de bruger AI på en ordentlig måde," fortæller Victor Irming.  

Ifølge Victor Irming skyldes usikkerheden bl.a., at det er for svært for de studerende at finde ud af, hvilke regler der gælder. Derfor mener han, at universiteterne har et ansvar for at gøre retningslinjerne mere synlige og tilgængelige, frem for at det alene er op til de studerende selv at opsøge dem.

"Hvis man klikker langt nok på universiteternes hjemmesider, måske et eller andet sted gemt bag en mur, kan man finde reglerne. Men de skal være mere tydelige," siger han.

CBS: Vi skal forbedre os

Anna Thomasson er uddannelsesdekan på CBS. Hun mener at retningslinjerne er tydelige, men understreger også, at CBS stadig kan forbedre kommunikationen om brug af AI til de studerende.

"Vi skal blive bedre til at gentage informationen og synliggøre den, så de studerende kan finde de her retningslinjer. Vi skal også være bedre til at italesætte dem løbende under hele semesteret, under hele studietiden," lyder det fra Anna Thomasson.

Anna Thomasson understreger, at AI-retningslinjerne ikke kun præsenteres for de studerende ved semesterstarten, men også gentages inden bachelor- og specialearbejde og andre større skriftlige opgaver.

Men gentagelserne er ikke nødvendigvis nok, erkender Anna Thomasson:

"Hvis de studerende oplever, at det ikke er tydeligt nok, så er det ikke tydeligt nok."

Bruger millioner på AI

Også på KU er der opmærksomhed på, at AI påvirker og stiller nye krav til universitets kerneopgaver, fortæller Liselotte Madsen, der er prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet i en skriftlig kommentar til Djøfbladet.

KU har netop ansat en ny viceprorektor med ansvar for AI og søsat en række initiativer, der ved hjælp af en investering på 110 mio. kr. skal sikre og udvikle brugen af AI, fremgår det af en pressemeddelelse.

KU har bl.a. igangsat et stort projekt, der involverer alle obligatoriske fag på jurauddannelsen. Hen over efteråret skal de tage aktivt stilling til, hvordan AI kan implementeres i undervisningen i deres fag, og om eksamensformen i faget skal ændres.

"Vi ønsker med projektet at gøre de studerendes brug af AI langt mere systematisk, og vi mener, at vi har et ansvar for at lære de studerende at bruge AI – konstruktivt, ansvarligt og kritisk. Lige nu er de studerende i stort omfang overladt til sig selv i forhold til brug af AI. Det ønsker vi at ændre," skriver Liselotte Madsen.

Undervisning i Zotero, men ingen i AI?

Tydeligere retningslinjer er ikke nok i sig selv, mener Victor Irming fra Danske Studerendes Fællesråd. Universiteterne bør også undervise de studerende i, hvordan de kan bruge AI på en fagligt forsvarlig måde.

Victor Irming læser selv en bachelor i politik og forvaltning på RUC og husker, at de, da han startede på universitet, havde kurser i, hvordan man benyttede Zotero, der er et digitalt referencehåndteringsværtøj. Et værktøj, der har reddet mange studerende gennem tiden, uanset om man sværger til APA, Harvard eller Chicago.

På samme måde mener han, at universiteterne kan klæde studerende bedre på til at bruge AI igennem undervisning og en løbende dialog om, hvad der er acceptabel brug – og hvad der ikke er.

For konsekvensen af uklare regler og manglende undervisning kan ifølge Victor Irming gå to veje:

"Nogle studerende risikerer at bruge AI på uhensigtsmæssige måder, der strider mod reglerne, mens andre helt undlader at bruge det af frygt for at gøre noget forkert," fortæller han.

Og den usikkerhed er ikke kun en følelse, der opleves blandt danske studerende:

Et studie fra april 2026 fra University of Applied Sciences and Arts Hannover, der har undersøgt 151 studerende, peger også på, at uklare regler og manglende kendskab til universitetets AI-retningslinjer kan gøre det svært for studerende at gennemskue, hvad der er acceptabelt.

Tvetydig akademisk terminologi

Samtidig er det ikke entydigt, hvad studerende skal forstå ved ansvarlig brug af AI. På tværs af de danske universiteter møder de formuleringer som "god akademisk praksis" hos AAU, "god videnskabelig praksis" hos KU og "akademisk integritet" hos CBS.

Hvad disse overordnede principper konkret betyder i praksis, er uklart, mener Victor Irming:

"Som studerende kan man få forskellige signaler, da det er forskelligt fra uddannelse til uddannelse, fra universitet til universitet og ændrer sig hele tiden."

At det kan være vanskeligt, særligt som ny studerende, at manøvrere i tvetydig og fluffy akademisk terminologi forstår uddannelsesdekan på CBS Anna Thomasson godt.

"Akademisk integritet, videnskabelig metode og redelighed er svære begreber at fange i starten. Vi skal klart blive bedre til at komme med tydeligere eksempler og inkludere det på tværs af al undervisning, så de studerende har mulighed for at stille spørgsmål" lyder det fra hende.

Koldt vand i blodet

For nylig lancerede Undervisningsministeriet en såkaldt strakspakke, der skal bremse AI-snyd ved eksaminerne på landets gymnasier. Det er et skridt i den rigtige retning, mener Mads Reinholdt.

Han peger på, at det bliver særligt problematisk, når brugen af AI ender med at erstatte læringsprocessen og at det kan få konsekvenser senere i karrieren:

"Det er vigtigt at være tydelig om, at AI-genererede skriftlige produkter er det samme som at skrive af fra en bog, og det kommer der ikke noget læring udad. Det har konsekvenser, de studerende vil kunne mærke, når de kommer ud på arbejdsmarkedet," understreger han.

Victor Irming fra Danske Studerendes Fællesråd mener, at man skal være påpasselig med at indføre strakspakker og lignende tiltag på universiteterne.

"Mit råd til de studerende, der er usikre, er at slå koldt vand i blodet. Før vi kan sige, hvad vi har brug for, skal vi også undersøge det. Altså, hvad virker? Det ved vi ikke endnu," pointerer han.

I stedet efterlyser han tæt dialog mellem studerende, uddannelsesledelser og politikere og en sammenhængende strategi på tværs af uddannelsessystemet.

Brug hovedet – eller spørg

Men hvordan holder man sig egentlig på den akademiske dyds smalle sti, hvis man som studerende gerne vil bruge AI som hjælpemiddel på studiet, men retningslinjerne både er svære at finde og finde rundt i?

Ifølge Anna Thomasson fra CBS skal man først og fremmest bruge hovedet og ørerne:

"Man skal tænke sig grundigt om, hvad man vil have af fagligt udbytte, så man ikke bare snyder sig selv og ikke får den læring, man skal have. Mit råd er altså at fokusere på læring og at bruge AI til at opnå den. Og når det gælder reglerne, skal man lytte til den information, der kommer ud nu til semesterstart," understreger hun.

Dog er hendes vigtigste råd til studerende er ganske enkelt: Spørg om hjælp.

Hvis man er i tvivl eller usikker på, hvordan man må bruge AI på studiet, findes der forskellige ressourcer på universiteterne, man kan række ud til. Anna Thomasson fremhæver selv biblioteket som et sted, hvor der kan være hjælp at hente:

"De kan hjælpe dig med at navigere: Hvad er AI? Hvad er integritet? Hvad må jeg? Hvad må jeg ikke? Ophavsret – alle de spørgsmål, man har."

Det er naturligvis også muligt at sparre med sine medstuderende, men "vil man være helt sikker, så skal man tale med en underviser, vejleder eller en bibliotekar," lyder det fra Anna Thomasson.