På vagt for tilliden

Når Transparency International udgiver sit årlige Corruption Perceptions Index, indtager Danmark ofte førstepladsen som det mindst korrupte land. Siden organisationen i 1995 påbegyndte målingen af 182 landes opfattede korruptionsniveau i den offentlige sektor, har Danmark ligget i top fire og de seneste år nummer et på listen. 

Men mens korruption er noget, de færreste danskere kan forestille sig at være underlagt, er det i andre lande et dagligt vilkår. Det har Satnam Kaur Nanda-Jørgensen vidst det meste af sit liv. Som danskfødt med en indisk far, en fransk mor og international skolegang har hun siden sin barndom været klar over, at det danske tillidssamfund er noget særligt.

Hun er kandidat i International Business and Development Studies fra Copenhagen Business School og har brugt det meste af sin karriere på at arbejde med CSR og compliance, bl.a. inden for medicinalindustrien og shipping.

“Jeg har altid haft nogle spændende samtaler med min far og fået trænet mine argumenter rundt om middagsbordet,” fortæller hun.

Når hun i årenes løb har rejst rundt i Indien eller undervist søfolk til antikorruptionsworkshops, har det nemlig været tydeligt, at de danske standarder ikke nødvendigvis gælder i andre farvande. Hvor de fleste danskere måske tænker, at man bare kan sige nej til bestikkelse eller smørelse, kan det andre steder betyde, at der bliver slukket for elektriciteten, eller at man ikke får lov at komme i havn.

Det er netop den forståelse og internationale erfaring, hun håber at bringe i spil som ny forperson for Transparency International Danmark.

Én lønnet medarbejder

Satnam Kaur Nanda-Jørgensen overtog posten i marts fra ekstern lektor i offentlig ret Jesper Olsen, der har været forperson i organisationen i seks år. Med sit store engagement har han ifølge Satnam Kaur Nanda-Jørgensen “gjort et fuldstændig fantastisk arbejde”, og det var med en vis ærefrygt, at hun overtog rollen.

Men hun ved også, at det er noget andet, hun som forperson skal og kan bidrage med i organisationen. 

”For mig er den vigtigste opgave lige nu at sikre organisationen internt. Sammenlignet med andre lande er Transparency-afdelingen i Danmark ret lille, og alle kræfter er frivillige undtagen en studentermedhjælper på 10 timer om ugen. For at blive en bæredygtig organisation er vi nødt til at få en større blanding af fastansatte og frivillige kræfter, og jeg vil også arbejde for, at de enkelte medlemmers faglighed og kerneinteresser kommer i spil.” 

Samtidig ønsker Satnam Kaur Nanda-Jørgensen ikke nødvendigvis at være ansigtet på Transparency, men snarere, at bestyrelsen går ud med organisationens budskaber i fællesskab. 

“Jeg er så heldig at få lov at lede retningen, men vi skal gøre det sammen, for ellers får vi ikke skabt et godt samspil mellem de dygtige bestyrelsesmedlemmer.”  

To jobs

“Der er mange, der bliver overraskede over, at det ikke er en fuldtidsstilling,” fortæller Satnam Kaur Nanda-Jørgensen om sin nye rolle.

Det ville nok også have været nemmere, mener hun, fordi det så ikke ville være nødvendigt at skelne mellem den ene og anden arbejdsrolle.

Fordi Transparency er frivilligt drevet, har den nyvalgte forperson et fuldtidsjob i en helt anden organisation: Hun er Vice President for Sustainability, ESG and Business Ethics i teknologivirksomheden Terma, der arbejder inden for forsvars-, sikkerheds- og rumfartsindustrien. Virksomheden producerer bl.a. flydele til F-35-fly og har de senere år været mål for demonstrationer, fordi Israel anvender F-35-fly.

”Jeg tænker, du ikke er den sidste, der får den tanke,” siger hun, da jeg spørger, om det ikke er lidt iøjnefaldende, at en Vice President i Terma bliver Transparencys forperson. 

”I sidste ende var det min faglige kompetence, der gjorde, at jeg søgte ind i Transparency – ikke hvilken virksomhed jeg arbejder i. Men det har været meget vigtigt at sikre mig, at der var fuld åbenhed om mit arbejde over for bestyrelsen og medlemmerne af Transparency, før jeg blev valgt ind på generalforsamlingen.” 

Havde du ikke selv nogen forbehold ved at søge stillingen, set i lyset af den kritik, der er blevet rettet mod Terma?

”Det havde jeg faktisk ikke. Alle industrier har udfordringer, og siden vi alle er frivillige i bestyrelsen med beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor, kan vi ikke udelukke, at der kan være udfordringer i de sektorer, vi arbejder i til daglig. Når det er sagt, er det vigtigt at fastholde skarpe grænser mellem vores arbejde inden for og uden for Transparency. Det er fx ikke mig, der skal svare på spørgsmål, der knytter sig til forsvar.”

20% korruption oveni

Når Satnam Kaur Nanda-Jørgensen diskuterer korruption og bæredygtighed med sin far i dag, er det danske system stadig forholdsvis fremmed for ham. Selv om han godt kan se, at den vej, Indien er gået, er problematisk, elsker han at udfordre hendes argumenter: ‘Hvorfor vil du fjerne indkomsten fra nogle af dem, der ikke har en løn at leve for, men klarer sig ved at få lidt penge her og der?’ kan han finde på at spørge. Og så kan Satnam spørge tilbage: 'Hvad nu, hvis de bare fik en ordentlig løn fra starten, så det slet ikke var nødvendigt at lægge 20% korruption oveni?’

Satnam Kaur Nanda-Jørgensen elsker deres diskussioner, fordi de udfordrer og styrker hendes kulturelle udsyn og faglighed.

“Som forperson i Transparency tror jeg, at det er vigtigt at kende til forskellige brancher og kulturer. Vi kan ikke lægge vores danske opfattelse ned over resten af verden: Det kan godt være, at vi er enige om, at åbenhed er vigtigt, og at bestikkelse ikke er i orden. Men hvordan får vi kommunikeret det budskab på en ordentlig måde, så det ikke virker som en bebrejdelse af en anden kulturs tilgang? Det arbejde synes jeg er virkelig vigtigt og meningsfuldt.”