Linda er en helt ny slags jurist

Hvad vil det egentlig sige at være samfundsjurist? Og hvordan forklarer man det til en fremtidig arbejdsgiver, der knap nok ved, at uddannelsen findes?

De to spørgsmål fyldte i Linda Alijis bevidsthed, da hun sad til jobsamtalen til sin nuværende stilling som jurist i teamet ’strategisk indkøb & mad’ i Børne- og Ungdomsforvaltningen ved Københavns Kommune.

Da Linda afsluttede sin kandidat i samfundsjura fra Roskilde Universitet (RUC) i juni 2025, var hun nemlig en af uddannelsens første dimittender.

Samfundsjura er en ny kandidatuddannelse, som RUC søsatte i 2023. Uddannelsen kombinerer jura og statskundskab. Netop blandingen af de to fagområder gjorde Linda Aliji usikker, da hun var færdiguddannet.

”Da jeg kom ind i den her stilling, frygtede jeg, at jeg ikke vidste nok,” fortæller hun.

Men den usikkerhed skulle vise sig at blive gjort til skamme. Linda Aliji begyndte i jobbet i august 2025 og erfarede hurtigt, at kombinationen af jura og statskunstskab var en styrke.

”Jeg havde ikke en overfladisk forståelse, som jeg havde frygtet. Faktisk føler jeg, at jeg kan mere, end jeg troede, jeg kunne.”

At forstå mere end loven

Samfundsjura er en kandidatuddannelse, der bygger oven på relevante bacheloruddannelser og kombinerer juridiske og samfundsvidenskabelige perspektiver.

For Linda Aliji var uddannelsen et spændende næste skridt. Efter en professionsbachelor i offentlig administration og 10 år på arbejdsmarkedet med særlig interesse for udbudsjura oplevede hun nemlig, at mange af de udfordringer, hun mødte, ikke kunne forstås ud fra juraen alene.

Netop derfor fangede samfundsjura hendes interesse, da kombinationen af politik og jura talte direkte ind i disse udfordringer, fortæller hun.

På uddannelsen fik hun sat ord på det, hun længe selv havde oplevet:

”På samfundsjura lærer man, at mange samfundsproblemer ikke kan løses alene gennem politiske beslutninger eller juridiske regler. Man er nødt til at forstå begge dele, for at gøre det rigtig godt,” siger hun.

Igennem sit arbejdsliv har hun oplevet en tendens til, at man ser jura og politik som to adskilte områder.

Men på uddannelsen gik det for alvor op for hende, hvor tæt de to hænger sammen, gennem et fag, der viste, hvordan politik påvirker lovgivning og omvendt. Og for Linda Aliji ligger uddannelsens største styrke netop lige dér: i mødet mellem de to fagområder.

”Jurister har ikke den politiske del med, og statskundskabere har typisk ikke den juridiske. Samfundsjura kombinerer juridisk metode med politisk analyse, og det er der, den største forskel ligger,” fortæller hun.

Mere end en jurist

Da Linda Aliji skulle vende tilbage til arbejdsmarkedet med sin nyerhvervede titel som samfundsjurist, var hun ikke kun bekymret for, om hun nu havde opnået tilstrækkelig faglig dybde. Hun var også bevidst om, at uddannelsen ikke havde et veletableret ry på arbejdsmarkedet endnu. I dag oplever hun dog tværfagligheden som en klar fordel:

”Kombinationen af juridisk metode og forståelsen af de politiske processer giver et stærkt fundament for at arbejde med samfundets mere komplekse problemstillinger,” mener hun.

Linda Aliji fortæller, at hun fx både kan vurdere, om et politisk forslag er juridisk holdbart, og samtidig forstå de politiske hensyn bag forslaget. Det gør, at hun kan opfange problemstillinger, inden de sker. På den måde er hendes tværfaglighed en styrke.

”Jeg føler, at jeg har en fordel. Jeg er jo ikke kun jurist, men jeg er heller ikke kun statskundskaber. Det er en rigtig god blanding.”

Og selv om samfundsjura stadig er en relativt ny uddannelse i djøf-landskabet, er Linda Aliji ikke i tvivl om sin faglige identitet.

”Jeg er jo ansat som jurist, det er jo min stillingsbetegnelse, men jeg kalder mig selv for samfundsjurist.”