Christiane Vejlø: ”Når noget føles supernemt, så spørg dig selv, hvad du mister”

Hvilket er dit foretrukne medie til at følge AI?

”Jeg abonnerer på 10-12 nyhedsbreve fra folk, jeg har tillid til. Fx Evolving AI Insights og Superhuman. Det er ikke alt, der er relevant for mig, men jeg kan være sikker på, at de informerer om de ting, jeg ikke må gå glip af. I løbet af en dag scroller jeg igennem dem, når jeg har et minut.”

Hvad er det, der gør, at du har tillid til nyhedsbrevene?

”Jeg prøver at holde antallet af nyhedsbreve nede, så hvis der er noget, der ikke virker, så sletter jeg dem. Men jeg synes, nyhedsbreve er et effektivt værktøj, fordi de er ret nichede, ligesom mit område er.”

Hvilke kilder er du påpasselige over for?

”Jeg er meget påpasselig med noget, der kommer fra kommercielle aktører. Jeg læser blogs, fx på OpenAI’s hjemmeside, men er altid meget kritisk over for vinklen.”

Hvilke arbejdsopgaver bruger du AI til?

”Jeg bruger den, fx hvis jeg har en teori på et område, hvor jeg skal finde nogle originalkilder, der er fagligt valideret. Men jeg er opmærksom på at skrive selv. Jeg kunne ikke finde på at skrive: ’Hvordan ville Yuval Harari have skrevet det her?’ Så bruger man jo en andens stemme, stil, tone og content, som de har rettigheder til. Det er jeg meget skeptisk overfor. For der er altså mennesker, der har arbejdet på originalværkerne. I øvrigt vil jeg gerne direkte til kilden ved fx at købe bogen eller høre podcasten frem for at få et eller andet kludetæppe, som AI har strikket sammen.”

Er der et nyt redskab, du vil foreslå, som mange ikke har fået øjnene op for endnu?

”Nej, fordi problemet er, at min holdning til AI er et paradoks. Jeg har testet alle mulige tech-produkter og apps. Men der er altid risiko for, at man skal afgive sin lokation eller andet. Derfor er jeg selv begrænset af ikke at ville give AI adgang til mine mails, kalendere, fotos og andet, som er superprivat.

Men jeg er også bevidst om, at jeg måske ikke kan overholde det i længden. Det er lidt som at have en smartphone: Uden den er det supersvært at bruge rejsekort og andre ting i samfundet. Det synes jeg også er problematisk, at vi indretter et samfund, hvor folk fx ikke frit kan bestemme, om de vil være afhængige af tech-værktøjer fra det offentlige.”

Hvornår skal man holde sig fra værktøjerne på arbejdet?

”Det, jeg bekymrer mig allermest for, er den langsomme overdragelse af en masse menneskeopgaver til AI. Det ser superlækkert ud på den korte bane, men på den lange mister vi noget vigtigt – som vi ikke kan få tilbage, for nu er vi i gang. Så når noget føles supernemt og genvejsagtigt, så spørg dig selv: ’Hvad er det, jeg mister undervejs, og hvad er prisen for genvejen?’”

Hvilke AI-trends tror du, vi snart kommer til at se?

”Jeg tror kun, vi er i starten af agentbølgen. Det betyder, at vi kommer til at se agenter, der ikke bare løser en opgave, men en hel proces. Det kommer vi til at opleve i vores hverdag fx hos banken, rejsebureauet og de offentlige instanser.

Men jeg tror også, at anti-AI-bevægelsen er på vej frem, fordi udviklingen ikke er en demokratisk proces, selv om den vedrører alle mennesker. Mennesker bekymrer sig for konsekvenserne af både AI og de datacentre, som skal drive teknologien.”

Tror du, at de storslåede AI-forudsigelser er hype eller realitet?

”Jeg har faktisk lige delt en video, hvor jeg skrev, at satire og science fiction nærmest er dokumentar nu. Nogle gange, når jeg har sagt noget om, hvad der sker, hvis vi fortsætter på samme måde som nu, har folk sagt: ’Nå ja, det minder jo om en film.’ Og det gør det. For virkeligheden, der findes i dag, var en science fiction-film i fx historierne ’1984’ eller ’Minority Report’. Det kan virke enormt skørt, fordi vi er vant til at sige til vores børn, at de ikke skal være bange, ’for det er jo bare en film’, men det, som sker lige nu, minder ekstremt meget om en film.”

Hvordan tror du, vidensarbejde ser ud fem år ude i fremtiden?

”Jeg tror, at arbejdsmarkedet bliver omkalfatret i løbet af de næste fem år, hvor det både bliver afgørende at kunne betjene kunstig intelligens og vurdere, hvornår man ikke skal betjene kunstig intelligens.

Jeg tror også, at bølgen med AI-genererede cv’er og ansøgninger er en overgang, for det fungerer ikke i længden, når det bliver middelmådigt, da alle gør det samme. Derfor bliver det mere afgørende at vise, hvordan man kan bidrage som menneske, for det kan AI ikke.”