3 ting, der kan koste dig i løn

Du kan sagtens knokle og levere gode resultater, uden at det kan ses på din lønseddel.

Det er nemlig ikke kun din opgaveløsning, du skal give energi og opmærksomhed. Det skal du også, når det gælder din løn, siger Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

Der er ingen vej udenom, for din lønudvikling risikerer at stå i stampe, hvis ikke du tager affære.

Der er særligt tre ting, der kan koste dig, forklarer Helene Rafn.

Især den første er der mange, der misser.

1) Du undlader lønforhandling

De fleste lønforhandlinger ligger i foråret og efteråret. Og det er bare med at holde sig til. For du skal aldrig springe en årlig lønforhandling over. Eller endda to årlige, hvis det giver mening, lyder det fra Helene Rafn. For det er dyrt at lade være.

Lad os sige, at du bare ikke får banket på døren hos chefen med din løn som dagsordenen. At du udskyder og udskyder. Og pludselig er der gået et år og otte måneder, siden du sidst tog dig sammen. Tænk sig, hvis du faktisk får 3.000 kroner mere om måneden, når det endelig sker – ja, så er der lige pludselig røget 60.000 kroner i skraldespanden, som Helene Rafn siger.

Og hvis du slet ikke får taget dig sammen, er det altså 36.000 kroner om året i mange år, du går glip af. Det bliver til næsten trekvart million, hvis du har 20 år tilbage på arbejdsmarkedet.

Som offentligt ansat har du ret til en årlig lønforhandling. Mange steder foregår det via tillidsrepræsentanten.

Er du privatansat på overenskomst, er du som regel også sikret en lønsamtale mindst en gang om året.

Har du ingen overenskomst, har du ikke automatisk juridisk krav på en årlig lønforhandling – din ret afhænger dog af, hvad der står i din ansættelseskontrakt.

Men uanset hvad kan du altid anmode din leder om en lønsamtale. Og det bør du altså altid gøre – mindst en gang om året, siger Helene Rafn.

”Også selv om det er stramme tider. For så kan du få lagt i kakkelovnen til kommende lønforhandlinger og står formentlig langt fremme i køen, når der kommer penge igen.”

For typisk vil arbejdsgiveren hellere sige ja end nej, og det er svært at sige nej to gange i streg, siger Helene Rafn.

Du kan også finde ud af, hvilke muligheder du har, hvis det begynder at gå godt igen. Det kan fx være, at du kan få en aftale om en bonusordning, siger hun.

Der er dem, der ser en lønforhandling som en sport. Det er dog de færreste. Helene Rafn taler med en del medlemmer, der kvier sig ved at tage en lønforhandling med chefen. Er du en af dem, skal du pakke dit eventuelle ubehag ved lønforhandling væk. For det er ikke en krigserklæring, som hun siger.

”Fejlen er at se en lønforhandling som en kamp. Det er faktisk en fælles interesse, at du får en ordentlig løn. Din arbejdsgiver vil jo gerne motivere dig, så de kan fastholde dig.”

Du skal selvfølgelig ikke forvente at blive forgyldt hver gang – det er stadig en forhandling, men altså i begges interesse, understreger Helene Rafn.

Og når hun siger mindst en årlig lønforhandling, skal det også tages alvorligt.

2) Du skifter ikke arbejdsgiver

Har du siddet i det samme job i 20 år, er der en vis sandsynlighed for, at din løn ikke har rokket sig væsentligt de senere år.

De mest markante lønstigninger ser Helene Rafn nemlig oftest, når et medlem skifter arbejdsplads.

”Du sidder som regel i en rigtig god forhandlingsposition. For når først din kommende arbejdsgiver har besluttet, at du er den rigtige til jobbet, vil de typisk gå langt for at få dig ombord.”

Men det er heller ikke uvæsentligt, at du netop forsøger at få løftet din løn, når du skifter job, understreger hun.

”Du starter fra scratch. Du kender ikke chefen. Du kender ikke dine kolleger. Du kender ikke dine opgaver. Du løber altså en risiko ved at skifte, og det skal selvfølgelig kunne afspejles i din løn.”

Hvis du er vant til at få bonus, skal du være særligt opmærksom, forklarer Helene Rafn. Hun ser nemlig en del eksempler på, at medlemmer pludselig får en lavere bonus end normalt, efter at de har lagt en opsigelse (et problem, Djøfbladet tidligere har beskrevet).

”I dag har jeg også siddet med en sag, hvor et medlem ikke får pensionsindbetaling fra sin nye arbejdsgiver de første tre måneder med den begrundelse, at det er bøvlet og derfor ikke giver mening, før prøveperioden er overstået.”

Derfor er det om at komme så godt fra start som muligt hos den nye arbejdsgiver, så et eventuelt tab ved jobskiftet bliver udlignet, siger Helene Rafn.

Og så er der alt det ved siden af lønnen.

3) Du glemmer fryns og frihed

Hvis du udelukkende har fokus på tallet på din lønseddel, overser du noget vigtigt.

Et avisabonnement kan fx koste 7.500 kr. om året, hvis du også gerne vil have den trykte udgave.

”Og her taler vi altså om nettokroner,” pointerer Helene Rafn.

Så hvis du kan få det betalt af arbejdsgiver, er det jo en ikke uvæsentlig tilføjelse til din løn.

Løn handler ofte om følelsen af retfærdighed, siger hun.

”Det kan godt være, at du egentlig ikke behøver de par tusinde kroner mere om måneden, men så finder du ud af, at du ikke får helt sig meget som dine kolleger, og så melder din retfærdighedssans sig.”

Men det kan jo være, at du hellere vil have mere frihed end flere penge ind på kontoen og derfor i stedet skal gå efter det, når du forhandler med din chef. Og det kan endda være, at det går nemmere igennem end rene lønkroner, hvis din arbejdsplads fx er klemt økonomisk, lyder det fra Helene Rafn.

Hvis pengene er meget afgørende

Det var de tre ’klassikere’, som det kan gavne at give lidt ekstra opmærksomhed, hvis du vil holde fart i lønudviklingen. Men hvis du går målrettet efter mest muligt på lønkontoen, er der noget mere, du kan kaste dit fokus på.

Branche og sektor har nemlig også en betydning for din løn.

Så hvis du udelukkende tænker på løn, er det ikke nogen hemmelighed, at den typiske løn er væsentligt højere i konsulent- og advokatbranchen, end den er i en ngo. Eller at du generelt set kan tjene mere på det private arbejdsmarked end i en offentlig ansættelse.

Men som Helene Rafn understreger, er det de færreste, der går benhårdt efter lønnen. Arbejdsvilkår, opgaver og mening i jobbet vægter også højt for de fleste.