Er løbet kørt, når man gerne vil være chef som næsten 50-årig?

En gruppe kvinder i midt- og slut-40’erne sad og sludrede på Folkemødet sidste år, efter at de havde været til nogle oplæg om ledelse. De talte om, at de nu virkelig havde fået tid til at give den fuld gas på arbejdet. At de var blevet fagligt klogere, ikke så usikre og kunne arbejde en masse.

Det gjorde dem nysgerrige: Er det egentlig for sent at blive chef, når man nærmer sig de 50 år?

De havde nemlig alle hørt historier om at blive overhalet af yngre kræfter i kapløbet om en ledertitel.

Spørgsmålet om, hvorvidt løbet virkelig er kørt, når man er tæt på de 50 år og gerne vil være chef, har en af kvinderne, Marie Pedersen Haug, taget med videre til Djøfbladet.  

Hun kunne også godt tænke sig at vide, hvor mange kvinder der for første gang får personaleansvar, når de er mellem 45 og 55. Og hvordan det ser ud sammenlignet med mænd i samme aldersgruppe?

Ned i tallene

Vi lægger ud hos Djøfs analysechef, Kirstine Nærvig Petersen, som foreslår, at hun dykker ned i Djøfs medlemsdatabase.

Hun understreger dog, at hun ikke kan komme med et klokkeklart svar, og tager en række forbehold for de data, hun kan trække ud. Det er fx ikke altid, at medlemmer får fortalt Djøf, at de er gået fra ikke-leder til leder. Der er også forskel på andelen af chefer i de enkelte sektorer. Og måske har nogle meldt sig ud af Djøf, efter at de er blevet ledere.

Men hun giver det et skud ved at tage afsæt i to datoer – hvem var ikke leder den 1. april 2025, og hvem var blevet det den 1. april 2026.

Resultatet: 2,6% af de 45-55-årige kvinder havde bevæget sig over i ledergerningen i løbet af det forgangne år. Fuldstændig det samme gjaldt mændene i samme aldersgruppe.

Det resultat overrasker Marie Pedersen Haug. Hun havde forventet, at mændene var i overtal.

Men det giver bedre mening for hende efter en tur mere hos Kirstine Nærvig Petersen, der laver et nyt datatræk.

For hvad nu, hvis vi kaster lys på aldersgruppen 35-44 år? Hvor mange er så blevet chef i løbet af det seneste år?

En mere markant forskel

Det ser noget anderledes ud blandt de yngre. I aldersgruppen 35-44 år har 2,2% af kvinderne og 3,1% af mændene skiftet titel fra menig til leder i løbet af et år. Altså er færre kvinder og flere mænd blevet chefer end blandt den ældre gruppe.

Det virker måske ikke umiddelbart som den store forskel, men som Kirstine Nærvig Petersen siger, skal man huske på, at der er tale om et enkelt år. Altså er 40% flere mænd blevet ledere i løbet af et enkelt år end de kvindelige Djøf-medlemmer i samme aldersgruppe.

”Okay, det er interessant. Det passer jo med det billede, jeg har inde i hovedet,” siger Marie Pedersen Haug.

Et billede af, at kvinderne passer børnene, mens mændene får lederjobbene.

”Når kvinderne så er klar til at blive ledere, er der lige så mange mænd, som bliver ledere – altså af dem, som ikke er blevet det endnu. Derfor vil der jo aldrig være lige så mange kvindelige ledere som mandlige.”

Heller ikke selv om mange kvinder gerne vil være chefer.

Analysechef Kirstine Nærvig Petersen har nemlig i forbindelse med vores snak hevet en tidligere medlemsanalyse frem. Den viser, at lige så mange kvinder som mænd ønsker at blive ledere.

En anden Djøf-analyse fra 2023, baseret på tal fra Danmarks Statistik fra 2021, viser til gengæld, at 9,9% af kvinder med en samfundsvidenskabelig uddannelse rent faktisk er ledere, mens det gælder 18% af mændene.

Kønnede forventninger

Marie Pedersen Haug har selv erfaringer fra staten, og hendes oplevelse er, at cheferne arbejder ”psykohårdt” og har meget lange arbejdsdage. Derfor giver det mening for hende, at mange – og måske i særdeleshed kvinder – ikke har mod på ledelse i 30’erne og start-40’erne, hvis de har børn.

Det passer med et mønster, som Sara Louise Muhr, professor i diversitet og ledelse på Copenhagen Business School (CBS), ser.

”Det er mere sjældent, at vi ser mænd, som ønsker at udskyde en lederkarriere til senere. Det har til dels noget at gøre med, at rigtig mange kvinder tager sig mere af opgaverne derhjemme.”

Og så er der noget med normerne, siger Sara Louise Muhr.

”Hvis en mand på 32 år siger: ‘Nej, ikke lige nu, jeg vil gerne lige have tid med mine børn først’ – så er det stadigvæk sådan, at der ofte bliver set skævt til det. Hvorimod det er socialt acceptabelt, hvis det kommer fra en kvinde.”

Marie Pedersen Haug er sikker på, at barsel også spiller ind.

"Jeg tror, at kvinder venter med at søge lederstillinger pga. barsel, og mon ikke også barsel for kvinder spiller ind, når cheferne skal udpege ledere?"

Så tilbage til Maries og hendes folkemøde-veninders spørgsmål: Er løbet kørt, når man har passeret de 45 år og gerne vil være chef?

Dobbeltbias

Der er helt klart en aldersbias, når det gælder ledelse, siger Sara Louise Muhr.

”Fra forskningen ved vi, at aldersbias er den mest accepterede bias, vi har. Og den er ret almindelig i fx ansættelses- og forfremmelsesprocesser, hvor man generelt set foretrækker de yngre ledere.”

Bortset fra de helt unge, understreger hun. Men alder er ikke bare alder.

”Der er også en kønnet dynamik i det. Kvinder bliver opfattet som unge længere og som ældre tidligere,” siger Sara Louise Muhr.

Altså bliver en kvinde på 28 år opfattet som yngre end en mand på 28 og dermed som mindre ledelsesparat. Og en kvinde på 52 år opfattes som ældre end en mand på 52 og dermed også mindre ledelsesparat, forklarer hun.

Så der er altså tale om både en kønsbias og en aldersbias, der kan spænde ben for kvindernes ønske om at blive chef omkring de 50.

Lederne bliver slidt op

”Det er jo skræmmende,” siger Marie Pedersen Haug, da Djøfbladet præsenterer hende for det, Sara Louise Muhr har fortalt.

Og nej, det er nok ikke særligt hensigtsmæssigt, mener CBS-professoren. Hun peger på, at ønsket om en cheftitel ikke er så udtalt blandt de yngre, som det var tidligere. Og at vi derfor kommer til at mangle folk, som vil tage ledelse på sig. Nok ikke så mærkeligt, mener hun.

”Vi er jo ved at slide ledere op – specielt i de år, hvor de har børn. Og det sker, samtidig med at der er et fuldstændig uudnyttet ledelsespotentiale blandt en gruppe, som rent faktisk gerne vil tage rollen på sig.”

Det groteske er, at de jo stadig har mange, mange år tilbage på arbejdsmarkedet, siger hun.

”Så et spørgsmål om, hvorvidt løbet er kørt som lederpotentiale, når man har passeret de 45 år, burde være et kæmpe vink med en vognstang til organisationerne.”

Et vink om, at de har et strategisk arbejde med aldersbias, de skal tage alvorligt, siger Sara Louise Muhr.

Noget tyder på, at Marie Pedersen Haug og hendes veninder har ret i deres antagelse. Det er sværere at blive chef, når man har passeret de 45 år.

Det ser også alt andet lige ud til, at det er sværere for en kvinde at blive chef end for en mand.

”Og så er det, at man som kvinde måske tænker: 'Skal jeg virkelig gå efter det? Gider jeg det game?’” siger Marie Pedersen Haug.

”Eller skal jeg bare sige: ‘Fedt, så kan jeg gå klokken fire, så jeg kan komme til yoga’?”