50+'ere føler sig fravalgt, selv om ledigheden er lav. Hvorfor?

Hvordan er jobmulighederne egentlig for rutinerede akademikere, der skal ud at lede efter det næste og potentielt sidste skridt i karrieren?

Det spørgsmål har 62-årige Lotte Boas stillet Djøfbladet. Siden foråret har hun været ledig, efter at hun sagde farvel til Slots- og Kulturstyrelsen.

Hun vil ikke sige, at hun direkte har følt sig diskrimineret på grund af sin alder, men hun mærker tydeligt, når hun er til samtale, at seniorer som hende bliver betragtet anderledes på arbejdsmarkedet.

”Jeg har jo enormt meget erfaring og kan gå direkte ind og løse mange akademikeropgaver. Men jeg synes, det er svært at være til samtale på stillinger uden ledelsesansvar og få formuleret, at jeg er klar til at bidrage, uden at dem på den anden side af bordet tænker: ’Nå, hun er bare en afdanket leder,’” siger Lotte Boas.

Derfor ønsker Lotte at få svar på, om det tager længere tid for personer over 60 år at komme tilbage i job, hvilket hun tror, det gør. Og få svar på, hvilke forestillinger – eller rettere fordomme – arbejdsgivere har om den modne arbejdsstyrke.

Sådan står det til med ledigheden

Lotte Boas står langtfra alene med sine spørgsmål. Da Djøfbladet ved årsskiftet spurgte læserne, hvilke emner vi burde skrive om, handlede cirka hvert fjerde spørgsmål om aldersdiskrimination, alderisme og den svære jobsituation for ledige i den ældste del af arbejdsstyrken.

Jeg tager Lotte Boas’ spørgsmål med videre til Lars L. Andersen. Han er professor hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og står bag rapporten ’Motiver, muligheder og barrierer blandt ledige over 50 år for at komme tilbage i arbejde’, som er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsliv.

Rapporten behandler netop flere af de spørgsmål, som Lotte Boas gerne vil have svar på.

Men inden vi når så langt, skal vi lige have på plads, hvordan det står til med ledigheden for akademikere.

Tal fra Akademikernes A-kasse (AKA) viser, at arbejdsløsheden blandt akademikere lå på 3,9% pr. april 2026.

Ifølge medlemsdirektør i AKA Marianne Strøm Hansen er ledigheden blandt medlemmerne steget en smule hvert år de seneste tre år. Men det er ikke de ældre medlemmer, der driver stigningen.

Alderen har betydning for arbejdsgivere

Lad os komme tilbage til Lars L. Andersen fra NFA, som bekræfter, at det tager længere tid at komme tilbage i job, hvis man har rundet de 60 år.

”Vores forskning viser, at ledige over 60 år har næsten 50% mindre sandsynlighed for at komme tilbage i arbejde over en toårig periode sammenlignet med ledige, der er 50-54 år.”

Det bakkes op af tallene fra AKA. Ledighedslængden blandt deres medlemmer under 51 år er i snit 6,2 måneder. For medlemmer mellem 51-67 år stiger den til 8,5 måneder.

Ifølge Lars L. Andersen er der flere faktorer, som gør det mindre sandsynligt for de +60-årige at sparke døren ind til et nyt job.  For det første peger han på, at den høje alder i sig selv spiller ind.

Her henviser han til et studie fra Aalborg Universitet, som undersøgte, hvilke parametre der betyder noget, når arbejdsgivere skal ansætte. Studiet viste, at alder betød mere end fx religion og beskæftigelseshistorik. Ergo: Jo højere alder, desto lavere sandsynlighed for at blive ansat.

En anden faktor, der mindsker muligheden for at komme tilbage på arbejde, er dårligt helbred.

Vi vender tilbage til Lotte Boas og fremlægger Lars L. Andersens forklaringer. På et generelt plan giver det god mening for hende, men personligt kan hun ikke genkende det optegnede billede.

Hun føler sig hverken gammel eller har dårligt helbred. Hun dyrker motion, går i fitness, løber og svømmer. Derfor synes hun, det er uretfærdigt, hvis hun bliver ramt af fordomme om, at seniorer generelt har et dårligt helbred.

”Derfor vil jeg kraftigt opfordre alle arbejdsgivere til at kigge på den enkelte med friske og fordomsfri øjne,” siger Lotte Boas.

Hvad med aldersdiskrimination?

I rigtig mange henvendelser i Djøfbladets indbakke går det igen, at læserne gerne vil have undersøgt, hvordan det står til med aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet herhjemme.

Ifølge rapporten ’Motiver, muligheder og barrierer blandt ledige over 50 år for at komme tilbage i arbejde’ er den oplevede aldersdiskrimination blandt ledige steget markant. Fra 27% i 2018 til 44% i 2025.

Men hvordan hænger det sammen med den relativt lave ledighed i målgruppen? Det har Lars L. Andersen et par bud på:

”En af årsagerne kan være, at ledigheden er faldet i perioden. Når flere seniorer kommer i arbejde, er det naturligt, at den mindre gruppe, der ikke kommer i arbejde, i højere grad føler sig aldersdiskrimineret. Men rent faktisk kender vi ikke årsagen til stigningen.”

Det er ifølge Lars L. Andersen svært at vide med sikkerhed, om de, der føler sig aldersdiskrimineret, rent faktisk bliver det, fordi en mulig arbejdsgiver ikke siger, at de ikke fik jobbet på grund af deres alder.

Uanset om man føler sig aldersdiskrimineret, betyder det faktisk ikke noget i forhold til at få job, forklarer han:

”Hvis du har to ledige personer på 60 år med ens kvalifikationer, men hvor den ene føler sig aldersdiskrimineret, gør det ikke sandsynligheden for at lande et nyt job mindre. De har lige stor – eller lille – sandsynlighed for at komme tilbage i arbejde. Det peger på, at udfordringen omkring alder er strukturel og knytter sig til højere alder i sig selv snarere end den enkeltes egen oplevelse af alder som et problem.”

Fordomsbingo

Hvor aldersdiskrimination som forsker er svær at undersøge, er det anderledes, når det kommer til fordomme.

”For dem indrømmer folk ofte, at de har,” siger Lars L. Andersen.

Og der er nok at tage fat på, når det gælder fordomme om seniorer på arbejdsmarkedet – på samfundsplan, men også blandt ledere og medarbejdere.

Et hollandsk studie har fx påvist, at både ledere og medarbejdere kan have stereotypiske forestillinger om ældre medarbejdere som mindre produktive og som mindre villige til at lære nyt. Derudover viser anden forskning fra Holland, at ældre jobansøgere fravælges i højere grad, fordi de formodes at have ringere tekniske færdigheder, er mindre fleksible og mindre villige til at påtage sig udfordrende arbejdsopgaver.

”Nogle af de forestillinger og fordomme kan muligvis føre til, at man i en ansættelsessituation vælger en yngre kandidat frem for en ældre,” siger Lars L. Andersen.

Og det vil være en skam, understreger han – for seniorer har masser at tilbyde.

”Først og fremmest opbygger man erfaring og overblik med alderen, som de yngre generationer ikke nødvendigvis har i samme omfang. Det er guld værd, når der sker forandringer eller noget uventet, at man har nogle, der har stået i det før. Det kan give en ro til de unge især.”

Gode muligheder

For Lotte Boas fortsætter jagten på et nyt job, og derfor vil hun gerne have Lars L. Andersens vurdering af hendes muligheder på et jobmarked med lav ledighed, hvor der samtidig er mangel på arbejdskraft.

Så det spørger vi ham om.

Lars, hvordan vil du betegne Lotte Boas’ muligheder for at kunne lande et nyt job? Hun er 62 år gammel, cand.polit., har været leder gennem nogle år, bor på Falster, men søger også i København. Hun har stor lyst til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hun mener selv, at hun stadig har seks-syv gode år tilbage.

”Hendes muligheder er gode, vil jeg sige. Specielt med udgangspunkt i, at hun er motiveret, for det ved vi er en af de stærkeste faktorer for at øge sandsynligheden for at komme tilbage i arbejde som senior.”

”Der er dog ting, hun med fordel kan være opmærksom på såsom fleksibilitet – både geografisk og i type af job – hvilket det tyder på, hun er. Derudover vil jeg opfordre hende til at bruge sit netværk i sin søgning. Venner, familie, bekendte og tidligere kolleger kan være nøglen til næste job, så dem skal hun ikke være bange for at trække på,” lyder det fra Lars L. Andersen.