Stressramte skal have hurtigere hjælp fra pensionskassen

Hendes cv er flot. Først staten, så konsulentbranchen, så staten igen som specialist, databeskyttelsesrådgiver og teamleder.

Men for to år siden sagde den dengang 36-årige jurist Eluise Mallings krop fra. Søvnløshed, ondt i knoglerne, hjertebanken og problemer med koncentrationen.

Det var en blanding af privatliv og arbejde. Hun var teamchef i en statslig styrelse med et stort arbejdspres. Hun var lige blevet skilt, havde en lille datter og stod med et krævende værgemål for sin søster.

En mandag morgen kunne hun ikke stoppe med at græde. Hun blev sygemeldt med overbelastningsreaktion og udredt for sclerose, hvad det lykkeligvis ikke var.

Når man er sygemeldt med stress, har man først og fremmest sin læge at ty til, sin arbejdsgiver og kommunen, hvis opgave er at få én tilbage på arbejdet.

Men en måned inde i sygemeldingen klikkede Eluise Malling tilfældigvis på et nyhedsbrev fra sin pensionkasse, P+, og opdagede et link til pensionskassens såkaldte +Forløb til medlemmer, som rammes af stress eller alvorlig sygdom. Det tilbud tog hun imod.

Følte sig ikke lyttet til

For Eluise Malling var den store fordel ved hjælpen fra P+, at hun oplevede, at de var der kun for hende.

De andre instanser, som var inde over hendes sygeforløb, havde som bunden opgave at få hende så hurtigt som muligt tilbage på jobbet.

”Jeg følte mig ikke hørt eller lyttet til. Det var omvendt med min sundhedsfaglige vejleder i P+. Hun lyttede til mig. Endelig var der nogen, som var på min side.”

Det gjorde bl.a., at hun nu kunne overskue selv at opsøge privat psykologhjælp.

”Hjælpen fra P+ var virkelig en døråbner til, at jeg kom tilbage til mit job. Det var jeg selv i tvivl om, da jeg var syg.”

Tre ud af fire af de P+-medlemmer, som søger om midlertidig invalidepension, har stress, angst eller depression.

Omkring 200 P+-medlemmer tager årligt imod tilbuddet om det særlige forløb med hjælp til at komme sig over stress, angst eller depression.

Medlemsdirektør: Kender ikke vores tilbud

Tal fra P+ om stressramte viser, at jo hurtigere pensionskassen får fat i dem, desto større er sandsynligheden for, at de kommer tilbage i arbejde igen, og desto mindre er risikoen for, at de ender på invalidepension.

Så P+ vil gerne hjælpe flere af deres medlemmer – og hjælpe dem tidligere, lyder det fra medlemsdirektør i P+, Lene Mortensen.

Men her støder pensionskassen på en barriere, når det gælder offentligt ansatte. For P+ får i dag ikke besked fra arbejdsgiveren, når en offentligt ansat er blevet stresssygemeldt.

”I praksis bliver vi ofte først bekendt med en sygemelding, når medarbejderen ender med helt at fratræde sin stilling,” forklarer Lene Mortensen.

I den private sektor derimod har pensionsselskaberne ofte mulighed for at komme tidligere ind over, fordi arbejdsgiverne på mange arbejdspladser har indgået en aftale om at orientere pensionsselskabet, hvis den ansatte giver samtykke.

Kan de sygemeldte ikke bare selv henvende sig til jer, så det ikke behøver gå over arbejdsgiver?

”Jo, men vi ved, at der ikke er ret mange af vores medlemmer, som rent faktisk kender de tilbud, vi har på sundhedsområdet. Heller ikke selvom vi fortæller om det, hvor vi kan. Så vi har rent faktisk brug for, at de offentlige arbejdsgivere får lov til at fortælle os, at de har en stresssygemeldt medarbejder, som vi så kan hjælpe.”

Parterne i det offentlige skal se på det

Ved de nylige OK26-forhandlinger i staten blev sagen taget op på initiativ fra lønmodtagerne.

Her aftalte parterne, at de statslige arbejdsgivere, lønmodtagere og pensionskasserne sammen skal afdække, om og hvordan kassernes tilbud til sygemeldte kan bringes i spil.

”Det er utrolig vigtigt, at vi får arbejdet med at fjerne barrierer for, at vores medlemmer kan få tidlig hjælp fra P+, hvis de bliver sygemeldt med stress,” siger formanden for Djøf Offentlig og medlem af bestyrelsen for P+, Johanne Nordmann.

Hun kvitterer for, at de statslige arbejdsgivere er med på at drøfte det her.

Hvad med kommuner og regioner?

”Jeg håber, vi kan komme i gang der også. Men nu skal vi tage dialogen i staten først og får forhåbentlig nogle gode erfaringer, vi kan bygge videre på.”

Intimiderende at blive kontaktet

Hvad siger Eluise Malling til modellen? Hun tøver en kende.

”Det skal oplyses meget klart fra pensionskassen, at det er et tilbud. Altså, at det ikke er noget, man har pligt til, eller som éns arbejdsgiver kan kræve, at man tager imod.”

Som langtidssygemeldt kan det være intimiderende at blive kontaktet af de forskellige instanser med aktier i éns sygeforløb, siger hun.

”Arbejdsgiver, kommunen og jobcenteret har en økonomisk interesse i, at man kommer hurtigt tilbage i job. Det er ikke et særligt venligt miljø.”

Det bliver man påvirket af, fastslår hun.

”Éns pensionskasse har også en økonomisk interesse i én. Nemlig at de vil undgå at ende med at skulle betale invalidepension til deres medlemmer. Så det er ikke kun godhed. Derfor skal de være meget bevidste om, hvordan de kontakter en sygemeldt.”

Brug for systematik

Men når det er sagt, så ja, lyder det alligevel fra Eluise Malling.

For det er vigtigt med hurtig, professionel hjælp fra nogen, som man oplever på éns side, som hun siger.

”Den hjælp skal ikke bare komme, fordi man som jeg tilfældigvis åbner en nyhedsmail, som tilfældigvis har et link med et tilbud til stressramte. Så der er brug for noget systematik i det.”

Medlemsdirektør Lene Mortensen understreger, at den sygemeldte selvfølgelig skal give sit samtykke til, at arbejdsgiver informerer pensionskassen.

Hun understreger også, at P+ har meget dygtige medarbejdere, som er vant til at hjælpe medlemmer, der er ramt af sygdom og stress, og som befinder sig i en sårbar situation.

”Vi oplever generelt, at medlemmerne tager rigtig godt imod vores tilbud om, at de fx kan få tildelt et individuelt tilpasset forløb med en fast sundhedsfaglig tovholder, hvis de ønsker det,” siger hun.

"Arbejdsgivere påskønner min åbenhed"

Efter et halvt års sygemelding kom Eluise Malling tilbage på jobbet på fuld kraft.

I efteråret skiftede hun til nyt job, nu som sektionschef i Personelkommandoen under Forsvarsministeriet.

Altså igen leder?

”Ja, for jeg er blevet klogere på mit arbejdsliv af det forløb, jeg var igennem. Derfor tør jeg godt satse på min karriere igen. Nu ved jeg, hvordan jeg tager ansvar for mig selv. Da jeg gik til jobsamtale om mit nye job, var det med nogle andre parametre, end jeg havde før.”

Hun tør også tage det fulde ejerskab for det, hun har været igennem. Eluise Malling har fx fortalt hele sin historie i en artikel, som ligger på pensionskassens hjemmeside.

At hun turde det, var en af sideeffekterne af den hjælp, hun fik fra P+, mener hun selv.

Hun har haft ene positive oplevelser med at gå åbent ud. Også hendes nye arbejdsgiver – og andre arbejdsgivere, hun har haft kontakt med – har kun taget godt imod hendes åbenhed.

”Min åbenhed viser, at jeg kan tage vare på mig selv, og det er rent faktisk en egenskab, som arbejdsgivere påskønner,” siger hun.

”Det, der skete for mig, kan ske for så mange andre. Hvis jeg kan hjælpe andre ved at fortælle min historie, vil jeg gerne det.”