Stor jobglæde blandt akademikere

Langt de fleste akademikere er glade for deres job. Få føler sig stressede – også selv om mange gerne giver den en ekstra skalle på jobbet, når de bliver spurgt.

En akademisk ballast fører til høj trivsel for de fleste, viser årets kandidatundersøgelse fra Konsulenthuset Ballisager. Også højere end hos andre uddannelsesgrupper.

Mere end otte ud af ti akademikere er ’i høj grad’ eller ’i nogen grad’ glade for deres job. Kun 1% er ’slet ikke’ glade for deres job.

Gruppen af akademikere er også oftest dem, der oplever, at ’det bedste kommer frem i mig, når jeg er på arbejde.’

”Det er en bemærkelsesværdig tendens, at jo længere uddannelse du har, jo mere boltrer du dig i arbejdslivet bagefter,” siger Morten Ballisager, direktør i Konsulenthuset Ballisager.

Det får ham til at udfordre debatten om, hvorvidt vi uddanner for mange akademikere.

”I forbindelse med de diskussioner kunne man måske sige, at det ser ud til, at uddannelse også er en investering i trivsel bagefter.”

Han har nogle bud på, hvorfor netop akademikere i særlig høj grad skatter deres job.

Regnearksmestre

For det første:

”Jeg tror, akademikere lander på nogle arbejdspladser, som gør sig lidt mere umage. Hvor der er en højere grad af professionalisering.”

For det andet:

”Vores tal viser, at akademikerne har en lidt tættere dialog med deres kolleger og chef end andre. Så jeg tror, det relationelle kan være en ’moodbooster’ for dem.”

Og så er der nok også en tredje forklaring, mener han. Akademikerne er den eneste gruppe i undersøgelsen, hvor det meningsfulde i jobbet er en primær faktor for deres trivsel.

”Hvis de så lander i et job, der har et større purpose – hvor det er tydeligere for dem, hvad de udretter for samfundet – så bidrager det til trivslen.”

Og det er lidt paradoksalt, som Morten Ballisager siger.

”Det peger jo i en lidt anden retning end den klassiske forestilling om, at djøfere er sådan nogle regnearksmestre, der laver unødigt arbejde.”

Det kan måske være svært at forstå udefra, siger Helle Holt, seniorforsker hos VIVE, der bl.a. forsker i arbejdsmiljø og arbejdsforhold.

”Men jeg tror, mange djøfere oplever, at deres arbejde er nødvendigt, og dét i sig selv skaber mening. Det er jo nok de færreste, som ville arbejde 50 timer om ugen uden at have oplevelsen af, at det er meningsdannende.”

Og det gør akademikerne gerne, viser undersøgelsen fra Konsulenthuset Ballisager.

Frihed og fleksibilitet

Dem med lange videregående uddannelser er nemlig den gruppe, som er mest positivt indstillet på at arbejde ekstra i en periode, hvis der er brug for det. Samtidig er de den gruppe, hvor færrest siger, at de ’ofte føler sig stresset på jobbet’. Det gælder 14,5% mod 18,6% af dem med en kort eller mellemlang uddannelse.

Morten Ballisager tror, at det kan hænge sammen med, at mange akademikere generelt set har større frihedsgrader og selvbestemmelse i deres opgaveløsning.

Det giver rigtig god mening for Helle Holt.

Hun påpeger dog, at der også kan være store forskelle på graden af fleksibilitet blandt akademikere.

Det er fx ikke så nemt for en læge eller en gymnasielærer at tilrettelægge sin egen arbejdstid.

”Til gengæld har langt de fleste akademikere indflydelse på egne opgaver og tilrettelæggelsen af dem. Så fleksibiliteten er der.”

Akademikerne ønsker og forventer nok også i høj grad fleksibilitet. I hvert fald er ’fleksible arbejdstider og work-life balance’ det absolut vigtigste parameter blandt akademikerne, når de skal søge nyt job, viser Ballisager-analysen.

Det er dog en balance på en knivsæg, siger Helle Holt. Fleksibilitet kan være en forudsætning for at kunne trives i et i øvrigt belastende arbejde, siger hun.

”Men det er, som om fleksibilitet er blevet det store dyr i åbenbaringen, og vi helt har glemt, at det også er det, som kan få det til at kamme over og gøre vores arbejde grænseløst.”

Der er da også noget i analysen, som Morten Ballisager kalder en lille bekymringsfaktor.

En smule flere føler sig ’ofte stresset’ på arbejdet sammenlignet med 2023. Og der er markant færre, der ’slet ikke’ føler sig stresset. 31% mod 40% i 2023.

”Det ligger og lurer og truer. Men samtidig vil jeg også skynde mig at sige, at stress jo altså ikke er usundt, hvis det dukker kortvarigt op i perioder.”

Ellers synes han, at årets kandidatanalyse tegner et lyst billede.

”Vi laver den her kandidatanalyse for at sætte fingre på nogle ømme punkter. Jeg vil ikke kaldes en jubelidiot, for der er noget, der lurer. Men det er midt i et meget positivt billede af det akademiske arbejdsliv.”

Han synes, at vi nogle gange glemmer at fortælle om alt det positive på arbejdsmarkedet.

”Jeg tror, de fortællinger, vi har om arbejdslivet på en eller anden måde giver en spejlingseffekt, i forhold til hvordan folk oplever deres eget arbejde. Så vi skal måske holde lidt igen med at råbe ‘hamsterhjul’, hver gang der ikke lige er noget, der kører.”