Anders Bæk: ”Jeg er bekymret over det, vi ser ind i”

Du er jo AI-nyhedsformidler. Hvad er dit favoritmedie at følge om AI?

”Jeg benytter mig ofte af sociale medier, fx Reddit eller X. De er enormt gode til at fornemme stemninger: Hvad skriver folk om det? Bliver det liket?

Ser man fx på historien om Moltbook, det sociale medier til AI-agenter, løb historien så hurtigt, at de traditionelle medier havde svært ved at følge med.”

Hvad med klassiske medier?

”Jeg følger også både BBC, Reuters og Bloomberg, da de har specifikke tech-sektioner, så det er en god måde at følge med på timebasis. Her får man også en fornemmelse af den almene interesse. Mit job er jo også at videreformidle til menigmand, og når man bevæger sig i AI-cirkler, kan det hurtigt blive indspist, og man bliver præget af alle mulige hypede emner, som den gængse borger ikke har interesse i.

Derudover er jeg blevet ret glad for ’The AI Rundown’. Det er et dagligt nyhedsbrev med en god tilsætning af dagens største nyheder.”

Hvordan udvælger du de nyheder, du videreformidler?

”Jeg har efterhånden udviklet en god intuition for, hvad der er interessant. Jeg skriver jo nu på daglig basis, så jeg har et ret stort data-grundlag, kan man sige. Dermed ved jeg, hvad folk synes er spændende, knap så spændende, hvad der går viralt, og hvad der ikke er reaktioner i.”

Hvilke tendenser anbefaler du, at folk skal holde øje med lige nu?

”AI-agenter, vibe coding og automatiseringer. For mig at se er det et paradigmeskift, og jeg tror ikke, det er gået op for os, hvad det kommer til at gøre ved arbejdsmarkedet.

Vibe coding betyder, at man kan få en AI-agent til at udvikle hele programmer, hjemmesider eller spil blot ud fra én prompt. Man kan altså nu udvikle effektive værktøjer uden at være programmør. Et eksempel fra mig selv er, at jeg har vibe coded et dashboard til vores privatøkonomi. Jeg kan uploade vores kontoudtog fra det seneste år, og appen opstiller grafer, tabeller og giver gode råd til at optimere vores forbrug.”

Hvad er dit go-to AI-redskab?

”Jeg bruger stadig ChatGPT mest. Så bruger jeg Gemini til billedgenerering og visuelle præsentationer. Jeg bruger også det, der hedder Claude Code; det er netop vibe coding.

Og så bruger jeg Googles Notebook LM, hvis jeg skal have overblik over et emne. Så trækker jeg fx 10 Youtube-videoer og rapporter om et emne ind. Så spørger jeg, om den kan finde kilder, den tænker er relevant, og der er den en enormt god læringsplatform.

Derudover bruger jeg også OpenAI’s Codex. Det er til vibe coding og er ekstremt hurtigt.

Det var mange redskaber. Hvor mange penge bruger du på AI-abonnementer?

”Cirka 20 dollars til ChatGPT. På Gemini bruger jeg 60 kroner, på Claude Code bruger jeg 100 dollars om måneden, og så har jeg en række andre. Så jeg tror rundt regnet, det er 1.500 kroner om måneden.”

Du er jo ikke medieuddannet, selv om du optræder meget i medierne. Er der nogen kompetencehuller, AI udligner for dig?

”Bestemt. Det er en god pointe, at AI jo er et demokratiserende værktøj. Opgaver, man aldrig har kunnet løse før, kan man pludselig gøre til en leg.

For mig er det det visuelle. Jeg er dårlig til visuelle ting. Jeg kan godt se, hvis det er pænt, men jeg har ingen jordisk chance for at komme derhen selv. Nu kan jeg lave flotte billeder og præsentationer. Noget, jeg for bare et år siden ikke kunne have gjort.”

Har du begået nogen fejl med AI?

”Nej, jeg kan ikke komme i tanke om fejl. Men jeg vil sige, at folk skal passe på med at lade AI tage overhånd.

En af mine kæpheste, når jeg holder foredrag, er, at AI ikke skal erstatte os, men supplere os. Mange af os kender nok det med at læse et opslag på LinkedIn, hvor man tænker: ’Okay, det er ren AI.’ Og så mister det sin værdi.

Det siger nogle, at vi vænner os til om fem år, men jeg tror tværtimod, at det vil blive en styrke og konkurrencefordel at holde fast. Fx skal man skrive selv først og så bruge AI til korrekturlæsning og idéer.

Jeg har også hørt fra mange arbejdsgivere, der sidder med jobansøgninger, at de omgående kan mærke, at det er 100% AI. Det bliver generisk, sjælløst og personlighedsløst, og ansøgningerne ryger direkte i skraldespanden.”

Ville du kunne forstå, hvis der er nogle, der sig dig som en AI-hyper frem for realist?

”Jeg vil ikke kalde mig optimistisk. Jeg er bekymret over det, vi ser ind i. Det er svært at finde nogen i AI-branchen, der har råbt vagt i gevær om at holde AI ude af skolesystemet på samme måde, som jeg har. Jeg var også en af de første, der snakkede om, at AI-agenter kunne blive farlige; det skulle jeg høre meget brok om for et år siden.

Det er gået, som jeg har forudset: Vi ser fx AI-drevet kriminalitet, da opgaver kan automatiseres, og derfor kan kriminalitet også automatiseres. Så nej, jeg ville være ked af at have den på mig, selv om nogle ville sige det.”