Drop at være den skarpeste i rummet

De fleste af os går ind i et team med fokus på det, vi selv kan levere: vores faglighed, erfaring og idéer. For vi har lært, at godt teamwork handler om de styrker, vi hver især bringer til bordet. Men det er en fejl.

For vores fokus på os selv spænder ofte ben for resultaterne. Det, der i virkeligheden afgør teamets succes, er samspillet mellem os.

”Den mest sejlivede forestilling om godt samarbejde i dag er også den mest misvisende: at team performance handler om at samle de største talenter. Vi tror, at vi skal være de klogeste i rummet,” siger Vanessa Druskat, der forsker i teamledelse ved University of New Hampshire.

”Men det er ikke din faglighed, der gør dig til en bedre teamspiller. Det er, hvordan du og dine kolleger får hinanden til at føle. Når vi ikke føler os set og inkluderet, holder vi vores bedste idéer tilbage. Føler du dig tryg og værdifuld, giver du det bedste, du har. Så enkelt er det.”

Gennemsnitlige teams kan slå de største talenter

Vanessa Druskat er international pioner inden for team emotional intelligence og har i årtier forsket i, hvad der får nogle teams til at præstere markant bedre end andre. Konklusionen er klar: Det er ikke vores individuelle bidrag, der gør forskellen, men måden, vi arbejder sammen på. Alligevel hænger en misforståelse ved.

”Vi arbejder i dag mere i teams end nogensinde før. Ikke desto mindre fokuserer vi stadig på individet: Vi ansætter på cv, måler på individuelle resultater og udvikler folk hver for sig. Men vi overser det, der i virkeligheden gør teams stærke – nemlig hvordan vi har det med hinanden, når vi samarbejder,” siger Vanessa Druskat og forklarer:

”Det betyder, at selv teams med de største genier ikke får deres potentiale i spil. De misser pointen: Din viden og erfaring har kun værdi, hvis dit samarbejde og dine relationer fungerer. Ellers bliver det i dit eget hoved – og kommer aldrig teamet til gavn."

Det handler om normer

Vanessa Druskat har netop fået udgivet en dansk udgave af sin bog 'The Emotionally Intelligent Team' – en kogebog til, hvordan teams styrker deres samarbejde i hverdagen.

”Succesen i de bedste teams ligger i deres følelsesmæssige intelligens. Den bunder i de normer, der præger gruppen. Altså de vaner og rutiner, der styrer vores adfærd.”

Hun forklarer, at normer ikke kun former, hvad vi gør – men også hvordan vi har det sammen. Og det er afgørende. For følelser er ikke bare noget sekundært. De er selve motoren i samarbejdet.

”Føler vi tryghed i et team, tør vi sige vores mening, stille spørgsmål og dele ufærdige idéer, fordi følelser som tillid og respekt gør os mere åbne og modige,” siger hun.

Omvendt skaber negative følelser usikkerhed, irritation eller frygt for at dumme sig.

”Det gør os mere defensive, mindre lyttende og langt mindre tilbøjelige til at bidrage. Alt i alt dårligere til samarbejde.”

Gør normerne synlige, og lav dem om

Svaret er i princippet enkelt: Det handler mindre om teamets klogskab og mere om at skabe gode sociale normer. Alligevel er det her, de fleste teams fejler.

”Normer og spilleregler er jo sjældent noget, vi taler om. De opstår i det, vi gør sammen, og bliver hurtigt til mønstre. Og da de er svære at få øje på, er de også sværere at ændre,” forklarer Vanessa Druskat.

Den gode nyhed er dog, at normer ikke er faste størrelser. Vi skaber dem selv og kan derfor også lave dem om. I sin bog præsenterer hun opskriften på, hvordan vi med afsæt i ni centrale normer kan gøre det sammen.

Vi har bedt hende folde nogle af de vigtigste pointer ud.

Lær hinanden at kende

Det lyder banalt, men en af de vigtigste – og mest oversete – handler om at lære hinanden at kende.

”Vi siger ofte: ‘Vi kender jo hinanden. Vi har arbejdet sammen længe.’ Men det gør vi faktisk ikke. Det handler ikke om smalltalk eller privatliv, men om at forstå, hvordan dine kolleger tænker, hvad der motiverer dem, og hvordan de bedst modtager feedback,” siger hun.

Problemet er, at mange oplever det at lære hinanden at kende som spild af tid. Som noget, der ligger ud over vores rigtige arbejde. Men ifølge Druskat er det i praksis det, der overhovedet gør samarbejdet muligt.

”Det handler om at være nysgerrig: Spørg ind til dine kolleger – ikke kun til opgaven, men også til hvordan de tænker. Hvad har de brug for? Hvordan vil de gerne have feedback? Når du ved det, forstår du, hvordan de arbejder, og hvad de har brug for. Det gør det lettere for jer at få det bedste frem i hinanden.”

Adfærd smitter, så start med dig selv

I velfungerende teams er gensidighed en anden central norm: Det, du giver, bliver gengældt:

”Vi er som mennesker ikke statiske, men tager farve af, hvem vi er sammen med. Jeg kan være et godt teammedlem i én gruppe, hvis det sociale miljø er godt. Men ekstremt svær i en anden, hvis det er dårligt.”

For adfærd smitter. Og den måde, vi lytter, reagerer og samarbejder på, påvirker direkte, hvordan andre opfører sig. Når der er tillid i en gruppe mennesker, viser vi tillid tilbage, og så opstår gensidigheden. Mangler den, er vi på vagt og giver mindre af os selv.

”Det svære er, at gensidighed ikke kan skabes alene. Den kræver, at flere begynder at gøre noget andet – samtidig,” siger Vanessa Druskat.

Vi kender det fra koncerter: Én rejser sig og klapper. Først helt alene. Så rejser endnu en tilskuer sig. Og med ét står alle op. Det kræver en, der går forrest – og så bliver det selvforstærkende. Derfor anbefaler topforskeren, at man starter med sig selv.

”Lyt færdigt, før du taler. Byg videre på andres idéer, før du kommer med dine egne. Anerkend det, der virker. Og vær vedholdende, indtil andre begynder at gøre det samme.”

Sæt ord på den dårlige adfærd

Feedback er en disciplin, som de bedste teams mestrer – og samtidig den, de fleste kæmper med. Vi er gode til at rose hinanden, men mere tilbageholdende, når det handler om dårlig adfærd. Vi vil ikke træde nogen over tæerne, skabe dårlig stemning og fremstå besværlige.

”Uden feedback får dårlig adfærd lov til at gentage sig. Det bliver en vane, at folk kommer for sent, afbryder eller ikke rigtig lytter. Pludselig er det blevet et mønster, som er svært at bryde. Men når man får taget de små irritationer i opløbet, skaber det ro og klarhed,” siger Vanessa Druskat.

Hvad der er god og dårlig adfærd, er dog forskelligt fra team til team. Derfor er det afgørende at blive enige om, hvor grænsen går hos jer.

”Sæt ord på det og skriv det ned: ‘Vi afbryder ikke hinanden’, ‘Vi lytter færdigt’, ‘Vi siger det i rummet – ikke bagefter’,” siger hun.

”Når det er tydeligt, bliver det langt lettere at sige det højt, når grænsen bliver overskredet. ”

Når de vigtigste spilleregler er på plads, åbner det for det næste: at blive bedre til løbende at justere samarbejdet. Stoppe op og tale om, hvad der virker i teamet, og hvad der ikke gør. Og aktivt søge input udefra, så man ikke lukker sig om sine egne vaner og antagelser.

”Det vigtigste er ikke at forstå det hele i teorien. Men at gøre noget konkret anderledes i praksis,” siger hun.

Derfor er Vanessa Druskats sidste råd helt konkret.

”Når du træder ind til dit næste teammøde, så fokusér mindre på dit eget bidrag. Lyt mere aktivt til de andre. Vis, at du tager deres input alvorligt og spiller bolden tilbage. Du vil blive overrasket over, hvor hurtigt din adfærd smitter, og hvor stor effekt det får for jeres samarbejde.”