Djøf-formand om regeringsgrundlag: AI er ikke tryllestøv

Vi har endelig fået et regeringsgrundlag. Det kommer til at sætte retningen for, hvad tusindvis af djøfere skal beskæftige sig med de kommende år. Men samtidig kan flere af den nye regerings planer også komme til at påvirke selve rammerne og arbejdsvilkårene.

Derfor har vi spurgt Djøf-formand Sara Vergo, hvad hun ser af plusser og minusser i regeringsgrundlaget.

Noget, hun sender lutter roser efter, er en ny trepartaftale om et moderne og fleksibelt arbejdsliv. En trepartsaftale går ud på, at regering, arbejdsgivere og lønmodtagere sætter sig sammen og bliver enige om, hvad der kan gøres.

Hvad håber du på, at der kommer ud af det?

”Det er helt afgørende, at vi får taget livtag med det kæmpe problem, at alt for mange bliver slidt ned fysisk eller psykisk. Langt over halvdelen af danskerne forlader arbejdsmarkedet, inden de når pensionsalderen. Så når vi taler om at sikre nok arbejdskraft, er dét her på alle måder et oplagt sted at sætte ind. At vi simpelthen sørger for, at folk ikke bliver slidt ned af at gå på arbejde,” siger Sara Vergo.

Treparten er et signal om, at regeringen tager udfordringerne alvorligt, og at pensionsalderen ikke bare kan stige i det uendelige, mener hun.

”Det hilser vi velkomment i Djøf.”

Sporskiftefond

Treparten skal også skal drøfte en såkaldt sporskiftefond, fremhæver Sara Vergo.

Hvorfor er det vigtigt?

”Det er i høj grad vigtigt. Allerede nu ændrer kunstig intelligens mange jobfunktioner for Djøfs medlemmer. Derfor skal vi have nye muligheder for kompetenceudvikling og sporskifte, som også omfatter højtuddannede,” siger hun.

Hun peger igen på den stigende pensionsalder.

”Arbejdslivet bliver stadig længere, og ingen af os kan forudse kompetencekravene om bare 10 år. Så i min optik er det helt afgørende – måske endda forventet – at vi skifter spor undervejs.”

Men får I akademikere reelt nogen indflydelse i sådan et forum, hvor de meget store fagforbund fylder?

”Akademikerne udgør en stadig større del af arbejdsstyrken, så vi forventer at blive inviteret med til at forme rammerne for fremtidens arbejdsliv. Det vil være decideret uklogt ikke at gøre det. Vi repræsenterer nogle af de mest efterspurgte medarbejdere.”

Skeptisk over for AI-mål

AI – kunstig intelligens – er til gengæld et punkt i regeringsgrundlaget, der får Sara Vergo til at rynke brynene.

Regeringen kobler kunstig intelligens til produktivitet, innovation og kompetenceudvikling, og det er fint nok, for Danmark skal være med i front, siger hun.

Men gevinsterne kommer kun, hvis ledere og medarbejdere bliver inddraget, og hvis de får de nødvendige kompetencer og har tillid til de nye teknologier, understreger hun.

”Det savner jeg italesat.”

Hun advarer:

”Vi skal være virkelig varsomme med at tro, at AI er en slags tryllestøv, som kan erstatte menneskelig analysekraft, empati og innovation.”

Derfor er hun også skeptisk overfor, at regeringsgrundlaget antager, at der på tværs af kommuner, regioner og stat kan frigøres mindst 30.000 årsværk til andre opgaver gennem en stor satsning på kunstig intelligens.

”30.000 er et ret massivt tal, så fra Djøfs side kommer vi til at stå vagt om, at man ikke sælger skindet, før bjørnen er skudt. AI kan være et godt hjælpemiddel i masser af jobfunktioner, men hvis man tror, at man med et snuptag kan fjerne så mange medarbejdere, er man på galt spor. Og der skal skarpe hjerner til at styre AI.”

Ingen nye administrative besparelser

De 30.000 årsværk, som AI kan frigøre, er dog det samme tal, som blev nævnt i det flerårige arbejdsprogram for mindre administration, som Finansministeriet kom med i juni sidste år.

Så den nye regering skærper jo ikke noget i forhold til det, der allerede er meldt ud?

”Nej. Og derfor er vores bekymring og advarsler de samme, som da man præsenterede det flerårige arbejdsprogram: At der skal være balance mellem opgaver og ressourcer. Men hvis man kan løse opgaverne smartere med AI, kan man naturligvis bruge kræfterne bedre på andre områder,” siger Sara Vergo.

Der er heller ikke noget om nye administrative besparelser i regeringsgrundlaget – ud over dét, der i forvejen ligger i det flerårige arbejdsprogram, og som allerede har kostet et større antal Djøf-medlemmer deres job i statsadministrationen.

Hvordan tolker du, at der ikke står noget nyt om administrative besparelser i regeringsgrundlaget – bortset fra, at det med AI-årsværkene gentages?

”Jeg håber da, at det er, fordi det er gået op for vores politikere, at det er sværere at pege på opgaver, der ikke længere skal løses, end at slynge nogle store tal ud for, hvor mange medarbejdere man vil spare væk. Djøf har hele tiden insisteret på, at med færre medarbejdere må der følge opgavebortfald – færre opgaver. Der bliver løbet alt for stærkt mange steder allerede.”

Nu ligger der et meget ambitiøst regeringsprogram, konstaterer hun.

”Så der er rigeligt brug for alle medarbejdere til at realisere alle de politiske visioner. Så lad os se fraværet af nye administrative besparelser som en anerkendelse af den kæmpe indsats, ledere og medarbejdere i den offentlige sektor løfter.”