Grønlands arbejdsomme diplomat

Det er D-dag i Washington DC. For Grønland og Danmark. Det er den 14. januar kort før dét, der blev kaldt ’skæbnemødet’ mellem Rigsfællesskabet og USA på vicepræsident J.D. Vances kontor. På billedet ser vi to mænd, som i de sidste to uger har arbejdet sammen dag og nat, og som nu gør sig klar til kulminationen.

Ham til højre er Danmarks ambassadør i USA, Jesper Møller Sørensen. Men hvem er ham til venstre? Det er Jacob Isbosethsen, Grønlands repræsentant i Washington D.C. – den grønlandske pendant til en ambassadør og Jesper Møller Sørensens counterpart i USA.

Jacob Isbosethsen, Isbo blandt venner, er 45 år, cand.jur. fra Aarhus Universitet i 2008 og har et tungt cv på det internationale. Først i det grønlandske Udenrigsdepartement, så til Bruxelles, så Grønlands repræsentant først i Reykjavik, så i Beijing og i 2025 hentet til Washington. Og det skulle gå stærkt. For hans forgænger på posten, Kenneth Høegh, stod til at blive udnævnt til arktisk ambassadør.

”Han er en af de væsentligste personer i Grønlands unge diplomati lige nu. Et diplomati, som man rekrutterer Grønlands allerskarpeste hoveder til, og der er ikke noget mere væsentligt for Grønland i øjeblikket end de forhandlinger, der finder sted i Washington,” siger Martin Breum, der er journalist, forfatter og vært på podcasten ’Koldfronten – kampen om Grønland og Arktis’.

Fra fiskeriaftaler til Ilulissat-erklæringen

Hvad man ikke lige kan gætte, er, at topdiplomaten også er ekspert i fiskeriaftaler.

Fiskeri er Grønlands vigtigste erhverv, og da Isbosethsen vendte hjem til Nuuk som nyuddannet jurist, var hans første job i Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.

”Han har en kæmpe, kæmpe indsigt i fiskerierhvervet på både lokalt, europæisk og internationalt plan,” siger Elly Hauge Pedersen, der er vicedirektør i det grønlandske parlament, Inatsisartut, og som i mange år har samarbejdet på embedsmandsniveau med Jacob Isbosethsen.

”Han har været Grønland en meget vigtig og meget faglig kompetent embedsmand. Han har med stor flid løftet mange vidtrækkende arbejdsopgaver,” fastslår hun og fremhæver, at han i Udenrigsdepartementet bl.a. arbejdede med opfølgningen på Ilulissat-erklæringen fra 2008.

Det var det fælles grønlandsk-danske initiativ, hvor de fem arktiske kyststater – USA, Rusland, Canada, Norge og Danmark/Grønland – i 2008 lovede hinanden at løse uenigheder og konflikter i området i mindelighed og ved hjælp af international lov og videnskabelige data.

Et vindende væsen

Det var netop ved den smeltende gletsjer i Ilulissat i Vestgrønland, da man i 2018 fejrede 10-års-jubilæet for Ilulissat-erklæringen, at Marc Jacobsen, der er ph.d. og lektor på Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Forsvarsakademiet, første gang mødte Jacob Isbosethsen.

Siden har han fulgt Isbosethsens karriere og har interviewet ham flere gange i forskningsøjemed. Han var med til receptionen i Reykjavik, da Grønland i 2018 åbnede repræsentation i Island – med Jacob Isbosethsen som repræsentant.

”Altså hans første job som dét, vi i Danmark vil kalde ambassadør.”

To ting falder Marc Jacobsen ind om Jacob Isbosethsen: Han har et meget vindende væsen og er meget hårdtarbejdende.

”To egenskaber, der er yderst vigtige. Især i USA,” understreger han.

Én ting er at være hårdtarbejdende.

”Det giver sig selv i den slags jobs. Og Jacob har travlt på en sympatisk måde. Jeg har aldrig oplevet ham blive kort for hovedet.”

Men især i den nuværende situation – i forhold til at forbedre de diplomatiske forbindelser til USA – er det utroligt vigtigt at have et vindende væsen, understreger han.

”Det kan man komme langt med i USA, hvor kulturen alt andet lige er mere ekstrovert end i Danmark og Grønland.”

Det slår ham også, hvor tidligt Jacob Isbosethsen fik et meget stort ansvar i Grønland. Det har ligget i kortene, at han ville få stjerner på skuldrene. Og det skal vi nok være tilfredse med her i den danske ende af Kongeriget, siger han.

”Som jeg ser det, er det til fordel for Rigsfællesskabet, at netop Jacob varetager denne vigtige post.”

På grænsen af det sundhedsskadelige

”Vor mand i Kina” lød overskriften i den grønlandske avis Sermitsiaq 15. december i 2021 garneret med et foto af Jacob Isbosethsen og hans islandske kæreste iført mundbind på Den Himmelske Freds Plads. Kort før var Jacob Isbosethsen blevet forflyttet fra Reykjavik og om på den anden side af jorden til Beijing.

Opgaven var at banke en fast grønlandsk repræsentation i Kina op fra bunden – med øget eksport af grønlandske fiskeriprodukter til det store land som en topprioritet.

"Det kunne være virkelig interessant engang med et interview med Jacob om hans tid i Beijing," siger Marc Jacobsen.

”Ikke mindst på grund af de coronarestriktioner, han måtte arbejde under i Kina, og den øgede stormagtskonkurrence mellem Kina og USA, som i dag dominerer verdensordenen.”

Det arbejdspres, som Jacob Isbosethsen kastede sig ud i, da han landede i Washington fra Beijing, har været på grænsen til det sundhedsskadelige, mener Martin Breum.

”Jeg tror, det er svært for andre at sætte sig ind, hvor hårdt et pres han har været under. Både rent arbejdsmæssigt, men også fordi han har vidst, at hele hans nations fremtid i et eller andet omfang også afhang af hans indsats.”

Blid målmand på landsholdet

Hvad kan vi fortælle om privatmennesket Jacob Isbosethsen?

Vi kan sige så meget, at folk siger, at han har en underspillet humor, at han er sådan én, man griner sammen med, og at han sagtens kan komme på job i hoodie og så skifte til jakkesættet, når arbejdet byder det. At han ikke lader sig skubbe omkuld, selv om der blæser en piteraq, en stærk grønlandsk vind, om ørerne på ham.

At han er født og opvokset i Nuuk, men at familien stammer fra Sydgrønland. At han er søn af halinspektør og formand for Grønlands Idrætsforbund, Thomas Isbosethsen, og seminarielærer Else Søndergaard.

At hans far var en stor personlighed i den grønlandske sportsverden, og at han selv i de unge dage i Nuuk på et tidspunkt var målmand på det grønlandske landshold i fodbold og også ferm i badmintonhallen. At han holder af musik, og at han spiller guitar. På hans Facebook-profil ligger der fx billeder fra Copenhell, metalrockfestivalen på Refshaleøen i København.

At han har en datter på 15, som bor hos ham i Washington, og at hans kæreste, Dagbjört Rós, som altså er islænding, og som var med ham i Beijing og nu i Washington, er helikopterpilot og flyveinstruktør.

En lidt ældre kollega kalder ham ”en god dreng” – ment i den allerbedste forstand.

Martin Breum, der understreger, at han ikke kender Jacob Isbosethsen personligt, siger:

”Som iagttager udefra ser jeg ham som en meget venlig og blid person, altid imødekommende, når han har tid, og samtidig utrolig professionel. Hvad der i øvrigt er kendetegnende for rigtig mange af de grønlandske udenrigsdepartementsfolk.”

Og tænk lige på, at man rekrutterer fra en base, der ikke er større end Skanderborg Kommune, tilføjer han.

Løber hånd i hånd til Capitol Hill

Den situation, som han og Jesper Møller Sørensen har været i som diplomater – med et ekstremt nøje kalibreret og synkroniseret samarbejde – bliver ikke mere alvorlig i vores del af verden, siger Martin Breum, der bl.a. er forfatter til bogen ’Grønland og den amerikanske forbindelse’.

Da vi ringer til Aaja Chemnitz, indtil for nylig grønlandsk medlem af Folketinget gennem 11 år, tøver hun lidt.

Hendes datter, som læser cand.scient.pol. på Aarhus Universitet, er nemlig i praktik på Den grønlandske Repræsentation på ambassaden i Washington og har dermed Jacob Isbosethsen som chef.

Men alligevel vil hun godt sige noget.

”Jacob er utrolig venlig, imødekommende og superdygtig til sit job.”

Men der er også noget andet, som ligger hende på sinde.

”Det er meget tydeligt at se, at Jesper og Jacob har et meget tæt parløb,” siger hun.

Det siger hende klart, at tiderne har ændret sig. At Grønland bliver inddraget i langt højere grad end før.

”Før i tiden var der lidt en tendens til, at den grønlandske repræsentation ikke blev inviteret med til møder. Men nu løber Jacob og Jesper nærmest hånd i hånd til møder på Capitol Hill.”

Hovedet koldt og modet oppe

Den grønlandske repræsentation til USA – og faktisk også til Canada – har domicil i den danske ambassade på 3200 Whitehaven Street i Washington D.C. Den udgøres af fire medarbejdere, inkl. Jacob Isbosethsen: To diplomater, en politisk rådgiver og en praktikant. Men de bliver snart fem.

”Vi er et lille, men ambitiøst, dynamisk og samarbejdsorienteret team. Vores arbejdsmiljø er præget af et højt tempo og en bred vifte af opgaver, der kræver fleksibilitet, initiativ og en stærk ansvarsfølelse,” lød det i jobannoncen, da repræsentationen her i foråret søgte et nyt teammedlem i form af en administrativ assistent.

Hans Peder Kirkegaard er tidligere embedsmand i Udenrigsdepartementet – special advisor inden for forsvars- og sikkerhedspoliti. Han har i et par omgange haft Isbosethsen som chef.

”Jacob er en god og rolig person. På trods af pres og travlhed evner han at bevare roen, og han er god til at skabe en hyggelig og åben stemning, når presset er aftaget lidt,” fortæller Hans Peder Kirkegaard, der i dag er forsker på Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Grønlands Universitet.

”Jacob yndede at sige ’vi har lidt travlt i dag’ selv på dage, hvor vi havde voldsomt travlt. Det er altid ’lidt travlt.’”

Med den herskende politiske situation har vi – ikke ganske uforståeligt – intet interview fået i kassen med Rigsfællesskabets to topdiplomater.

Så vi må nøjes med at citere afslutningen fra Jacob Isbosethsens officielle statement på LinkedIn i januar 2026. Som han skriver på først engelsk, så dansk:

”Jeg er stolt af at arbejde for et dygtigt politisk lederskab og topprofessionelle kolleger fra Grønland og Danmark. Vi holder hovedet koldt, modet oppe og vi står sammen.”

Siden har alt været tavshed.

Djøfbladet har i forbindelse med denne artikel bedt om et interview med Jacob Isbosethsen. Ambassaden i Washington oplyser, at han desværre ikke har mulighed for at deltage.