Brug AI rigtigt. Ellers svækker du din faglighed

AI er ikke noget, vi først skal tage stilling til i fremtiden. Det fylder allerede nu. For mange medlemmer er det ikke kun en mulighed, men også en kilde til reel usikkerhed om, hvad der forventes af dem, og hvad deres faglighed er værd fremover.

Vores seneste opgørelser fra 2024 viser, at to ud af tre Djøf-medlemmer bruger AI i deres arbejde, og blandt de studerende bruger 77% AI på deres studie.

Spørgsmålet er derfor ikke, om du skal bruge AI. Spørgsmålet er, om du bruger den på en måde, der styrker din faglighed.

Mange studerende bruger allerede AI som sparringspartner i opgaver, kildesøgning og strukturering af deres arbejde. Samtidig oplever mange, at de ikke får nok vejledning om muligheder og faldgruber, og at reglerne for brug af AI til øvelsesopgaver og eksamener er uklare. Det er et problem.

Faglig dømmekraft opstår ikke ved at bruge et værktøj. Den opstår, når man selv arbejder sig gennem stoffet, begår fejl og lærer af dem. Når de studerende træder ind på arbejdsmarkedet, vil der også være en klar forventning om, at de kan bruge AI ansvarligt og effektivt.

Udviklingen går hurtigt. I advokatbranchen automatiseres rutineopgaver, arbejdsgange ændrer sig, og klienter forventer hurtigere svar til lavere pris. Det samme billede tegner sig på tværs af sektorer og brancher. AI er ikke et fremtidsscenarie. Det er en ny grundpræmis for, hvordan vi udfører arbejdet.

Men AI skaber samtidig et læringsparadoks, som vi ikke må undervurdere. For nyuddannede jurister lærer ikke kun metode og retsområder på universitetet. Når de træder ind i advokatbranchen som advokatfuldmægtige, lærer de det også i deres daglige arbejde, når de laver juridisk research, finder retspraksis, skriver første udkast til kontrakter og processkrifter og får deres analyser og vurderinger udfordret af mere erfarne kolleger.

Det er her, de bygger juridisk metode og dømmekraft op. Det gælder i alle sektorer og brancher, hvor faglighed læres ved at gøre det svære arbejde selv. Forskning i komplekse automatiserede systemer viser konsekvent det samme: Når rutineopgaver overtages af teknologi, svækkes de færdigheder, der er nødvendige for at vurdere og korrigere, når noget går galt.

En ny kendelse fra Advokatnævnet illustrerer, hvad der er på spil. En advokat har fået en bøde på 10.000 kr. for at henvise til to domme, der ikke eksisterede, i en henvendelse til modparten. Nævnet slog fast, at ansvaret for at finde og kontrollere retspraksis altid påhviler advokaten, uanset hvilke digitale værktøjer der er brugt.

Det princip rækker langt ud over advokatbranchen. Du har altid det personlige ansvar for dit arbejde. Det ansvar kan du ikke overlade til en algoritme. Den vigtigste kompetence er derfor ikke teknisk indsigt. Det er evnen til at kunne vurdere, om det, som AI leverer, holder. For AI kan gøre de grundige fagfolk hurtigere – og de overfladiske dårligere.

Ansvaret for at ruste næste generation ligger ikke hos den enkelte alene. Universiteterne skal være bedre til at integrere AI i den faglige og metodiske undervisning på tværs af fag som et redskab, der bygger oven på et solidt fagligt fundament. Samtidig skal arbejdsgiverne allerede nu tage stilling til, hvordan AI bruges i praksis uden at gå på kompromis med oplæring og faglig udvikling. Det er et ledelsesansvar.

AI er en mulighed. Den kan frigøre tid og skabe plads til det arbejde, der kræver analyse og dømmekraft. Men kun hvis vi bruger den rigtigt.

Vores fælles opfordring er derfor enkel: Vi skal lære at forstå AI, før vi læner os op ad den.

Rasmus Thingholm er formand for Djøf Advokat, og Laurits Rasmussen er forperson for Djøf Studerende.