Analyse: Mangel på 24.000 akademikere

En ny fremskrivningsanalyse konkluderer, at Danmark kan komme til at mangle 24.000 personer med uddannelser fra fire af de største samfundsvidenskabelige studier i 2040.

Analysen er udarbejdet af analysebureauet MBC for Djøf og tager udgangspunkt i erhvervsøkonomer, jurister, forvaltningsuddannede og økonomer. De 24.000 er ifølge analysen et ”konservativt estimat”.

Antallet af optagne på de fire uddannelser har været stigende de seneste år, men en massiv efterspørgsel, især fra erhvervslivet, vil øge behovet for kandidaterne i fremtiden.

Derfor er Djøf, Dansk Erhverv og CBS er gået sammen i en alliance for skabe opmærksomhed omkring problemet.

”Det giver ikke mening at uddanne færre samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere. Tværtimod. Virksomhederne mangler dem allerede, og behovet vokser kun de kommende år,” siger Djøfs formand, Sara Vergo, i en pressemeddelelse.

Mads Eriksen Storm er uddannelses- og forskningschef hos Dansk Erhverv og fremhæver, at samfundsvidenskab ikke bør være begrænset af den såkaldte sektor-dimensionering. Et politisk initiativ, der bl.a. medfører, at færre kan optages på nogle af de samfundsvidenskabelige uddannelser.

Han siger, at samfundsvidenskab historisk set har været mere efterspurgt end fx personer uddannet inden for naturvidenskab og teknik.

“Hvis man bare har den mindste tiltro til markedet, er det tankevækkende, at startlønninger, og lønningerne i det hele taget, er så høje for kandidater inden for samfundsvidenskab,” siger han.

I den politiske debat argumenteres der ofte for, at der mangler fx velfærds- og erhvervsuddannede. Er det så ikke nødvendigt, at der skæres andre steder?

“For det første kommer der også til at mangle djøfere. Det er også svært at forestille sig, at hvis man lukker døren til CBS, kommer der flere ind på erhvervsuddannelserne,” siger Mads Eriksen Storm.

Mangelvare

Det er især erhvervsøkonomer, som der ifølge analysen bliver større behov for i fremtiden. Her kommer manglen til at lyde på 20.000 personer i 2040.

For jurister forventes det, at der kommer til at mangle 3.000 uddannede, mens manglen på økonomer i 2040 kommer til at lyde på 1.300 personer.

For forvaltningsuddannede er det mere uvist, hvor stor efterspørgslen bliver grundet de politiske rammer – fx det administrative spareprogram i staten, der har til mål at hæmme den offentlige vækstrate. Men fastholder de offentlige arbejdspladser alligevel de hidtidige vækstrater, vil der ifølge analysen kunne mangle 23.000 forvaltningsuddannede i 2040.

Mangler væsentlige faktorer

Karsten Albæk er seniorforsker hos VIVE og forsker bl.a. i dansk beskæftigelse og uddannelse, og han er skeptisk over for fremskrivningen. Ifølge Karsten Albæk er omtalen af analysens metode og datagrundlag begrænset, og generelt savner han, at der tages højde for nogle væsentlige faktorer for fremtidens arbejdsmarked.

”Det mangler noget om den samlede beskæftigelsesudvikling i hele landet, og der er heller ikke noget om indvandring i forhold til diskussion om manglen på arbejdskraft.”

En væsentlig udvikling er også fraværende i analysen, lyder det fra Karsten Albæk.

”Der er jo en stor diskussion om AI, og hvor meget det kommer til at betyde for arbejdsmarkedet, og det er ikke nævnt eller taget hensyn til i denne rapport.”

Derfor pointerer han, at det er meget svært at lægge analysen til grund for, at der bliver mangel på akademisk arbejdskraft om 15 år – og i givet fald hvor stor den mangel vil være.

Djøfbladet har forelagt kritikken for Djøf og analysevirksomheden MBC, der anerkender, at international arbejdskraft og den generelle udvikling i beskæftigelsen kan påvirke udviklingen, men vurderer, at rekruttering udefra ikke alene kan lukke gabet.

Djøf forklarer, at analysen ikke ser på samlet national beskæftigelse, da fokus er afgrænset til de fire specifikke uddannelsesgrupper.

Der er desuden arbejdet med forskellige scenarier for AI’s påvirkning af efterspørgslen på arbejdskraft, og selv med en stærk effekt vil gabet mellem udbud og efterspørgsel på de fire uddannelser stadig være markant. Men Djøf pointerer, at det vil være oplagt at undersøge, når der er bedre grundlag for at vurdere AI’s effekt på arbejdsmarkedet.