AI gør borgeres mails alenlange og fylder dem med vrøvl

”Jeg bruger meget tid på at besvare borgernes breve. De er på det seneste fyldt med AI-genereret vrøvl, som så skal faktatjekkes, så opgaven med at besvare breve er langt mere omfattende og har fået en ny karakter.”

Sådan skrev en kommunalt ansat jurist til Djøfbladet tidligere i år og bad os dykke ned i, om andre også oplever, at deres korrespondancer med borgerne giver mistanke om, at det oftere og ofte er kunstig intelligens, der er ved tasterne.

Djøfbladet har været i kontakt med ni offentlige myndigheder for at undersøge, om de bemærker tendensen. Det bekræfter syv af dem.

Djøfbladet har desuden talt med syv embedsmænd, der arbejder med borgerhenvendelser i kommuner eller statslige myndigheder.De genkender mønsteret, og flere af dem beskriver det som et ressourcekrævende fænomen, der hæmmer sagsbehandlingstiden.

Selv om ingen endnu kan sætte tal på fænomenet, tegner kilderne et mere eller mindre entydigt billede: Henvendelserne fra borgere er blevet mere omfattende, og sproget er mere generisk og grammatisk korrekt end hidtil set.

Eksempelvis skriver Datatilsynet i en mail til Djøfbladet, at der har været “en meget markant stigning i klager, der tydeligt bærer præg af helt eller delvist at være skrevet med hjælp fra AI-værktøjer.”

Det samlede antal klager er samtidig vokset betydeligt, hvilket tilsynet bl.a. tilskriver den øgede adgang til AI-redskaber. I 2023 og 2024 fik Datatilsynet i snit 150 klager om måneden. I april 2026 var tallet over 400.

Flere af myndighederne og embedsmændene, som Djøfbladet har talt med, fortæller også, at et voksende antal henvendelser bærer præg af, at borgerne benytter juridiske termer og metoder. Det sker fx ved, at de henviser til specifikke retskilder og paragraffer. Problemet er bare, at retskilderne tit er upræcise, og nogle gange eksisterer de fremhævede kilder slet ikke, eller også er de forældede.

Koster ressourcer

Det øgede pres oplever Dennis Krabbe Sørensen fra forreste række. Han er jurist og bestyrelsesmedlem i Djøf Offentlig.

Til daglig arbejder han som chefkonsulent i Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning. Her er han bl.a. ansvarlig for aktindsigter, der det seneste års tid har udviklet sig til en arbejdspost, der belaster mere end sædvanligt.

”Almindelige borgere vil gerne se vores breve eller korrespondancer om et emne. Men det bliver meget penslet ud: interne notater, baggrundsnotater, dokumenter til politisk behandling, ind- og udgående post, interne mails, redegørelser. Der bliver bare remset op og sat rigtig mange ord på,” siger han.

Dennis Krabbe Sørensen tilskriver de komplekse aktindsigter AI. Det gør han bl.a. på baggrund af de fingeraftryk, AI-redskaberne ofte sætter på tekster.

”Hvis man selv bruger AI, lægger man mærke til, at den elsker punktopstillinger, tankestreger og fed skrift. Det er én til én kopieret fra ChatGPT, vil jeg tro.”

Dennis Krabbe Sørensen fortæller, at borgerne heller ikke vinder ved at skrive udpenslede anmodninger. Når borgere søger aktindsigt, anses 25 arbejdstimer som grænsen for et rimeligt ressourceforbrug på besvarelsen. Derfor kan de omfattende AI-genererede anmodninger risikere at ende i afslag.

Dennis Krabbe Sørensen har også selv forsøgt at teste ChatGPT’s juridiske kompetencer. Han har bemærket, at den beskriver jura, præcis som man lærer det på universitetet. I et tilfælde skulle han teste dens viden om Ombudsmandens praksis. Men han opdagede hurtigt et problem:

”Ingen af ombudsmandspraksisserne fandtes i virkeligheden,” siger Dennis Krabbe Sørensen.

Pligt til grundighed

Rasmus Grønved Nielsen er dr.jur. og professor på Københavns Universitet på Center for Erhvervsret og Offentlig Regulering, hvor han bl.a. beskæftiger sig med forvaltningsret.

Han fortæller, at det er alment kendt, at AI-henvendelser volder myndigheder vanskeligheder. Det skyldes især myndighedernes forpligtelser, forklarer Rasmus Grønved Nielsen.

”Det er et stort problem, fordi de modtager meget lange og til dels rablende indlæg. Som offentlig myndighed er man som udgangspunkt forpligtet til at gennemgå det hele.”

Grundet det stigende antal AI-henvendelser forværres de flaskehalsproblemer, der allerede gør sig gældende hos flere instanser.

”Mange af de store myndigheder, fx Ankestyrelsen, har haft udfordringer med sagsbehandlingstider gennem en lang periode, også forud for det her,” siger Rasmus Grønved Nielsen.

I en mail til Djøfbladet skriver Ankestyrelsen, at man ikke har statistik på området, men bekræfter, at “flere borgerhenvendelser forekommer at være AI-genererede.” Styrelsen tilføjer, at ”det forekommer, at AI opfinder eller gætter sig til fakta. Det kan fx vise sig ved, at AI-værktøjet henviser til udtalelser fra Ombudsmanden eller domspraksis, som viser sig ikke at være korrekte.”

Problemet forsvinder ikke

Juraprofessor Rasmus Grønved Nielsen forudser, at myndighederne på længere sigt kan være nødt til selv at ty til AI-initiativer i form af et slags filter, der skal sortere i borgernes klager og kassere eventuelle AI-henvendelser. Men det bliver ikke uden risiko for myndighederne selv – og dermed for retssikkerheden.

”Reelt set får man i så fald AI-teknologier, der forholder sig til hinanden. Borgerens indlæg kan være fyldt med irrelevante oplysninger og fejl. Men myndighedens teknologi er heller ikke fejlfri. Man risikerer fx, at et legitimt klagepunkt bliver frasorteret,” siger han.

Det er svært at sige, hvad en løsning er her og nu. For hvis ikke man vil kompromittere borgernes rettigheder, når de henvender sig til myndigheder, må der tages politisk hånd om problemet.

”I virkeligheden er det vigtigt, at man indser problemet lige nu og hurtigst muligt får nedsat en arbejdsgruppe eller kommission, der kan undersøge udfordringerne og komme med løsningsforslag. For problemet kommer ikke til at gå væk,” siger Rasmus Grønved Nielsen.

Positive sider

Trods øget pres på bureaukratiske processer er AI-henvendelserne alligevel et dilemmafyldt emne, siger professor Rasmus Grønved Nielsen.

”Med til historien hører, at de her teknologier også gør det muligt for personer at frembringe indlæg, som de ikke selv ville kunne have ressourcer til at formulere,” siger han.

Rasmus Grønved Nielsen påpeger, at teknologien på sin vis kan siges at demokratisere adgangen til retssystemet.

Den pointe ser Dennis Krabbe Sørensen også eksempler på af og til:

”Nogle gange får man anmodninger om en aktindsigt, hvor man er i tvivl om, hvad folk egentlig mener, fordi de skriver lidt dårligt eller ikke ved, hvad de vil have. Men AI-henvendelserne er jo pæne og fri fra stavefejl,” siger Dennis Krabbe Sørensen.