Kalle lærer sine studerende at hvidvaske millioner

Nyder man true crime-podcasts eller Olsen Banden-film, kan det være svært ikke at tænke: ’Hvordan ville jeg begå den perfekte forbrydelse?’

Tankeeksperimentet bliver for de fleste aldrig til noget, men på Copenhagen Business School (CBS) kan nogle studerende gøre en undtagelse.

I valgfaget ’Risikobaseret compliance og hvidvaskforebyggelse’ – der er rettet mod studerende fra erhvervsjura og linjen Master in Business Development – kan man lære at bruge juraen på en ny måde.

For i dette fag beregner man først, om noget er i risiko for at blive udnyttet af kriminelle, og om det er dyrere at lappe hullet end at lade de kriminelle udnytte det. Og den tankegang kan volde de ellers jura-vante studerende problemer, siger Kalle Johannes Rose, der er lektor på Institut for Regnskab og Økonomistyring på CBS og underviser i faget.

”Det er først, når du har lavet en risikovurdering af virksomhedsstrukturen og sagt, om risikoen er høj, mellem eller lav, at du kan tage juraen frem for at se, hvad du skal gøre. Så juraen bliver step 2, ikke step 1,” siger Kalle Johannes Rose.

Dermed skal de studerende beregne, hvor det er vigtigst at bruge ressourcer på at forebygge, om så det er i stat, bank eller virksomhed.

Men for at forebygge skal de studerende lære, hvordan kriminelle tænker – bl.a. ved selv at prøve kræfter med kriminelle planer.

Drejebog til hvidvask

Hvordan går man som underviser ind i et auditorium og uddanner mennesker i finansiel kriminalitet?

Helt lavpraktisk forklarer man dem først, hvordan virksomheder fungerer, når de næsten ikke vil have et overskud.

”Hvis du vasker penge, vil du helst undgå at have et overskud. For et overskud skal du betale skat af,” siger Kalle Johannes Rose og henviser til såkaldte ’fakturafabrikker’, som vi vender tilbage til senere.

”Du vil helst ligge lige over nul, så du ikke kommer i søgelyset. Fx kan negativ moms sætte alarmer i gang hos skattevæsenet,” siger han.

Her er det vigtigt, at de studerende lærer at bryde loven – ikke at fortolke den, sådan som de er vant til. Og det kan være svært for nogle studerende at gå imod deres egen moral.

”Jeg har haft studerende, der begyndte at græde, fordi de var blevet oplært så meget i at fortolke regler udenad, men de er ikke blevet oplært i, hvordan man misbruger en regel,” siger Kalle Johannes Rose.

Når de studerende har lært de kriminelles drejebog, bliver de inddelt i grupper, og så skal de lave en ulovlig business-case.

”Så taler vi om: ’Hvor vil I mindst af alt tænke, der var nogen, der lavede kriminalitet?’ Så er der nogle, der fx siger begravelsesforretninger eller handicap-arbejde. Og så siger jeg: ’Perfekt, så gør I det dér.’”

Pointen er, at hvis ingen finder det tænkeligt at udnytte sektorer, der fx servicerer sårbare mennesker, er der ingen, der kigger den vej – ud over kriminelle.

”Det er hele tiden en jagt på den omvendte psykologi. Nu har vi i Danmark haft en masse velfærdskriminalitet og hvidvask med bosteder. Det er præcis det samme. Hvor vil det være fordelagtigt at være kriminel? Det vil være et sted med dårligt tilsyn i en presset sektor, men med stor efterspørgsel og et meget lille udbud,” siger Kalle Johannes Rose.

Fakturafabrik i sving

Rasmus Jakobsen er i gang med sin kandidat i erhvervsjura på CBS, hvor han undervejs har taget faget i risikobaseret compliance og hvidvaskforebyggelse.

”I stedet for, at man skal finde ud af, at der er en økonomisk organisation, der har hvidvasket en milliard, skal man i stedet være organisationen, der har hvidvasket en milliard,” siger han og tilføjer:

”Undervisningen satte sig bedre fast på en sjov måde. Som studerende skal du normalt sidde på skolebænken, men når du til fjerde forelæsning får besked på at lave 15 sider med beskrivelser af specifikke punkter til, hvordan man hvidvasker, er det rigtig sjovt.”

I Rasmus Jakobsens gruppe opfandt de en konsulentvirksomhed, der på papiret samarbejdede med adoptionscentre i udlandet som fx Rumænien og Ukraine. De havde lært fra undervisningen, at finansiel kriminalitet ofte er effektiv, når den går på tværs af landegrænser.

I første omgang skulle de simulere hvidvask for 1 milliard. Summen delte de op i bidder af 150.000 kroner.

For at hvidvaske dem måtte de lave en fakturafabrik.

Kort sagt betød det, at de lavede en faktura til adoptionscenteret på 150.000 for en ”ydelse”. Derefter lavede adoptionscenteret en faktura til konsulentvirksomheden på 130.000 for en anden ”ydelse”. Det betyder, at adoptionscenteret beholdt 20.000 kroner som betaling for deres illegale vaskeriarbejde, og gruppen fik i stedet 130.000 kroner tilbage.

På den måde fremstår 130.000 nu som en legitim indtægt for en ydelse hos konsulentvirksomheden, og pengene er nu hvide.

”Desto kortere tid, desto bedre, men desto større risiko er der også. Dermed skal du lægge flere penge til hvidvaskerne. Så vi lavede en grænse på 5-10 år og fandt ud af, at vi metodisk set kunne hvidvaske 650 millioner på fem år,” siger Rasmus Jakobsen.

Perioden, hvor gruppen legede kriminelle, er noget af det sjoveste, Rasmus Jakobsen har prøvet i sin studietid.

”Vi hyggede os med det. For hvis man nu var kriminel, bare for en enkelt dag, hvad ville man så egentlig gøre?”

Det gode eksempel

Kalle Johannes Rose bliver til tider forbløffet, når der lander en ny stak opgaver på skrivebordet.

Han husker især et eksempel, hvor en gruppe studerende havde fundet en måde, hvorpå man kunne trylle kontanter hvide ved hjælp af et privatfly.

For privatfly havde ikke indberetningspligt ved told, hvilket er et førsteklassestilbud for en opportunistisk kriminel. Så hvis du fløj med dit lejede privatfly fra en lille lufthavn med færre sikkerhedsforanstaltninger, ville du ret nemt kunne fylde dine kufferter med danske kontanter for derefter at flyve dem til fx Dubai.

Emiratet er et godt eksempel, eftersom landet er vant til at veksle rigtig mange penge, samtidig med myndighederne ikke ser et stort problem i at kigge den anden vej, mens de gør det, forklarer CBS-lektoren.

Derefter kan de kriminelle sætte den nye valuta ind på fx en spansk konto og få et tilhørende kreditkort.

Da Kalle Johannes Rose læste opgaven, var det et ’det var lige godt satans’-øjeblik.

Ved siden af sit job som lektor på CBS assisterer Kalle Johannes Rose sporadisk offentlige og private parter med at forebygge økonomisk kriminalitet, og han sad netop og arbejdede med lignende sager.

”Man begyndte at se i Sydsverige, at der blev kanaliseret flere penge igennem Kastrup. For det er jo ikke ulovligt at flyve ud med kontanter, du skal bare registrere det,” siger han.

Hullet i lovgivning er nu blevet syet sammen.

”Løsningen er, at man ikke bare kan veksle uanede mængder af danske kroner i udlandet. Det giver jo heller ingen mening, for hvad skulle man bruge kontanterne til? Så det var en god case, for det var lige præcis det, vi sad og så på,” siger Kalle Johannes Rose.

Populært

Valgfagets popularitet er stigende, og derfor er der mere efterspørgsel end udbud på holdets pladser. Derfor tænkes der i udvidelser til studerende til andre bachelorbaggrunde.

Rasmus Jakobsen er også glad for forløbet. Han har tidligere prøvet andre karriereveje af, men da han begyndte på Kalle Johannes Roses hold, lød hans kald.

”Jeg søgte ind, fordi jeg havde viden om compliance, og derfor tænkte, at jeg ville klare det godt. Men det dejlige ved at studere er jo, at man finder ud af, hvad man godt kunne tænke sig at arbejde med,” siger han.

Essensen ved faget er dog ikke at planlægge kriminalitet hver dag. Der er også tungere teori, der studerende skal lære. Men forløbet fungerer som en introduktion til en anden verden, de studerende skal navigere i.

”At vi skulle prøve at tænke som kriminelle, gjorde faktisk, at alle klarede sig godt. Faget var spændende, og alle glædede sig til feedback,” siger Rasmus Jakobsen.

Det hele er dog ikke leg og spil. For uden for universitetets mure findes der organiserede kriminelle, der faktisk omgår systemet, og lektoren advarer om, at det danske forsvar er hullet.

”Vi regulerer, hvem der skal hjælpe staten over for visse typer af risici. Det kan fx være cybersikkerhed eller hvidvask. Disse aktører skal så sammen med de offentlige aktører og fungere som et samlet forsvar. Det er et meget omfattende arbejde og kræver koordineret samarbejde og styring. En styring, som desværre ikke er til stede på nuværende tidspunkt,” siger Kalle Johannes Rose.