Klausuler bremser akademikeres karrieremuligheder

Forhindres man som ansat i at begynde på et nyt job med det samme, fordi man er omfattet af en klausul, får man kompensation af arbejdsgiveren. Den svarer til mellem 40 og 60% af den hidtidige løn, alt afhængig af hvor længe klausulen gælder.

Anne Bach Waagstein, der er formand for Djøf Privat, har set et eksempel på et medlem i it-sektoren, der var forhindret i at skifte job, og derfor endte han i taxabranchen i Frankrig, forklarer hun.

”Stort set alle i it-branchen er enten konkurrenter, leverandører eller kunder. Så med en kombineret konkurrence- og kundeklausul – der gælder i Danmark og i resten af verden – kan du være fuldstændig afskåret fra at arbejde andre steder i branchen,” siger Anne Bach Waagstein.

Konsekvenser

Konsekvenserne ved klausulerne kan opstå i forskellige afskygninger, forklarer økonom Jørgen Stamhus, der er lektor hos Aalborg Business School ved Aalborg Universitet, hvor han bl.a. forsker i arbejdsmarkedsøkonomi.

”Det mindsker jobmobiliteten, så folk ikke kan flytte efter bedre job, og så går det også ud over vidensspredningen og kan skade produktiviteten,” siger han.

Jørgen Stamhus kan godt se incitamentet fra virksomhedens side og forklarer, at der er fordele og ulemper ved klausulerne. Fordele, der også kan komme medarbejderne til gode. For hvis medarbejderne har en klausul, kan det sikre, at virksomheden investerer yderligere i medarbejdernes udvikling, fordi den ved, at medarbejderne ikke bare stikker af ad bagdøren med alle hemmelighederne i attachémappen.

Du siger, der er fordele og ulemper. Hvad vil du sige, der var mest af?

”Det er temmelig uafklaret. Men man kan fx se på USA, hvor der er områder, hvor klausulerne er blevet strengt håndhævet kontra områder, hvor de ikke er, fx i Californien. Man sammenlignede produktivitet, og steder uden klausuler, fx Californien, der steg produktiviteten. Gevinsten forekom grundet en øget grad af vidensudbredning og jobmobilitet,” siger Jørgen Stamhus.

Han påpeger også, at vi ikke kender det faktiske omfang af folk, der er underlagt klausulerne, og hvilke konsekvenser det faktisk har.

”I Djøfs undersøgelse er der tale om indberetninger. Men vi ved ikke, hvor udbredt det her er, da vi har ikke kunnet få noget forskning finansieret for at få det afklaret,” siger Jørgen Stamhus.

Blandt IDA’s privatansatte medlemmer melder 14% procent om, at de er underlagt en konkurrenceklausul.

Stavnsbåndet er ophævet

Anne Bach Waagstein fra Djøf Privat siger direkte, at klausulerne bør ”forbydes”, hvilket er et ord, hun aldrig før har brugt i sin tid som Djøf-politiker.

”Det er lose-lose-lose både for medlemmer, virksomheder og samfund. For medlemmerne vil det sige, at stavnsbåndet jo er genindført, og det er ikke i orden. Medlemmerne er jo lænket til jobbet gennem klausuler,” mener hun.

Formanden påpeger også, at virksomhederne ikke kan rekruttere stærke kompetencer, da medarbejdere og specialister er bundet til en anden arbejdsgiver. Dertil tør potentielle arbejdsgivere måske ikke at række ud til nye medarbejdere, fordi de ved, at personen er bundet.

Snebolden ruller sig på den måde større og bliver et samfundsproblem, da Danmark går glip af innovation og vækst, fordi kompetencerne indefryses.

Der er ikke rigtig sket noget de seneste år i forhold til udviklingen i antallet af konkurrenceklausuler. Kan det ikke betyde, at mange faktisk er tilfredse med de her klausuler?

”Selvfølgelig kan der være nogle, der har det fint med en klausul. Men i Djøf rådgiver vi om, at det begrænser dine karriereveje, både når du senere vil skifte job eller starte din egen virksomhed. Den økonomiske fordel, man får her og nu, kan få modsat fortegn lidt længere ude i éns karrierefremtid.”

Lovgivning

Ifølge Anne Bach Waagstein er det uforståeligt, at virksomhederne overhovedet gør brug af klausulerne for at afholde medarbejdere fra at skifte til eventuelle konkurrenter.

”Jeg kan godt forstå, at man ikke har lyst til, at folk vandrer ud ad døren med forretningshemmeligheder, men det er der bare lovgivning, der tager højde for i forvejen,” siger Anne Bach Waagstein og henviser bl.a. til markedsføringsloven.

Jørgen Stamhus bekræfter Djøf Privat-formandens forklaring og beskriver det sådan, at arbejdsgiverne går med ’livrem og seler’ for at være helt sikre på, at medarbejderne ikke smutter over til konkurrenten, til trods for at arbejdsgiverne er beskyttet ved lov.

Både Stamhus og Waagstein henviser også til, at man i 2016 fra politisk side forsøgte at stramme grebet om konkurrenceklausulerne, så arbejdsgiverne kun kunne bruge klausulerne til medarbejdere med “en helt særlig betroet stilling”, som der står i lovgivningen.

”Hvem er så de betroede medarbejdere?” spørger Jørgen Stamhus.

”Her opdagede fagforeningerne nok, at klausulerne blev udvidet til medarbejdergrupper, der var noget bredere end det, man i daglig forstand vil kalde en betroet medarbejder, fx i ledelseslag,” siger Jørgen Stamhus.

Derfor ser Djøf også kampen mod konkurrenceklausuler som en oplysningsindsats.

”Vi vil gerne starte en samtale, hvor arbejdsgiverne slår ørerne ud og tager noter, og hvor medlemmerne ved, at de faktisk godt kan udfordre den her præmis, inden de indgår en kontrakt,” siger Anne Bach Waagstein.