Der bliver skålet hyppigere blandt 65+’ere med en lang videregående uddannelse end blandt alle andre. I det hele taget har mange akademikere kedelige rekorder i at drikke mere end de anbefalede max 10 genstande om ugen.
Et glas vin til maden, der bliver til to eller måske endda tre. Og hov, så er flasken tom.
Mere end hver fjerde 65+’er med en lang videregående uddannelse drikker over den anbefalede grænse på 10 genstande om ugen.
Dermed er det den aldersgruppe og uddannelsesgruppe, hvor flest overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
Det viser den Nationale Sundhedsprofil 2025, Danskernes Sundhed, der nu for femte gang siden 2010 har indsamlet data om danskernes sundhed.
Janne Tolstrup, professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet, har et bud på, hvorfor lige netop akademikerne i den ældste aldersgruppe er i front, når det gælder procenter i glasset.
Alkoholkultur
27.4.2026
af
Tine Santesson
Illustration: Sidsel Sørensen
”De har helbredet, de har pengene, og mange har et godt netværk – og et netværk, hvor man måske kan bekræfte hinanden i, at 'nu har jeg udstået mit arbejdsliv, så hvorfor skulle jeg så ikke nyde det?’”
Og så er der nok også en form for Rip-Rap-Rup-effekt i det, tror hun.
”De har de sociale relationer, som gør, at de har nogle at drikke sammen med. Og så er dét med at tage et glas til maden derhjemme nok mere udbredt hos dem med en lang uddannelse end blandt dem med en kort uddannelse.”
Ledige stillinger
Det er seniorerne, der oftest når over de 10 genstande om ugen, men målt op mod andre uddannelsesgrupper er akademikerne stort set i front i alle aldersgrupper.
9% af de 25-34-årige med en lang videregående uddannelse i bagagen drikker mere end anbefalingerne. Det gælder 6,5% af dem, som udelukkende har en grundskoleuddannelse.
Og det bliver ikke bedre med alderen for akademikerne.
Flere og flere overskrider de 10 genstande om ugen, jo ældre de bliver. På nær lige de 35-44-årige – en gruppe, som er kendetegnet ved, at mange er småbørnsforældre, som Janne Tolstrup påpeger.
Men igen er højtuddannede stadig i front, også selv om forbruget bliver sat ned i den periode.
Midt i 40’erne bliver der igen hyppigere grebet ud efter flasken. Og altså i særlig høj grad hos dem med en lang videregående uddannelse.
Faktisk er det også den gruppe, hvor flest generelt set har tegn på svære eller moderate alkoholproblemer. Samlet set gælder det 6,8% af akademikerne. Og hos seniorerne er den helt oppe på 9,5%.
”Så jo, der er da grund til bekymring. For det er bare ikke sundt at drikke så meget. Og det er jo også sådan, at jo ældre du bliver, jo dårligere tåler du også alkohol,” som Janne Tolstrup siger.
Der er dog også opløftende nyt i tallene fra Den Nationale Sundhedsprofil 2025. Det er ikke sådan, at vi befinder os i en drukderoute – faktisk tværtimod.
Siden 2010 er alkoholforbruget faldet markant over hele linjen. Også blandt akademikere og blandt seniorer. Faktisk er det omtrent halveret. Altså når vi selv skal vurdere det.
”Det sjove er, at hvis vi kigger på tal fra Danmarks Statistik og ser, hvor meget alkohol der er blevet solgt de senere år, er det kun gået en smule nedad. Men slet ikke så meget, som vi kan se i de her befolkningsundersøgelser,” siger Janne Tolstrup.
Der bliver ellers talt ret meget om vores rekordhøje alkoholindtag. De anbefalede grænser for antallet af genstande om ugen er sat ned. Og pensionsalderen stiger.
Kommer vi til at se ændrede alkoholvaner om 10-20 år?
”Jeg tror det. Lidt. I takt med at generationerne, der drikker meget, forsvinder,” spår Janne Tolstrup.
Hun har en måske lidt kedelig antagelse om hvorfor. En personlig antagelse, hvor hun ikke har forskning at stå på.
”Da jeg var barn, sås vi tit med naboer, venner og familie til fester og spontane sammenkomster. Min oplevelse er, at det sociale er for nedadgående. Vi sidder mere derhjemme foran Netflix eller med hovedet i mobiltelefonen.”
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER