Går der en lige linje fra elitesport til erhvervstoppen?

Hvad kendetegner de største talenter i dansk erhvervsliv?

Det har Berlingske, der netop har udvalgt og fremhævet 100 talenter i dansk erhvervsliv, forsøgt at komme lidt nærmere. De udvalgte talenter har nemlig alle besvaret et anonymt spørgeskema, hvor de bliver spurgt om alt fra karaktergennemsnit til hvilket kryds de sætter i stemmeboksen.

Blandt fællesnævnerne er, at 26% havde et gymnasiegennemsnit på over 11,0, at næsten halvdelen har en arbejdsuge på 45-54 timer, og at 78 ud af 100 dagligt bruger kunstig intelligens på arbejdet.

Ovenstående er måske ikke så overraskende, men det er det til gængæld, at hele 28 ud af 100 tilkendegiver, at de har dyrket sport på eliteniveau, inden de gik all in på erhvervskarrieren. Begrebet ’elitesport’ er ikke yderligere defineret og er derfor op til det enkelte talents fortolkning.

At der er en så markant overrepræsentation af tidligere elitesportsfolk, tyder på, at de som gruppe har et forspring hos arbejdsgiverne.

Netop det ved Andreas Küttel noget om. Han er schweizer og har en lang og glorværdig karriere som skihopper bag sig. Tilbage i 2009 blev han verdensmester i skihop, og han har endda også vundet den traditionsrige konkurrence i Garmisch-Partenkirchen, som tømmermandsramte danskere ynder at se nytårsdag.

Efter sportskarrieren flyttede han til Danmark på grund af kærligheden og tog en ph.d., og siden har han i en årrække forsket i eliteatleters overgang fra elitesport til arbejdsliv. For nylig skiftede han forskningen ud med en tilværelse som underviser på Uhre Friskole.

Han peger på, at det især er den mentale tankegang fra elitesport, som er attraktiv i erhvervslivet.

”Eliteudøvere lærer at arbejde målrettet og systematisk over tid, og man er i en verden, hvor man går efter de sidste procenter. Den vedholdenhed og struktur er eftertragtet i mange virksomheder,” siger Andreas Küttel.

Fokus på opgaven – og evnen til at eksekvere

En anden, som med succes har formået at skabe en glidende overgang mellem en sportslig karriere og en erhvervskarriere, er Kasper Hvidt. Gennem mange år det ubestridte førstevalg mellem stængerne på det danske herrelandshold i håndbold, hvor han også bar anførerbindet. På klubplan vogtede han målet i FC Barcelona, den mest succesrige håndboldklub i moderne tid, og hos den danske storsatsning i 00’erne, AG København.

I dag arbejder han som rådgiver for firmaet Voluntas, der er stiftet af filosof Morten Albæk, som rådgiver virksomheder om meningsfuldhed.

Kasper Hvidt påpeger, at uanset om man når absolut topniveau eller ”kun” har spillet på et højt ungdomsniveau, får man indprentet en sult efter at blive bedre.

Det kræver disciplin – endnu en kompetence, der er bredt eftertragtet blandt arbejdsgivere.

”Elitesport er præget af en hverdag med faste rutiner, gentagelser og en konstant stræben efter forbedring. Det skaber en arbejdsmoral, som mange virksomheder værdsætter. Sat på spidsen lærer du at møde op og gøre arbejdet, også selv om du ikke altid har lyst,” siger Kasper Hvidt.

En anden central kompetence, som folk med elitesportsbaggrund ifølge Kasper Hvidt får med i bagagen, er evnen til at håndtere modgang og fejl.

For det er en del af spillet, at du begår fejl, og at du gør det ofte. Det står i kontrast til den nulfejlskultur, som han mener præger dele af erhvervslivet.

”Frygten for at fejle kan hæmme både læring og innovation. Her kan tidligere elitesportsudøvere have en fordel, fordi de ved, at selv den bedste præstation indeholder forbedringspunkter.”

Arbejdsgiverens blik

Ifølge Andreas Küttel har arbejdsgivere en tendens til at vurdere kandidater med elitesportsbaggrund fordelagtigt og tilskrive dem stærke personlige kompetencer. I nogle tilfælde giver det god mening, men det er langtfra altid tilfældet.

”Der findes også eliteudøvere, som har været meget dygtige til deres sport – og ikke nødvendigvis til så meget andet.”

En baggrund i elitesport er altså ikke lig med en succesrig karriere i erhvervslivet, men det kan være et stærkt fundament.

Det handler dog også meget om, hvilken baggrund man kommer fra. Andreas Küttel peger på forskning fra Schweiz og Tyskland, der viser, at elitesportsudøvere ofte kommer fra familier med høj social kapital.

Det passer meget godt overens med endnu en oplysning fra det anonyme spørgeskema, hvor 47 af de 100 tilkendegiver, at mindst én af deres forældre har gennemført en lang videregående uddannelse.

”Det betyder, at de ikke kun tager kompetencer med sig fra sporten, men også netværk og ressourcer, der kan styrke deres muligheder efter sportskarrieren,” siger Andreas Küttel.

En unfair konkurrencefordel?

Når jeg spørger Kasper Hvidt, om han som tidligere topatlet har oplevet, at det har givet ham en unfair konkurrencefordel, er hans svar nuanceret.

For han er ikke blevet tilbudt og tildelt roller, han ikke var kvalificeret til, alene på grund af sin sportsbaggrund. Til gengæld har han oplevet, at hans baggrund har åbnet døre – specielt i begyndelsen af erhvervskarrieren.

”Der er helt sikkert nogle, der har tænkt: 'Han har været anfører, så han kan nok noget med ledelse.’ Men det skal jo stadig bevises i praksis,” siger han.

I sin nuværende rolle som rådgiver arbejder Kasper Hvidt bl.a. med topledere og organisationer, når det handler om at styrke samarbejde og performance. Her oplever han, at hans praktiske erfaring fra sportens verden som en styrke, specielt når den parres med kolleger med tungere teoretiske baggrunde.

”Her kommer jeg med en erfaring, hvor jeg har stået midt i det, med alt hvad det indebærer af gode og dårlige ledere, præstationspres og resultater,” lyder det fra Kasper Hvidt.