Chefer er langt mere AI-ivrige end medarbejderne

Jo højere oppe i hierarkiet man befinder sig, desto mere anvender man kunstig intelligens i sit arbejde.

Det er en af konklusionerne i undersøgelsen ’AI i hverdagen og på arbejdspladsen’, som to forskere fra Copenhagen Business School (CBS) står bag.

Undersøgelsen, der blev gennemført i februar i år, bygger på over 4.000 respondenters egne vurderinger af deres AI-brug. Her svarer 70% af lederne, at de er aktive AI-brugere, mens det samme blot gælder for 32% af medarbejderne.

Ifølge Torsten Ringberg, der er professor på CBS og en af forfatterne til undersøgelsen, kan noget af forklaringen være, at ledere i højere grad kan føle sig presset til at fremstå teknologisk opdaterede. Men forskellen kan også skyldes mere konkrete forhold som adgang til værktøjer og træning – eller mangel på samme.

”Vi ser, at mange virksomheder har investeret i AI-værktøjer, men ikke i tilstrækkelig grad har trænet medarbejderne i at bruge dem. Det er lidt den omvendte verden: Man køber teknologien først og finder ud af brugen bagefter,” siger han.

Manglende strategi og træning

Et af de mere opsigtvækkende fund i undersøgelsen er ifølge Torsten Ringberg, at mange virksomheder endnu ikke har en egentlig AI-strategi. Det er der hele 84% af de adspurgte topledere, der svarer.

Blandt respondenterne med en kandidatgrad svarer 68%, at de anvender AI i forbindelse med jobbet, men på spørgsmålet om, de har modtaget træning i at bruge AI, svarer over to ud af tre nej.

Den kombination bekymrer Torsten Ringberg, der ikke mener, at AI bør være et eksperiment, men i stedet en integreret del af virksomhedens strategi.

”Man bliver nødt til at stille de grundlæggende spørgsmål: ‘Hvad skal vi bruge AI til? Og hvordan sikrer vi kvalitet og sikkerhed?’”

Uden en AI-strategi risikerer virksomheder både at spilde ressourcer og at skabe nye problemer.

”Hvis man ikke har styr på strategi og træning, er der en reel risiko for fejl, dårligere kvalitet og sikkerhedsbrud,” siger Torsten Ringberg.

Midt i en brydningstid

Helene Friis Ratner er professor på Danmarks Tekniske Universitet og forsker bl.a. i implementering af AI. Ifølge hende bekræfter undersøgelsen fra CBS, hvad andre studier allerede har peget på: AI bruges mere og mere i arbejdsregi, men det sker ujævnt og uden en retning.

”I Danmark ser vi lige nu en AI-adoption, der er både fragmenteret og usammenhængende. Der er store forskelle mellem brancher, men også internt i organisationer, ” siger hun.

En gruppe forskere fra universiteterne i Aalborg og Aarhus har undersøgt, hvordan små og mellemstore virksomheder bruger AI i arbejdet. Her var konklusionen – baseret på tal fra slutningen af 2024 – at to af tre virksomheder anvender AI, men at det primært er forbeholdt tekstgenerering og rutineopgaver, mens strategisk og avanceret anvendelse er mere sporadisk.

Helene Friis Ratner opfordrer danske firmaer til at stille sig selv spørgsmålet, om det overhovedet er nødvendigt med en AI-strategi. For inden de kommer så langt, bør virksomhederne foretage en grundlæggende afklaring: Giver AI overhovedet mening i vores organisation?

”Der bliver investeret massivt i AI globalt, uden at det nødvendigvis skaber værdi. Man bør starte med en analyse af sine arbejdsopgaver, behov og kompetencer – og først derefter vurdere, om og hvordan AI giver mening,” siger Helene Friis Ratner.

Et spørgsmål om sikkerhed

Et andet centralt punkt, som CBS-undersøgelsen peger på, er brugen af åbne AI-værktøjer som fx ChatGPT. For når værktøjet er gratis, betaler man med sine data. Og det gør det enormt vigtigt, at man ikke deler personfølsomme oplysninger.

”Der er en reel risiko for, at både følsomme personoplysninger og forretningskritisk information bliver lækket eller solgt til tredjepart. Og det er særligt kritisk for ledere, som ofte har adgang til fortrolige data,” siger Helene Friis Rather, der mener, at der i øjeblikkets ’vilde vest’-stemning, når det kommer til AI, er brug for governance og interne politikker på området.

Torsten Ringberg kalder det for et sikkerhedsparadoks. For på den ene side er virksomheder og medarbejdere bekymrede for datasikkerhed. På den anden side anvender mange AI i åbne og ukontrollerede miljøer.

“Folk sidder og taster informationer ind i åbne platforme uden nødvendigvis at tænke over, hvad de deler. Det kan være alt fra lønoplysninger til forretningskritiske data,” siger Torsten Ringberg.

Begge forskere er enige om, at AI på nogle områder har potentialet til at gøre vores arbejdsdag nemmere, bl.a. til at udføre rutinemæssige opgaver og skabe overblik.

Men overdreven brug rummer samtidig den risiko, at éns kompetencer gradvist udhules.

”Det handler ikke kun om at lære at bruge teknologien, men også om at forstå, hvordan den ændrer vores arbejde og vores faglighed,” lyder det fra Helene Friis Ratner.