Her kommer demokratiet på værksted

Under loftet hænger fem enorme surdejsbrød fra de fritliggende bjælker. De er bundet op med neongule snore. Vi er til valg-arrangementet 'Spis brød til' i et gammelt værksted i København.

Her holder den socialøkonomiske rådgivningsvirksomhed We Do Democracy til, og aftenen, der er arrangeret af demokratibevægelsen We Vote We Care, er en del af et større program, der løber under hele valgkampen. Men faktisk er det ikke kun, når der er valg, der diskuteres demokrati i de gamle værksteder.

“Spis brød til er en dansk vending, der handler om at tage tingene stille og roligt og ikke reagere for overilet,” fortæller arrangementets initiativtager og konferencier, italienske Sara Nardi. 

Det gælder også i en tid med valgkamp, politisk uro og følelsesladede debatter. Og det gælder for den halve million voksne i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab og derfor ikke kan stemme. Det er dem, aftenens arrangement er henvendt til. For demokrati findes også uden for stemmeboksen, lyder det fra en af arrangørerne.

For at komme ind til langbordsbænkene i kontorlokalet på Rentemestervej i København skal man ind igennem den svungne åbningsportal til en 1.400 kvadratmeter stor grund, der byder velkommen under navnet Demokrati Garage.

Garagen, der tidligere var ejet af ISS og har fungeret som smedje- og autoværksted i over 100 år, består i dag af et forsamlingshus, caféen Flere Fugle og kontorer for en række aktører, der som We Do Democracy arbejder med demokrati. 

Demokrati Garage har i dag 30.000 besøgende om året. Men inden det kom dertil, var der både rotter i væggene og våben skjult i el-skabene, og stifterne måtte pantsætte deres hus.

Det hele var ifølge meddirektør Zakia Elvang ”ikke så djøffet”.

Demokratiets garage

Bag både We Do Democracy og Demokrati Garage står foruden Zakia Elvang hendes mand, Johan Galster. Zakia Elvang er uddannet cand.scient.adm. og har over 25 års erhvervs- og rådgivererfaring, men Demokrati Garage-projektet har været en helt særlig udfordring, fortæller hun. 

We Do Democracy fik idéen til Demokrati Garage fra byer som Amsterdam, Birmingham og Oslo, der har samlingssteder for demokratisektoren. Muligheden for at teste idéen dukkede op som en del af et midlertidigt grønt bylivsprojekt, og forhandlingerne med udvikleren af den tidligere ISS-grund begyndte i 2017. Efter års tovtrækkeri og lokal opbakning greb overborgmesteren til sidst ind og gav parret fem dage til at købe grunden. Det lykkedes i samarbejde med kooperativet Analyse & Tal, som i dag stadig ejer en andel af Demokrati Garage.

Det var egentlig ikke meningen, at Zakia Elvang og Johan Galster skulle eje Demokrati Garage, men en forening kan ikke gå i banken. Det var heller ikke meningen, at parret skulle pantsætte deres hus, men det blev nødvendigt for at købe stedet.

“Det var rimelig dramatisk og ikke så nemt, som det måske ser ud. Heller ikke så djøffet,” siger Zakia Elvang. 

“Demokrati Garage er på mange måder en humlebi, der ikke burde flyve. Men det fungerer, fordi der både er private entreprenører, der har investeret, fonde, lokaludvalg og kommunen, der har hjulpet, og foreningen Demokrati Garage, der har dannet ramme om mange af de borgerdrevne initiativer, der folder sig ud på og omkring Demokrati Garage.”

Navnet Demokrati Garage gav til gengæld næsten sig selv, fortæller Zakia Elvang. Parret havde svært ved at slippe idéen om, at det gamle autoværksted, der før havde huset brugte biler, nu blev demokratiets garage: et sted, hvor den gamle styreform kunne komme ind, få banket rust af og udskiftet et par reservedele og forhåbentlig komme ud i bedre form end før. 

Indtaget af rotter

De 100 år gamle værksteder krævede dog også en kærlig hånd. Det, der i dag er Demokrati Garages forsamlingshus, var før et smedeværksted, der var så miljøforurenet, at man ifølge Zakia Elvang ikke kunne opholde sig der i mere end 20 minutter uden at få hovedpine. Bagvæggen var indtaget af rotter, taget var næsten gennemhullet, og i det gamle elskab fandt håndværkerne en pose med våben. Gennem støtte fra Realdania, Lokale- og Anlægsfonden og Københavns Kommune og solid egen-investering blev alt sandslebet, miljøsaneret og repareret.

Som forsamlingshus ønsker Demokrati Garage at nudge til mere politisk deltagelse, fortæller Zakia Elvang. Ved at afholde sci-fi-filmaftener, jazzfestivaler og lokale begivenheder som høstmarkeder håber de på, at folk, der ellers bare var kommet for at drikke en øl eller se en film, bliver hængende og deltager i debatterne efter.

“Vi vil gerne bruge de her kulturaktiviteter som et slags bindemiddel. Det er også derfor, vi holder en del af vores valgdebatter inde i caféen, så folk, der drikker morgenkaffe der, ikke kan undgå at være med.” 

Ved siden af Flere Fugle ligger nogle af de kontorer, hvor organisationer som investeringsfonden Nordic Impact Funds, kooperativet Dreamtown og Fælleskassen holder til. Inspireret af tiny house-bevægelsen er kontorerne bygget i to etager og kan huse op til 10 medarbejdere trods de meget få kvadratmeter.

Da jeg møder to af kontorernes lejere fra Demokrati Lab og arkitektforeningen Superpool og spørger dem, om det ikke bliver irriterende at sidde så tæt, er svaret entydigt nej. Det gør nemlig bare lejerne tættere knyttet, fordi flere er tilbøjelige til at bruge fællesarealerne, fortæller de.

We Do Democracys egne kontorlokaler var det sidste, Zakia Elvang og Johan Galster fik renoveret. Indtil for et par år siden løb de stadig rundt med spande, når det regnede.

Ud af siloerne 

Da Zakia Elvang og Johan Galster overtog ISS-grunden i 2019, var folk omkring dem skeptiske: De mente ikke, at der var nogen, der ville være interesserede i at komme helt ud til Nordvest for at tale demokrati.

I dag kæmper københavnerne om pladserne på Flere Fugle, hvor filterkaffen koster 39 kroner. 

Nordvest er på få år blevet et af de hippeste områder i København, og det er også et af de mest venstreorienterede kvarterer i byen. 

Til valgarrangementet 'Spis brød til' er Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre de eneste partier, der er mødt op. 

”Hvorfor er der ikke nogen borgerlige partier?” spørger den ene af oplægsholderne, efter at de fire partier har fortalt om deres mærkesager.  

“Well,” smiler aftenens konferencier og fortæller, at hun i november skrev rundt til alle partierne, men kun fik svar fra de fire repræsenterede partier. 

“Så kan man selv drage sine konklusioner.”

På samme spørgsmål svarer Zakia Elvang dagen efter, at mandagens arrangement ikke var repræsentativt. Fredagen forinden havde både Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre og Moderaterne været med i en stor paneldebat under navnet ‘Speeddate dine lokale folketingskandidater’. 

Men er der ikke en risiko for, at de mennesker, der besøger Demokrati Garage, kun er dem, der i forvejen vil demokratiet, og måske også er enige politisk? 

“For det første skal man altid se sådan et sted her i lyset af, hvor det ligger. Demokrati Garage ligger i et nabolag, som har en sammensætning, vi jo ikke bestemmer. Men du har fuldstændig ret i, at når man åbner et bestemt arrangement, kommer der en bestemt type mennesker. Det er derfor, vi virkelig gør os umage med at brede os ud ved at afholde mange forskellige typer af arrangementer og også lade andre være værter for det, der foregår. Fx har vi her i valgperioden skrevet rundt til alle politiske partier, at de er velkomne til at låne lokale til et valgarrangement.”

Men det er en svær opgave at få folk “ud af siloerne”, erkender Zakia Elvang. Det var i første omgang også den oplevelse, der motiverede etableringen af We Do Democracy.

Demokratiske muskler

Bag We Do Democracy står folk med en række fagligheder, men flere har djøf-baggrund. Seniorkonsulent Kolja Dahlin og konsulent Rose Steen Mikkelsen er begge uddannet fra Statskundskab i København.  

“Jeg har vel været næsten alle kapaciteter, undtagen chef,” siger Kolja Dahlin, der især står for organisationens borgersamlinger.  

Til en borgersamling udvælges en gruppe borgere ved lodtrækning og bliver bedt om at forholde sig til en bestemt problemstilling. Borgerne – der er udvalgt til at repræsentere den bagvedliggende befolkning på kriterier som køn, alder, geografi og uddannelse – mødes så ad flere omgange for at diskutere, modtage ekspertindlæg og høre relevante parter. Til sidst udvikler de et fælles svar, og anbefalingerne herfra overdrages til sidst til igangsætterne og er så med til at danne grundlag for politikernes efterfølgende vurderinger. 

“Det gør jo, at lige pludselig får politikere og beslutningstagere adgang til ikke kun organiserede særinteresser, erhvervsinteresser eller ‘Tordenskjolds soldater’, der altid dukker op til alting, men en medieret, nuanceret, folkelig stemme,” siger Kolja Dahlin.

Et andet initiativ, der har været en del af organisationens dna siden begyndelsen, og som Rose Steen Mikkelsen især står for, er Demokrati Fitness: et koncept, organisationen bruger på skoler, arbejdspladser, festivaler og i byrådssale, og som går ud på at træne borgernes demokratimuskler gennem 30 minutters-programmer, fx aktiv lytning, uenighed eller verbal selvtillid. 

“Demokrati kan lyde meget fluffy, når vi taler om det. Men når vi arbejder konkret og lokalt med det, aktiverer vi også en langt bredere gruppe af mennesker,” siger Rose Steen Mikkelsen. 

Men selv om borgersamlingerne har dokumenterbare effekter, fortæller Rose, at hun tit er blevet mødt af fordomme om We Do Democracys arbejde, især fra bekendte med djøf-baggrund. 

“Jeg møder faktisk ofte en vis skepsis fra folk, der mener, at vi i Danmark allerede har nogle velfungerende måder at høre grupper på, og ikke kan se, hvorfor man skal gøre noget andet. Til gengæld oplever jeg også, at selv samme folk, der er kritiske over for demokratiudvikling, faktisk heller ikke mener, at vores demokrati fungerer virkelig godt.” 

Nedadgående spiral 

Organisationerne i Demokrati Garage er ikke de eneste, der mener, at demokratiet i sin klassiske form er under pres. Lars Tønder, der er institutleder på Statskundskab på Syddansk Universitet og i mange år har forsket i demokratisk politik og borgerdeltagelse, peger på flere faktorer, der peger i den retning. 

“Det er tydeligt, at de almindelige kanaler for borgerdeltagelse og borgerinddragelse har haltet de seneste år. Partiernes medlemstal falder, og traditionelle borgermøder bliver mere og mere uproduktive, i den forstand at det primært er ildsjælene, der enten er rigtig meget for eller imod det givne emne, som deltager,” siger han. 

Det skaber ifølge Lars Tønder en “træls, nedadgående spiral”, hvor mistilliden vokser, fordi de steder, borgeren før fik genereret sin tillid til de politiske systemer, i dag opfattes som mindre relevante.

Initiativer som borgersamlinger og -paneler kan ifølge Lars Tønder være en væsentlig modgift mod den spiral. 

Men hvad kan den slags initiativer rykke ved i det store politiske billede? 

“For det første kan de være med til at sikre, at almindelige menneskers stemmer bliver hørt. Og for det andet kan de fremme en pragmatisme, hvor deltagerne ikke nødvendigvis opløser deres modsætninger, men bliver mere løsningsorienterede.” 

Ifølge Lars Tønder lykkes det faktisk at aktivere en bred demografisk gruppe i borgersamlingerne.

”Det er både pensionisten og gymnasieeleven, dem med kort uddannelse og længerevarende uddannelse. Og når vi spørger borgerne, hvorfor de deltog, er det også bredt funderet: Nogle synes, det var en spændende sag, nogle mener, det er en borgerpligt, og andre er bare nysgerrige.”

Breaking bread

Som partineutral, socialøkonomisk virksomhed oplever We Do Democracy en bred interesse, der går på tværs af landet og dets partiet. Organisationens projekter har ofte borgerlige partier som opdragsgivere på deres projekter i kommunerne. Men Kolja Dahlin mener heller ikke, man skal undervurdere betydningen af mere ensartede grupper. 

“Jeg tror også, det gode demokrati har plads til homogene grupper. Det er bare vigtigt, at der også findes nogle steder, hvor vi kan mødes og diskutere, hvilken retning vores samfund skal bevæge sig i, på tværs.” 

Ved 'Spis brød til'-arrangementet er der løsnet op i deltagerne på de mange bænke, da Sara Nardi beder om at få fem frivillige op til scenen. 

Alle bliver de iført blå engangshandsker og får på skift en saks i hånden, så de kan klippe snoren til de enorme brød, der hænger og dingler fra loftet.

Under høje klapsalver og med en smule anstrengelse lykkes det de fem frivillige at få fat i brødene, der på næsten bibelsk manér brydes og fordeles rundt, mens snakken fortsætter om alt fra NATO til drikkevand og udlændingepolitik.

“Så er vi heller ikke mere forskellige i Danmark,” som en af aftenens oplægsholdere afsluttede sin tale.