Farvel
Boomerne forsvinder fra kontoret
24.3.2026
af
Mads Matzon
Foto: BAZA Production/Shutterstock
Den ældste generation forlader hastigt arbejdsmarkedet, viser nye tal. Forskeren bag anbefaler, at vi dropper at tænke så meget i netop generationer, fordi det kan spænde ben for, at vi faktisk trives sammen på jobbet.
På bare 10 år er andelen af personer født i efterkrigsårene mere end halveret i kontorlandskabet. Generationen bliver (ikke altid helt kærligt) kaldt for boomere og kom til verden mellem 1946 og 1964.
Samtidig stormer den yngste generation – generation Z – ind på arbejdsmarkedet. På de samme 10 år er andelen af ansatte født mellem 1995 og 2012 nemlig mere end tredoblet ude på arbejdspladserne.
Arbejdslivsforsker Peter Holdt Christensen har lavet opgørelsen, som ifølge ham viser et naturligt skifte mellem generationerne. Lige nu er skiftet inde i en periode med ekstra høj intensitet. Balancen mellem generationerne er simpelthen tippet.
”Det er voldsomt, at der er en så massiv afgang og tilgang af henholdsvis gamle og unge,” siger Peter Holdt Christensen, der er lektor ved Copenhagen Business School.
Farvel
24.3.2026
af
Mads Matzon
Foto: BAZA Production/Shutterstock
Udskiftningen er et gradvist farvel til den talrige babyboomer-generation, som blev født i en periode med økonomisk vækst og optimisme efter afslutningen af anden verdenskrig. I kraft af sin størrelse har generationen fyldt meget på arbejdsmarkedet siden 70'erne og haft stor indflydelse på arbejdskulturen i Danmark.
Peter Holdt Christensen forklarer, at boomerne ofte bliver beskrevet som pligtopfyldende med en høj arbejdsmoral, og at de ses som en gruppe, der først og fremmest lever for at arbejde. Samtidig har de stor tiltro til sig selv, er resultatorienterede og trives med ansvar, autonomi og udfordringer.
Opgørelsen er en del af forskningsprojektet 'Organisering af arbejdslivet på tværs af generationer'. Her har Peter Holdt Christensen interviewet i alt 42 ansatte og ledere i syv danske virksomheder samt studeret cirka 300 forskningsartikler og bøger om alder og arbejde. Han har desuden skrevet bogen 'Alder i arbejde', som udkommer i april.
Peter Holdt Christensen er kommet frem til, at generationer er for store og fastlåste definitioner til at kunne forklare alle forskelle mellem aldersgrupperne ude på arbejdspladserne.
Det er fx for letkøbt at sige, at generation Z er en forkælet generation, og at de derfor stiller højere krav til kontorlivet.
Hvis vi kun ser på hinanden som generationer, kan det samtidig give en ”ekstrem polarisering og stereotypisering”, siger Peter Holdt Christensen.
Flere af de yngre ansatte, han interviewede, var netop irritererede over at blive set som forkælede og krævende generation Z’ere på deres arbejdsplads.
Samtidig fortalte ældre ansatte, at de var trætte af, at deres humor ofte blev kaldt for ”boomer-humor” af de yngre.
”Generationskasserne risikerer at blive selvopfyldende profetier, som skader mere, end de gavner,” siger Peter Holdt Christensen.
"Vi har faktisk brug for det positive overlap mellem generationer."
Peter Holdt Christensen, arbejdslivsforsker på Copenhagen Business School
Ledige stillinger
Selvfølgelig kan generationer forklare lidt af forskellene, men Peter Holdt Christensen mener, at ”alderskalejdoskopet” også skal have andre indstillinger, hvis vi skal forstå det fulde billede af alder på jobbet.
En anden måde at opfatte aldersforskelle på er fx at kigge på, hvilke processer forskellene medfører på arbejdspladsen.
”Når der kommer yngre ansatte ind, kommer der en proces i form af en kamp eller en kløft,” siger han.
Her er pointen, at nye på arbejdsmarkedet altid har været normstormere.
Mange af dem, Peter Holdt Christensen interviewede, beskrev det som en god proces.
Der var ældre medarbejdere, som kaldte de yngre for et frisk pust i arbejdslivet. Både i forhold til hvordan arbejdsopgaverne skulle udføres, og fordi de yngre kom med ny faglig viden fra universitetet.
”Det her friske pust er vanvittigt mere understøttende for arbejdslivet end de fordomme, der findes om generationer som kasser,” siger Peter Holdt Christensen og fortsætter:
”Vi har faktisk brug for det positive overlap mellem generationer. Fx hjælper de unge de gamle med at glemme nogle af de ting, de gør forkert. De gamle hjælper også de unge med al deres erfaring. Generationerne udfordrer hinanden.”
Livsfaser er et andet vigtigt aspekt, hvis vi vil forstå aldersforskellene, siger Peter Holdt Christensen.
”Når vi skal sige noget om, hvordan folk opfører sig på, og hvilke forventninger de har til arbejdspladsen, skal vi i højere grad se på deres kronologiske alder og dermed deres livsfase.”
Som eksempel nævner han helt nyansatte i første fuldtidsjob, som typisk har lidt mindre at forholde sig til i privatlivet. Efter nogle år flytter de så måske i hus og stifter familie. Den nye livsfase giver dem et andet fokus i arbejdslivet end tidligere – det kan være i forhold til arbejdstid og fleksibilitet. Sådan har det også været i andre generationer.
At være helt ny i første job er også en livsfase.
”Mange af de ældre respondenter, jeg talte med, var da også usikre dengang, de startede i første job. Så der har altid været en usikkerhed, som vi skal passe på med at forklare med forskel på generationerne.”"De ældre generationer har benhårdt oplevet, at alt, hvad der hedder ironi og sarkasme, ikke er en ting, man dyrker længere."
Peter Holdt Christensen, arbejdslivsforsker på Copenhagen Business School
Den tid, vi lever i, præger os også, uafhængigt af hvornår vi er født. Peter Holdt Christensen nævner corona-pandemien, hvor hjemmekontoret ændrede måden, vi tænker arbejde på.
”Mange i dag siger: ’Hold da op, de unge vil have vanvittig meget fleksibilitet.’ Ja, det vil de, men det vil de ældre faktisk også,” siger han.
Peter Holdt Christensen fortæller dog, at han er stødt på nogle forskelle, som nok bedst kan forklares med, at medarbejdere kommer fra forskellige generationer.
”Nu polariserer jeg med vilje, men mange af de ældre siger, at de unge slet ikke har forståelse for, hvad en arbejdsplads er for en størrelse,” siger han.
Omvendt er der ældre, der nærmest praler med, at de aldrig har haft en sygedag. De synes, at de yngre melder sig syge alt for ofte.
Peter Holdt Christensen har også talt med yngre medarbejdere, der oplever at være hele mennesker på jobbet i meget højere grad end de ældre. De taler bl.a. mere om deres privatliv.
”Sådan noget med, at de har sovet dårligt, at deres hamster er syg, eller at de er gået fra kæresten. De har mange flere følelser med på arbejdspladsen i forhold til de ældre, som mere oplever at være to halve mennesker – ét derhjemme og ét på jobbet.”
Og så er der det med den sorte humor.
”De ældre generationer har benhårdt oplevet, at alt, hvad der hedder ironi og sarkasme, ikke er en ting, man dyrker længere,” siger Peter Holdt Christensen og fortsætter:
”Mange af de ældre siger, at det egentlig er meget godt at få ryddet op i det. Det er et frisk pust fra de unge.”