Når vi taler om trivsel på jobbet, glemmer vi tit noget vigtigt

Ordet er alle steder: På LinkedIn, til seminarer og i fagforeningers kampagner. Begrebets betydning er selv så fleksibelt, at det lige så vel kan beskrive en yogainstruktør som et system eller en løsningsorienteret forhandler.

Fleksibilitet.

I det danske arbejdsliv anno 2026 bruges ordet tit om en kalender, der kan vendes op, ned og på vrangen, så den flugter med lægeaftaler, B-mennesker og børnefødselsdage. Mere fleksibilitet har da også været en af Djøfs topprioriteter ved de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

At fleksible rammer vejer tungt, er der rigtig gode grunde til, siger eksperter.

Men forskning viser også, at noget andet skal ind i arbejdstiden, for at vi trives på jobbet. Noget så banalt og abstrakt som ’andre mennesker’. Og faktisk kan det være, at relationen til kollegerne er det vigtigste for vores arbejdsglæde.

Alligevel fortæller eksperter, at relationer bliver overset på nogle arbejdspladser. Og denne blinde vinkel kan koste. Også på bundlinjen.

Godt samarbejde, gode relationer

For et par år siden foretog forskere fra Englands Oxford University et studie, hvor der indgik 15 millioner ansatte og jobansøgere.

Dataene havde de adgang til gennem den internationale jobportal Indeed, der løbende udsender spørgeskemaer til ansatte og jobsøgende.

Oxford-forskerne analyserede resultaterne, og her opdagede de noget opsigtsvækkende.

Spørger man, hvad folk selv tror er vigtigst for jobtilfredsheden, peger de ofte på fleksibilitet eller løn. Men efter at Oxford-forskerne havde analyseret svarene fra undersøgelsen, viste en anden faktor sig at være mere betydningsfuld: følelsen af at høre til.

Kvaliteten af relationerne til kollegerne var det mest afgørende for de adspurgtes trivsel på arbejdspladsen. Tilhørsforhold dækker over sociale og menneskelige parametre såsom venner på arbejdspladsen, forholdet til lederen og at blive anerkendt for sin arbejdsindsats.

Alligevel fandt Oxford-forskerne, at blot 6% af de adspurgte ledere så tilhørsforhold som det vigtigste tiltag, hvis man skal skabe et godt arbejdsmiljø.

Selv om Oxford-studiet bygger på tal fra andre lande end Danmark, gør de samme tendenser sig gældende herhjemme.

Thomas Clausen er seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og har forsket i psykisk arbejdsmiljø i over 20 år, hvor han har besøgt et utal af arbejdspladser for at undersøge arbejdsmiljø og trivsel. Han siger, at for mange medarbejdere er de vigtigste faktorer: muligheden for at løse opgaverne godt, at have tid til at passe jobbet og at have gode relationer til ledere, men især til kollegerne.

”Jeg plejer at sige, at et godt samarbejde og kollegarelationen er livets salt på arbejdspladsen. Det er vigtigt for, hvordan vi trives, og hvordan vi føler, at vi lykkes med arbejdsopgaverne,” siger han.

Venner, IQ og lykke?

Vibeke Lunding-Gregersen er erhvervspsykolog og direktør i rådgivningsvirksomheden Mindwork. Hun fortæller, at der er tre grundlæggende psykologiske behov, der skal dækkes, for at mennesker er indre motiveret og trives på jobbet.

”Der er behovet for at føle kompetence. Der er behovet for autonomi i arbejdet, fx fleksibilitet. Og endelig er det behovet for at være en af fællesskab,” siger Vibeke Lunding-Gregersen og henviser til, at fleksibilitet kan være med til at understøtte behovet for autonomi og medbestemmelse.  

Vibeke Lunding-Gregersen trækker et andet studie frem. For ser man på empiri, giver det sandsynligvis mening, at relationer fungerer som et slags sjæleligt batteri hos mennesker.

Harvard-studiet, hun henviser til, begyndte i 1938 og kører stadig i dag. Forskellige grupper af forskere har fulgt forskellige grupper af mennesker i over 85 år for at se, hvad der udgør et langt, sundt og lykkeligt liv.

Studiet konkluderer på flere fronter, at det vigtigste for menneskers trivsel og sundhed er kvaliteten af relationerne. Gode ægteskaber, venskaber og andre relationer er langt mere afgørende for et langt og godt liv end penge, status og IQ.

Netop IQ-pointene taler Vibeke Lunding-Gregersen også om. For selv om vores intelligens kan sidestilles med vores faglige talent, kræver det sunde relationer at få adgang til sin egen hjerne. Endda selv hvis DNA-lotteriet har givet dig forudsætningerne for at blive et geni.

”Hvis du føler dig ekskluderet eller diskrimineret, trusselaktiveres hjernen, og det begrænser vores adgang til højere hjernefunktioner. Når vi derimod føler os inkluderet, kan vi være kreative og nysgerrige. Altså kan vi få adgang til vores menneskehjerne og intelligensen.”

En australsk sygeplejerske udgav for 15 år siden en bog med vidnesbyrd fra hospicepatienter, der fortalte, hvad de gerne ville have gjort om i livet. Blandt de mest udbredte fortrydelser var – især hos mændene: 'Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så hårdt' med typiske temaer som at have misset børnenes opvækst eller partneres selskab. En anden lød: 'Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten til mine venner.’

Her kunne fleksibilitet sikkert havde hjulpet. Men alligevel er det nok de færreste, der ligger på deres dødsleje omgivet af blomster og pakket ind i ledninger, med den nærmeste familie ved sengekanten, mens de siger: ”Jeg ville ønske, jeg havde haft mere fleksibilitet til at arbejde hjemme om tirsdagen.”

Fleksibilitet og sammenhængskraft

Ifølge det store jobportal-studie fra Oxford ender fleksibilitet faktisk på andenpladsen over det, der har størst indflydelse på jobtilfredsheden blandt de adspurgte.

Logisk set giver det også mening, at fleksibilitet kan give mere tid til relationer uden for jobbet.

Men fleksibilitet kan komme til at fylde så meget, at det går ud over sammenhængskraften på kontoret, påpeger Vibeke Lunding-Gregersen.

”Vi har ikke talt nok om skyggesiderne. Måske skal vi have fleksibilitet inden for en ramme, hvor vi stadig sikrer, det er muligt at skabe og vedligeholde relationer på arbejdspladsen samt løse opgaverne. Det skal ikke handle om: ’Jeg har ret til to dage om ugen hjemme, det er mit behov.’ Derfor ser man måske også nogle virksomheder rulle fleksibiliteten tilbage igen.”

Seniorforsker Thomas Clausen er enig i, at balancen er vigtig.

”Et godt samarbejde indebærer tillid, kommunikation, og at man anerkender hinanden. Forskningen viser også, at fleksibilitet er supervigtigt, men det kan selvfølgelig komme med en pris, hvis det ender med at svække relationerne.”

Relationers effekt på bundlinjen

Men hvis folk bliver slyngvenner på kontoret, ender det så ikke bare med, at de bruger for lang tid på at hyggesludre om Netflix-serier og fodboldresultater?

Svaret på det retoriske spørgsmål er: ’Ikke nødvendigvis.’

For det første havde nogle af Oxford-forskerne adgang til over 1.800 virksomheder. Her fandt de sammenhænge mellem virksomhedernes økonomiske resultater og deres trivsels-score. Virksomheder med høj trivselscore tjente flere penge og vice versa. Og tendensen kunne også måles over flere år, både for lavt- og højtscorende virksomheder.

For det andet kunne de, på baggrund af et stort studie med britiske callcentre, konkludere, at de arbejdspladser, hvor trivslen var højest, også var der, hvor medarbejderne præsterede bedst. Både på salg og service.

Forskerne mente, det skyldtes, at investeringer i arbejdsmiljøet og relationerne styrkede medarbejdernes menneskelige egenskaber.

Relationen til lederen er vigtig for at opnå gode økonomiske resultater.

Et metastudie undersøgte 247 andre studiers konklusioner, der samlet byggede på målinger af 30.000 medarbejderes trivsel. Studiet fandt en stærk sammenhæng mellem medarbejderes bånd til lederen og deres præstation. Altså, jo bedre forhold, desto bedre præstationer.

Ikke nok med det var denne faktor forbundet med bl.a. lavere frafald hos personale og stærkere følelsesmæssig tilknytning til arbejdspladsen.

Det mønster har Thomas Clausen set i adskillige undersøgelser. Et godt psykisk arbejdsmiljø og gode relationer er nemlig et velfungerende værn mod omkostninger ved sygefravær og folk, der skifter job.

Han har også selv været med til at lave forskning, der viser en tydelig sammenhæng mellem gode relationer på arbejdspladsen og følelsen af at kunne lave en kvalificeret opgaveløsning.

Resultaterne overraskede ham ikke. For når et arbejdsmiljø indeholder godt samarbejde, god kommunikation og tæt opbakning, glider tandhjulene bedre.

Derfor er det centralt at mødes ofte og at bestræbe sig på at få problemer på mødebordet, påpeger Thomas Clausen.

”Det er vigtigt, at man har modet og tilliden til at tale om problemstillingerne i samarbejdet, i stedet for at håbe på, at de går væk af sig selv. Få dem adresseret og løst, før de vokser sig store. Også konflikter mellem kolleger.”