“Kan vi ikke være optaget af noget andet end alder?”

Hvornår er man egentlig færdig med at arbejde? Spørgsmålet har i årtier haft et forholdsvis klart svar i Danmark – ofte fordi man havde nået en bestemt alder.

Men det svar er nu langtfra så entydigt. Mange danskere bliver længere på arbejdsmarkedet, end de selv havde forestillet sig, og grænsen for, hvornår man er ”for gammel” til at arbejde, er i bevægelse.

I dag trækker vi os i gennemsnit 1,2 år senere tilbage, end vi selv forventede. Og mere end hver fjerde dansker over 67 år er fortsat i job, viser analyser fra VIVE og Beskæftigelsesministeriet.

Blandt de 70-74-årige er beskæftigelsen fordoblet på blot tre år – en udvikling, der placerer Danmark helt i top i EU ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening og Eurostat.

Karin Kolding er virksomheds- og karrierekonsulent i Magistrenes A-kasse, hvor hun arbejder 25 timer om ugen. Ved siden af arbejdet er hun psykoterapeut, og hun er i gang med en masterclass i meditation.

Du lægger hurtigt afstand til spørgsmål om alder. Hvorfor?

”Fordi jeg synes, der er så meget stigmatisering. Jeg orker det ikke. Jeg forstår godt, at folk er optaget af alder – men kan vi ikke også være optaget af noget andet?”

Hvad vil du hellere tale om?

”Om mennesker. Om arbejdsliv. Om fællesskab. Og om, hvad erfaring faktisk kan bruges til – i praksis. Jeg har aldrig tænkt mit liv i afslutninger, men i næste skridt. Det gør jeg stadig.”

Hvad er dit næste skridt?

”Jeg skal videre. Gerne med rådgivning af unge. Når de unge står i en usikker og udfordrende situation, er det min erfaring, at jeg kan være med til at skabe en god ramme for de beslutninger eller overvejelser, som skal til for at komme videre.”

I dit arbejde møder du fordomme om ældre medarbejdere. Hvad er det sværeste ved dem?

”Det sværeste er, at fordomme både findes ude i systemerne og inde i mennesker. Det værste er at holde sig tilbage pga. forestillingen om fordomme, man antager, de andre har om én selv. Afprøv, om de er ’sande’, eller få en dialog og få ’fordommene’ frem i lyset. Se, hvad der sker. Hvad er det værste, der kan ske?”

Så fordomme er også noget, man selv skal arbejde med?

“Ja. Man er nødt til både at kigge udad og indad. Det er ikke populært at sige, men hvis man møder verden med en fast forestilling om, at andre har fordomme mod én, så bliver det svært at flytte noget.”

Du har selv været leder. Hvad har det lært dig om erfaring?

”At erfaring ikke handler om at vide mest. Den sidste gang jeg var leder, havde jeg en masse unge medarbejdere, som var vanvittigt dygtige. De var ude over stepperne på deres områder. Jeg havde rigeligt at gøre med at følge med.”

Hvad betyder arbejdslivet for dig i dag?

”Det betyder at være en del af noget. At have et sted, hvor man bidrager og bliver mødt. Det er ikke kun et spørgsmål om at levere, men om at indgå i et fællesskab, hvor forskellighed faktisk har værdi.”

Hvad har erfaring lært dig om samarbejde på tværs?

“At der ikke er så stor forskel på mennesker, som vi nogle gange gør det til. Nogle har mere erfaring, andre kommer med ny viden og energi. Det befrugter hinanden – men kun hvis man går ind i dialogen og faktisk vil fællesskabet.”

Du har taget flere kurser løbende, er i gang med en Masterclass i meditation og arbejder som psykoterapeut. Hvorfor og hvad giver det dig?

”Nu har jeg lige været i Nepal. For at opsøge nogle af de klostre, hvor man bor, underviser og dagligt mediterer. Det giver konkret inspiration for mig. Jeg mødte så megen venlighed og kærlighed.”

Klaus Søgaard er 70 år og partner i advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, hvor han arbejder 20-25 timer om ugen.

Du er 70 år og stadig erhvervsaktiv. Er det noget, du selv havde forestillet dig?

“Nej, egentlig ikke. I mange år sagde jeg, at jeg ville gå på pension som 60-årig, ligesom min far gjorde. Han havde 36 gode år som pensionist, så det virkede som en god plan. Men sådan gik det ikke. I stedet er det blevet en mere glidende overgang.”

Hvad er det, der gør, at du fortsat har lyst til at arbejde?

“Det er opgaverne – og fællesskabet. Jeg laver i dag de dele af advokatarbejdet, som jeg synes er mest meningsfulde, og hvor min erfaring virkelig kommer i spil. Det handler ikke om at holde fast, men om at bidrage dér, hvor det giver værdi.”

Hvilke opgaver er det konkret?

“Det er især bestyrelsesrådgivning og rollen som dirigent på generalforsamlinger. Det er situationer, hvor man skal kunne bevare roen, træffe beslutninger hurtigt og stå ved dem. Når man står foran mange mennesker i en konfliktfyldt forsamling, er erfaring ikke bare en fordel – det er en forudsætning.”

Hvad er det ved erfaringen, der gør en forskel i de situationer?

”Det er to områder, hvor erfaring og 'grå hår' er velset. Dels når man skal rådgive en bestyrelse om, hvornår der skal kommunikeres til markedet med børsmeddelelser, og dels når man som dirigent skal håndtere urolige generalforsamlinger, som jeg eksempelvis har oplevet ved at dirigere Danske Bank, FLS og Vestas og mange andre selskaber. Her skal juraen helst ligge i rygmarven, men erfaringen gør, at man kan agere hurtigt og overbevisende.”

Hvordan ser dit arbejdsliv ud i dag sammenlignet med tidligere?

“Tempoet er anderledes, men ikke ambitionen. Jeg arbejder færre timer, men med samme faglige koncentration. Jeg bruger mindre tid på at producere og mere tid på at vurdere, rådgive og skabe overblik.”

Hvad betyder det for en arbejdsplads at have medarbejdere med lang erfaring?

“Det giver kontinuitet. Når man har været et sted i mange år, bærer man en historie og en kultur med sig. Det kan være med til at stabilisere en organisation i perioder med forandring. Det kræver dog, at man er aktiv og til stede – ikke bare et navn på døren.”

Er der noget, der er blevet anderledes med alderen?

“Man bliver ikke hurtigere – det er der ingen grund til at romantisere. Til gengæld bliver man bedre til at prioritere og til at sige nej. Jeg ved, hvornår min indsats gør en forskel, og hvornår andre er bedre placeret. Det er også en del af professionaliteten.”

Er du bekymret for den dag, du stopper helt?

“Nej. For kontoret gælder det samme som for alle organisationer: Det er som at tage fingeren op af et glas vand. Der er ingen af os, der er uundværlige. For mit eget vedkommende har det været en stor fordel at trappe langsomt ned og justere farten undervejs.”

Hvad er den vigtigste erkendelse, du tager med dig?

“At man ikke skal tage sig selv for højtideligt. Erfaring er ikke noget, man lægger på hylden – det er noget, man bruger. Ingen er uundværlige, men mange kan være vigtige.”

Irene Jørgensen er 69 år og arbejder 15 timer om ugen som økonomikonsulent i Assens Kommune.

Er der noget særligt, der har ændret sig i dit arbejdsliv gennem årene?

“Da jeg begyndte i 1975, sad vi med manuelle skrive- og regnemaskiner, og al kommunikation foregik på papir. Der fandtes ikke systemer til noget. Samtidig har lederrollen ændret sig markant. Dengang var cheferne mere kontrollerende og bestemmende. I dag er de langt mere lydhøre, inddragende og tillidsbaserede – og det trives jeg virkelig godt i. Det giver plads til, at fagligheden kan blomstre.”

Hvordan har det været at være en del af den udvikling?

“Det har været virkelig spændende. Vores arbejde skal afspejle det samfund, vi er en del af, og derfor er forandring uundgåelig. Selvfølgelig har der også været perioder med bekymring – især i forhold til den teknologiske udvikling. Men jeg har lært, at man ikke skal hænge sig for meget i frygten. I stedet skal man spørge ind og være nysgerrig.”

Er det mod, der er kommet med erfaringen?

“Ja, helt klart. Det er ikke noget, min generation er opdraget til. Vi har ikke været vant til at sætte os selv i spil på samme måde, som de unge gør i dag. De er mere frie – og ofte også dygtigere, end vi var på deres alder.”

Hvordan oplever du mødet med yngre kolleger?

“Det er både berigende og lærerigt. De er ikke bange for at spørge: ’Hvorfor gør du det på den måde?’ eller vise mig smartere løsninger – fx i Excel. Det er vigtigt at anerkende deres viden og tage det bedste med sig. Teknologien har ændret vores arbejde markant, og min generation skal være åben for, at ting kan gøres både anderledes, hurtigere og bedre.”

Hvordan er det at skulle blive ved med at lære nyt?

“Jeg har altid syntes, det var spændende at lære nyt. Allerede tidligt i mit arbejdsliv oplevede jeg, at efteruddannelse gav langt mere, end jeg var blevet fortalt. Det har udviklet mig både fagligt og menneskeligt. Derfor har jeg altid budt mig til, når der var nye opgaver eller projekter – og det gør jeg stadig.”

Hvad siger du til dem, der undrer sig over, at du ikke er gået på pension?

“Jeg siger, at de ikke skal have ondt af mig. Det er mit eget valg, og det valg fortjener samme respekt som beslutningen om at stoppe. Jeg har ingen fast slutdato. Min leder og jeg taler sammen hver sjette måned, så der er klarhed for begge parter. Jeg har sagt til hende gennem flere år, at hvis hun bare hører det mindste pip i afdelingen – hvis nogen begynder at tænke, at det er mærkeligt, at jeg bliver ved – så skal hun være ærlig og tage snakken med mig. Jeg vil ikke blive af barmhjertighed, og jeg skal ikke være den sidste, der selv opdager, at tiden er kommet.”

Hvad giver arbejdet dig i dag?

“Det giver mig et fagligt fællesskab og glæden ved stadig at være i spil. Jeg bliver jævnligt kontaktet af kolleger, der har brug for historisk viden eller overblik i komplekse sager.
Når nogen ringer og siger: 'Der var flere, der nævnte dit navn', så bliver jeg da glad. Ikke fordi jeg ser tilbage – men fordi min erfaring stadig bliver brugt aktivt.”

Er der noget, der er blevet sværere med årene?

“Den hurtige it-udvikling kan kræve mere energi. Ikke fordi jeg ikke kan lære det, men fordi det tager lidt længere tid. Til gengæld ved jeg i dag, hvornår det giver mening at fordybe sig – og hvornår man skal række ud og lære sammen med andre.”

Hvornår holder det så op med at være meningsfuldt?

“Det er svært at sige. Så længe arbejdspladsen har glæde af mig – så længe giver det mening.”