Astrid fik praktikplads i Grønland. Så kom Trump

Astrid Vind og hendes kæreste bor i et lille mørkeblåt træhus tæt på Nuuks lufthavn. Derfor har hun haft god udsigt til det øgede antal militærfly, der landede og lettede i januar. 

Da Astrid og hendes kæreste for halvandet år siden planlagde at flytte til Grønland, var der ikke så meget som optrapningen til en konflikt.  

“Det er lidt skørt at tænke på, for hvis vi var endt med at blive i Danmark, havde vi helt sikkert kigget på hinanden nu og sagt: ‘Hold kæft, det var godt, vi ikke tog derop.’ Men det er en helt anden virkelighed, når man er heroppe.” 

I dag arbejder Astrid Vind som studentermedhjælper i advokatfirmaet Kirk Larsen & Ascanius Greenland, hvor hun i sensommeren startede som praktikant. Og selv om den diplomatiske krise udløst af Donald Trumps gentagne trusler om at overtage Grønland har været utryg og ubehagelig at være vidne til, har Astrid og hendes kæreste på ingen måde fortrudt, at de flyttede til Nuuk.

Meget kontrastfyldt 

I første omgang var Grønland sådan set slet ikke på Astrids radar.Men en varm sommerdag i 2024, hvor hun og hendes kæreste sad i sofaen, faldt han tilfældigt over et jobopslag fra et revisionsfirma i Nuuk. Astrid havde aldrig sat sine ben i Grønland, men muligheden føltes tillokkende. 

“Vi ville begge gerne prøve at bo i udlandet, og Grønland føltes meget overskueligt, fordi vi deler sprog, og turen hertil ikke er så lang,” fortæller hun på en Teams-forbindelse fra det kontor, hun i dag arbejder på.

Selv havde hun kun et semesters praktik og derefter sit speciale, så jurastudiet kunne afsluttes mange andre steder end i læsesalen på Aarhus Universitet (AU).

Revisionsfirmaet inviterede Astrid med til kærestens jobsamtale, og da han takkede ja til jobbet, fik de flyttet alt indbo på firmaets regning. Det er almindelig procedure mange steder i landet, fortæller Astrid.

I månederne inden Astrid og kærestens afrejse gav den nyvalgte præsident Trump ved flere lejligheder udtryk for sit ønske om at overtage Grønland – endda muligvis med militær magt. Og kort inden kæresten flyttede til Grønland, kom den amerikanske vicepræsident, J. D. Vance, i marts på besøg – til både grønlandske og danske politikeres betydelige utilfredshed.

Krisen klingede lidt af i løbet af 2025, men blussede for alvor op igen lige efter nytår, da Donald Trump på ny erklærede, at USA har brug for Grønland og vil eje landet.

Astrid var på arbejde, da den grønlandske regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og statsminister Mette Frederiksen holdt et fælles pressemøde d. 13. januar, og hun kunne mærke den trykkede stemning blandt sine kolleger, der primært består af danske advokater.

”Der er selvfølgelig flere følelser på spil for min grønlandske kollega, hvis land og familie det går ud over. Men jeg tror, vi deler ubehaget ved, at der foregår så meget hen over hovedet på én.”

Men selv om man godt kan fornemme, at byen den seneste måned har været mere fyldt af journalister og militærfolk end tidligere, har Astrid ikke oplevet at blive konfronteret direkte med konflikten.

Stor pyt-knap 

Astrid følte sig taget ”virkelig godt imod”, da hun ankom til Grønland. Samtidig har forskellene mellem de to rigsdele været til at tage og føle på, og selv om retssystemet ligner det danske, er arbejdskulturen langtfra den samme, fortæller Astrid.

“Det er virkelig gået op for mig, hvor forskellige folkefærd vi er. Grønlænderne kører i et helt andet gear og har en langt større pyt-knap end danskerne. De er gode til at leve i nuet og er meget naturstyrede, og det synes jeg er megafedt,” fortæller hun.

Derudover foregår alting mere manuelt. Fra 1. marts træder digital forkyndelse i kraft i Grønland, men indtil da har man skullet sende en person ud til den stævnedes dør for at overbringe nyheden. Ligesådan kræves der original signatur, når dokumenter skal underskrives ved fx ejendomshandler, så de bliver sendt fysisk afsted. Og hvis man skal se, hvem der ejer et hus, skal man ned til registreringen i retten og slå det op i de gamle bøger. 

Det har krævet tilvænning for Astrid, men hun værdsætter i høj grad det langsommere tempo.  

“Det har udfordret mit kontrolgen, at nogle ting er mindre styrede og skemalagte heroppe.  Men jeg kan mærke, hvor godt det er for mig at bruge mere tid ude i naturen og have færre ting i kalenderen.”

Større ansvar

Selv om det er normalt at gå hjem fra kontoret allerede klokken 16, oplever Astrid, at hun får meget ud af sin tid på advokatkontoret og er blevet tildelt ansvar og opgaver, som hun nok ikke ville have fået i Danmark.  

“Jeg vil virkelig anbefale at tage til Grønland, hvis man overvejer at skrue lidt ned for tempoet, men samtidig gerne vil arbejde med nogle spændende ting,” siger Astrid.

”Som studentermedhjælper på et lille advokatkontor er jeg med til at skrive processkrifter og have kontakt med klienter, og jeg har lov at gå i retten, selv om jeg ikke er advokat. Det ville man aldrig få lov til i Danmark.”

Astrid og hendes kæreste har ikke nogen bagkant på deres ophold i Grønland og tager det, som det kommer. Hendes speciale skriver hun fra det mørkeblå rækkehus i Nuuk.