Hvorfor Emma Holten har fat i noget rigtigt

Denne januar læste jeg ’Underskud’, Emma Holtens bog, som vakte en del reaktioner i økonomkredse, da den udkom i 2024. Ud fra meningerne fra forskellige deltagere i debatten, hvoraf en del tydeligvis ikke havde læst bogen, virkede bogen som en urimelig generalisering og kritik af vores fag.

Bogen blev heglet igennem pga. nogle mindre fejl i forståelsen – eller forsimplingen – af økonomisk teori, og en vismand havde ”lyst til at smide bogen ud ad vinduet”.

Anmeldelserne af bogen slutter typisk af med fejlene, det er jo nemt nok, i stedet for at forholde sig til den solide kritik af anvendelsen af økonomisk teori som legitimering af politiske beslutninger i Danmark og andre lande.  

Jeg blev selv stødt (som økonom) over at blive generaliseret ind i en gruppe af økonomer, som om vi er kollektivt ansvarlige for useriøs anvendelse af neoklassisk teori til at legitimere asocial skattepolitik og tyveriet af store bededag.       

Men da jeg så læste bogen, var det forfriskende læsning om, hvordan neoklassisk teori med sine mange urealistiske antagelser stadig anvendes i Finansministeriet i ADAM- og DREAM-modellerne for at ”beregne” ændringer i BNP og beskæftigelsen. Og om anvendelsen af BNP, på trods af at det hverken inkluderer forurening, ”afskrivninger” af naturressourcer eller ydelser leveret i hjemmet.

Naturen er altså gratis at nedbryde ift. BNP. Det er der allerede skrevet meget om, men alligevel bruges BNP og modellerne (og ”afledte” ændringer i beskæftigelsen) til at måle, ”hvordan det går”, og til at vurdere effekter af politik.

Fritid tæller ikke

’Underskud’ pointerer, at BNP ikke måler de ydelser, som ikke er markedsgjort, så det, som foregår i hjemmet (reproduktion af arbejdskraften), tæller nul. Hvis vi arbejder mindre og får mere fritid, bliver det et negativt regnestykke, da mere fritid tæller som nul og mindre arbejde som mindre produktion.

Et af bogens eksempler er anvendelsen af Finansministeriets modeller til at begrunde at tage store bededag – en beregning, som bl.a. ikke tager hensyn til velfærdstabet ved en fridag mindre.

Et andet eksempel er spekulative beregninger ved nedsættelse af marginalskatten, som viser et øget udbud af arbejdskraft, selv om lavere marginalskat lige så godt kunne resultere i mere fritid for personer, der har en indkomst over topskattegrænsen (611.800 kr. årligt i 2025).

Diskussionen om omsorg kommer et stykke inde i bogen. I BNP tæller værdien af den registrerede offentlige omsorg stort set som lønnen til mennesker, der arbejder med omsorg (sundhed, pleje mm.), så dynamiske effekter af omsorg (at vi får det bedre på sigt) er ikke indeholdt i regnemodellerne. Altså bliver omsorg kun en udgift.

Samtidig kan regnemodellerne godt ”begrunde” dynamiske effekter af lavere marginalskat, som giver mere vækst og beskæftigelse. Men lavere marginalskatter kunne lige så godt betyde mere fritid og mindre arbejde.

Farvel til BNP?

’Underskud’ forsøger nogle forsimplinger af forudsætningerne bag (neoklassisk) økonomisk teori, men kunne også være gået hårdere til anvendelsen af ligevægtsmodellen i politisk beslutningstagen. Forudsætningerne hviler på fri konkurrence blandt producenter – og dermed på, at omkostningerne og priserne konkurreres ned i en kapitalistisk markedsøkonomi.

Så hvorfor ikke nævne, at konkurrencen netop er lille i mange sektorer domineret af store virksomheder, så prisen forbliver høj, og udbuddet (og beskæftigelsen) mindre end under den konkurrence, som modellerne hviler på?     

Det er nemt nok at kritisere forskellige fejl i ’Underskud’, men mere spændende at forholde sig til det væsentlige: at droppe BNP som et mål for velfærd. Det er så rigtigt, som skrevet i flere anmeldelser, at vi kan måle velfærd på mange andre måder, og ’Underskud’ forsimpler. Men alligevel bruger vi dagligt BNP, når vi taler om ”vækst”, beskæftigelse og om at bruge markedsmekanismen.

I stedet skulle vi tale om, hvordan vi kan arbejde og forbruge mindre (mangler du virkelig noget?) og dermed gøre noget seriøst ved klimaet og vores fælles velfærd på sigt.   

Philip Bøttern er økonom og selvstændig direktør