Arbejdslivsbalance
Alvorlig sygdom i familien presser os på jobbet
21.1.2026
af
Julius Krause
Nye tal fra Djøf viser, at alvorligt syge pårørende påvirker rigtig mange af os. For Katrine Hald Kjeldsen førte sygdom i familien til, at hun tog sin stress med på arbejde.
Arbejdslivsbalance
21.1.2026
af
Julius Krause
I 2024 blev Katrine Hald Kjeldsen fanget i et harmonikasammenstød af familietragedier.
Hendes mors sygdom var forværret i en sådan grad, at Katrine skulle agere flyttekvinde, psykolog, dagplejer og kærlig datter, samtidig med at hun passede sit job som konsulent, hvor hun specialiserer sig i neurodiversitet og neuroinklusion.
Oven i det var spekulationerne om datterens kræftsygdom også vakt til live igen.
Selv om privat- og arbejdsliv kan skilles ad i kalenderen, hægter livets stress og bekymringer sig nogle gange fast til os. Også når vi forsøger at krybe i skjul i et ’safe-space’, som i Katrines tilfælde var i kontorstolen.
”Min mor kunne ringe 10 gange på en eftermiddag, så jeg måtte sætte telefonen på lydløs. Samtidig var det svært at arbejde, når man havde angst for, om kræften havde bredt sig hos min datter, som også selv var decideret ængstelig.”
En Djøf-undersøgelse fra 2025 viser, at fire ud af ti har været påvirket af privatlivskriser inden for de seneste to år.
Blandt de Djøf-medlemmer, der har haft stresssymptomer, vurderer knap halvdelen, at privatlivet har haft betydning. Kun 7% vurderer, at privatlivet har været den eneste årsag.
Kilde: Djøfs arbejdslivsanalyse
I 2018 fik Katrines datter konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. Heldigvis er det en kræftform, de fleste overlever, fortalte lægerne. Og efter datteren fik fjernet kirtlen, blev hun erklæret rask.
Men kort efter blev Katrines mor syg med Alzheimers. Ubarmhjertigt arbejdede tiden så hurtigt imod moren, at Katrine ikke længere kunne genkende hende.
Og så skete det usandsynlige. En uventet aktivitet i datterens lymfesystem gjorde lægerne mistænksomme. De gjorde det klart, at hvis skjoldbruskkirtelkræft vender tilbage, er de gode odds ikke længere på patientens side.
”Jeg var stresset, havde svært ved at fokusere. Og generelt havde jeg svært ved at arbejde i det tidsrum, jeg skulle. Jeg havde også kortere dage, fordi jeg var udmattet,” siger Katrine.
Pernille Steen Pedersen er adjunkt og stressforsker på Copenhagen Business School (CBS). Hun har i sin forskning set, hvordan hændelser i privatlivet – som fx sygdom i familien – kan få grænsen mellem arbejds- og privatliv til at skride.
”Vi går på arbejde med vores identitet i spil, vi lægger mange timer, og vi giver meget til arbejdet. Så når der opstår noget i privatlivet, kan vi ikke længere bidrage med de ekstra ressourcer, og så kan vi føle utilstrækkelighed,” siger Pernille Steen Pedersen.
Privatlivshændelser, der fører til invaliderende stress, er heller ikke et sjældent syn.
“Jeg ser i høj grad, at livskriser i privatlivet er en kæmpe stressfaktor. Siden jeg begyndte min forskning i 2013, er der sket et skifte, hvor arbejde bliver vigtigere for vores identitet. Derfor forestiller jeg mig, at privatlivskriser er blevet en endnu større belastning,” siger Pernille Steen Pedersen.
I perioden med sygdom i den nære familie bestræbte Katrine sig på stadig at løse sine opgaver, for hun er passioneret omkring sit job. Men eftersom moren kunne finde på at ringe 10 gange på en eftermiddag, var der også nye opgaver, der sneg sig ind i hendes arbejdstid.
”Min søster og jeg lavede en vagtplan. Så de næste tre dage kunne jeg fx ikke tage telefonen, hvis min mor ringede,” siger Katrine om de forskellige henvendelser, der kunne handle om meget forskelligt:
”Flytte for min mor, rydde op i lejlighed, få styr på hendes pensionsudbetaling, besøge plejehjem. Og besøge plejehjem igen. Hele min kalender blev et mix af ting, som handlede om at flytte min mor. Det blev projektledelse.”
Men hendes kunder skulle jo ikke bøde for, at hendes work-life-balance var ved at tilte. Så med alle sine kræfter tvang hun sine følelser til at blive under overfladen. Indtil hun kom hjem og løsnede grebet, så følelserne skød op fra dybet og lod tårerne dryppe.
Ledige stillinger
Det kan lyde, som om Katrine burde have bedt chefen om mere fleksibilitet, så hun også kunne håndtere det nye fuldtidsjob med at drage omsorg for familien.
Men ifølge Pernille Steen Pedersen er der grænser for, hvor væsentlig fleksibilitet faktisk er for folk, der stresses af privatlivets udfordringer. Det løser i al fald ikke alle problemerne.
”Selv om hun har fleksibilitet, har hun mindre overskud i forhold til det, hun giver på arbejdet. Fordi hun er belastet i privatlivet, kan hun ikke være lige så skarp, som hun plejer. Og det kan fremprovokere en utilstrækkelighedsfølelse,” siger Pernille Steen Pedersen.
På nutidens arbejdsmarked har mange af os udviklet en tendens til at stå hårdnakket fast på at møde ind, selv når vi er syge med fx stress. Også på trods af, at det ikke er nødvendigt for at betale vores regninger.
”Engang skulle arbejdet ikke i samme grad tjene til anerkendelsen og identiteten. Det handlede om overlevelse. I dag skal man jo nok få sin løn stadig, men det handler om at være tilfreds med sig selv,” siger Pernille Steen Pedersen.
"Jeg lagde mig i sengen i en måned og var fuldstændig færdig. Jeg kunne akkurat kravle på arbejde, og så var jeg udmattet."
Katrine Hald Kjeldsen, konsulent
Samtidig med sygdomsforløbene i familien skulle Katrine også selv have fjernet en kirtel. Ikke grundet kræft, men en anden sygdom, hvor et symptom er træthed.
Heldigvis har Katrine en chef, hun gennem flere år har haft et godt forhold til.
”Jeg havde brug for, at han var tæt på og vidste, hvordan det var, så jeg ikke skulle føle dårlig samvittighed over, at min performance ikke var, som den plejede,” siger Katrine.
At henvende sig til sin leder er en af de muligheder, man skal gøre brug af for at håndtere de stressede situationer, der har rødder i privatlivet, forklarer Pernille Steen Pedersen.
”Jeg plejer at sige, at lederen kan være vikar for samvittigheden og dømmekraften her. En leder skal sige, at der kommer en periode, hvor man ikke er på samme niveau og samme KPI’er, og hvor man må lave en anden ordning og sammen med kollegerne udtrykker forståelse for situationen.”
Og chefens forståelse viste sig at blive en stor aflastning for Katrine, da han hjalp med at regulere hendes arbejdstid.
I foråret 2025 viste det sig, at datterens lymfeaktivitet skyldtes en anden sygdom. Men ikke cancer.
Kort efter blev moren også flyttet til et plejehjem, og selv om Katrine stadig måtte lægge kræfter i at stå til rådighed for sin mor, var det hårdeste arbejde ovre.
Fra en mørk afkrog ramte trætheden nu pludselig Katrine.
”Jeg lagde mig i sengen i en måned og var fuldstændig færdig. Jeg kunne akkurat kravle på arbejde, og så var jeg udmattet,” husker hun.
Ifølge Pernille Steen Pedersen er det danske arbejdsmarked godt indrettet til udfordringer som Katrines, der bunder i stress og privatlivsproblemer.
Djøfs undersøgelse vidner desuden om, at de fleste møder stor forståelse fra arbejdspladsen, når familielivet rammes af modgang.
Men der er stadig problemer, der skal løses, mener CBS-forskeren.
”Der er behov for, at man i højere grad tør tale om, at privatliv er sammensmeltet med arbejdslivet i dag. Og der er behov for, at ledere ikke får berøringsangst over for det her,” siger Pernille Steen Pedersen, der understreger, at lederne skal have støtte til at håndtere disse kriser hos medarbejderne.
Men ansvaret ligger også hos den enkelte, der skal turde spørge om hjælp.
”Vi har en idé om selvledelse – om ’at jeg nok skal klare mig selv,’” siger Pernille Steen Pedersen.
Katrine Hald Kjeldsens liv er ikke vendt helt tilbage til normalen. For sygdomsforløbene gjorde det klart for hende, at det ikke altid er skidt at have sig selv i fokus.
”Jeg traf en beslutning om, at det er okay at være egoistisk. Nu skulle det handle om mig. Jeg begyndte at træne fire-fem gange om ugen og er nu i mit livs form. Jeg kunne godt tænke mig ikke at have dårlig samvittighed over ikke altid at være omsorgsperson,” siger hun.
