Studier ændrer eksamener pga. AI

På Aarhus Universitet har en lang række studier besluttet at skære ned på antallet af hjemmeeksamener.

Det skyldes, at det er blevet sværere for underviserne at gennemskue, hvorvidt en eksamen er skrevet af AI. Og samtidig frygter flere studerende AI-beskyldninger.

Det fortæller Lars Esbjerg, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse og formand for Studienævnet for Erhvervsøkonomiuddannelsen på Aarhus BSS.

”Vi har løbende haft sager, hvor studerende er blevet indberettet for eksamenssnyd. Det ser vi med stor alvor på, og med AI er det måske blevet for nemt med eksamensformer, hvor man tit har haft hjemmeopgaver.”

Lars Esbjerg fortæller, at der tidligere har været sager, hvor studerende er blevet opdaget i at snyde ved fx at aflevere direkte afskrift fra ChatGPT. Men efterhånden er der langt mellem sagerne. Dels fordi universitetet hurtigt greb ind, men måske også fordi det er blevet sværere at bevise, hvorvidt den studerende har snydt.

”Detektionsværktøjerne til at undersøge for AI har vi droppet, da der er ikke nogen tekniske løsninger endnu, der kan identificere, om en tekst er skrevet af et AI-værktøj. Derfor må vi have de studerende ind i et lokale, hvor vi kan overvåge dem,” siger Lars Esbjerg.

Skyggekrig

Men at gennemføre flere fysiske eksamener er ikke kun for undervisernes skyld. Det er også for at tage hånd om de studerendes AI-bekymringer, da flere frygter at blive anklaget for at have brugt AI.

”Vi er nødt til at sikre vilkårene, studerende går til eksamen under – men også, at de heller ikke tror, at deres medstuderende snyder. For så bliver det en skyggekrig, hvor man snyder, fordi andre sikkert også gør det,” fortæller Lars Esbjerg.

Da flere studerende skal til fysisk eksamen, er der også en logistisk knude, som Aarhus Universitet skal have til at gå op. Det gør man fx ved at lægge flere prøver om til mundtlige eksamener.

Og til universitetets store held stod der også en ny eksamenshal færdig denne sommer i Lisbjerg lidt uden for Aarhus.

”Vi har været nødt til at udnytte kapaciteten, så vi har to rul eksamener om dagen. Et om formiddagen, et om eftermiddagen og så et om lørdagen i spidsbelastningsperioden,” siger Lars Esbjerg.

Blandede følelser

De studerende på kandidaten for erhvervsøkonomi har taget nyheden med blandede følelser, men erkender i sidste ende, at stedprøverne nok er for alles bedste. Det fortæller Sebastian Støckler, der er studenterrepræsentant og næstformand for Studienævnet for Erhvervsøkonomi.

”Universitetet vil jo gerne se, hvad vi kan finde ud af, og ikke hvordan vi kan prompte en AI til at komme med svaret,” siger Sebastian Støckler.

Sebastian Støckler er enig med Lars Esbjerg i, at de tekniske værktøjer ikke er effektive nok til at opdage AI-fusk.

”AI-modellerne er simpelthen så gode. Der findes jo AI-hjemmesider og modeller, hvor du kan se, hvor meget AI-detection din tekst har. Så kan man smide den over i et nyt program, hvor en anden AI-model viser, hvordan man laver teksten om. Dermed opdager ingen, at AI har skrevet teksten. Derfor kan jeg godt forstå, at det er svært for censorerne at bedømme, for det kommer jo kun de studerende til gode, hvis de er i tvivl og ikke kan bevise det,” siger han.

Derfor mener han også, at det nye tiltag beskytter eleverne mod usikkerheden for at blive anklaget for snyd.

Selv om Sebastian Støckler og Lars Esbjerg er overvejende enige om fordelene ved ændringen, er der stadig et parameter, hvor de studerende og underviserne endnu ikke er helt på bølgelængde. For der er ikke altid klare retningslinjer for, hvornår AI er ok at benytte.

”Der er et eksempel fra undervisningen i går, der handlede om eksamen. Her var der ikke helt styr på, om man skulle lave en kildehenvisning, når man bruger AI, også selv om der er en guide på hjemmesiden. AI udvikler sig hurtigt, og det er ikke altid, at formalia følger med,” siger Sebastian Støckler.

AI er et vilkår

Om man vil det eller ej, bliver AI et krav i arbejdslivet, siger både Lars Esbjerg og Sebastian Støckler.

Arbejdsgiverne skal kunne stole på, at eksamensbeviset ikke er AI’s fortjeneste. Men samtidig efterspørger cheferne netop AI-kompetencer.

”Vi ved, at når vi kommer ud på arbejdsmarkedet, kommer vi til at bruge AI i en eller anden forstand. Det kan jeg også høre på de medstuderende, der har studiejobs,” siger Sebastian Støckler.

Lars Esbjerg siger også, at der allerede er fag og linjer, hvor eleverne undervises i at bruge AI-redskaberne i deres arbejde. Derfor vil man for fremtiden også indarbejde AI-redskaberne i kursusbeskrivelser og studieordningen.

”AI er her jo for at blive, så vi må også indarbejde det i studieordningen,” siger Lars Esbjerg og tilføjer:

”Vi ændrer også en masse af indholdet i en del fag, da erhvervslivet selvfølgelig forventer, at vores studerende kan bruge de her værktøjer, når de er færdige.”