Trivsel
4.12.2025
af
Matilde Leander
Illustration: Everything Bagel/Shutterstock
Stressniveauet blandt Djøf-medlemmer er fortsat højt, viser ny undersøgelse. Risikoen for stress er dog markant lavere, hvis der er fleksible rammer. Men hvad vil det egentlig sige, og hvordan får man det til at lykkes?
Trods år med fokus på trivsel, ledelse og work-life-balance kæmper mange stadig med at få hverdagen til at hænge sammen.
En ny undersøgelse fra Djøf viser, at hver syvende i høj eller meget høj grad vil beskrive sig selv som stresset i hverdagen.
26% fortæller, at de har følt sig stressede ‘det meste af tiden’ eller ‘ofte’ i løbet af de seneste to uger. Til sammenligning var andelen 18% blandt alle danske lønmodtagere, da Arbejdstilsynet i 2023 stillede spørgsmålet med helt samme ordlyd.
“Når medarbejdere svarer, at de ofte eller hele tiden føler sig stressede, er det ikke bare et udtryk for travlhed – det er reelt og kan have alvorlige konsekvenser såsom langtidssygefravær, jobtab og i værste fald at ryge helt ud af arbejdsmarkedet,” siger Malene Friis Andersen, organisationspsykolog, ph.d. og ekspert i ledelse, stress og psykisk arbejdsmiljø.
Men midt i det alvorlige billede er der også håb. For selv om forventningerne er høje, opgaverne komplekse, og grænsen mellem arbejde og fritid flyder, peger undersøgelsen også i retning af en løsning.
I Djøf-undersøgelsen peger mere end halvdelen af dem, der oplever stress, på arbejdet som den primære årsag, mens kun 7% mener, at stressen udelukkende stammer fra privatlivet. 38% oplever, at den skyldes en blanding af de to.
“I de fleste tilfælde skyldes stress primært forhold i arbejdslivet, og derfor bør fokus rettes mod arbejdspladsens rammer og organisering. Det peger på, at arbejdsgivere har et medansvar,” siger Jakob Sloth Petersen, chefkonsulent og tovholder på Djøfs stresslinje.
I Djøfs undersøgelse svarer hver tredje, at de kun i nogen eller lav grad har den fleksibilitet, de har brug for i hverdagen.
Og det har tydelige konsekvenser: Blandt dem med lav fleksibilitet beskriver 28% sig selv som stressede i høj eller meget høj grad – mod blot 7% blandt dem, der har høj fleksibilitet.
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt Djøfs medlemmer, som er i arbejde. Undersøgelsen er sendt til en tilfældigt udvalgt gruppe på 29.441 medlemmer, hvoraf 5.303 har svaret. Det giver en svarprocent på 18.
Svarprocenten er lavere blandt mænd, privatansatte og yngre medlemmer. For at tage højde for det skæve bortfald er svarene vægtet efter alder, køn og sektor.
Data er indsamlet i perioden 27. maj til 24. juni 2025.
Hos Djøfs stresslinje går et tydeligt mønster igen. Mange medlemmer fortæller, at de har for lidt indflydelse på, hvordan de udfører og tilrettelægger deres arbejde. Når andre bestemmer alt fra arbejdsmetoder til tempo, kan rammerne hurtigt komme til at føles for stramme.
Flere beskriver arbejdspladser præget af micromanagement, mistillid og rigide regler. Det skaber ikke bare frustration, men kan også føre til stress og sygemeldinger.
Erfaringerne viser dog også den anden side af mønten: Når medarbejdere får fleksibilitet og tillid, stiger både trivsel og mental sundhed.
Ifølge Jakob Sloth Petersen hænger fleksibilitet, indflydelse og lavere stressniveau tæt sammen. Medarbejdere, der selv kan tilrettelægge deres opgaver, oplever større mening og mindre pres i hverdagen – og det smitter positivt af på arbejdspladsen som helhed.
“Der er ingen, der trives på arbejdspladser med rigide rammer, hvor medarbejdere bliver behandlet som brikker, man bare flytter rundt på. Tværtimod trives vi, når vi har frihed og indflydelse på vores arbejde. Fleksibilitet og autonomi kan i mange tilfælde være den bedste modgift mod stress,” siger han.
Ledige stillinger
For mange medarbejdere er fleksibilitet blevet nøglen til et mere bæredygtigt arbejdsliv. Og det er ikke så mærkeligt, mener Malene Friis Andersen.
“Når vi har den tidsmæssige fleksibilitet, kan vi få arbejds- og privatliv til at balancere bedre,” siger hun.
Hun forklarer, at fleksibilitet både handler om, hvor arbejdet udføres og hvornår. Den tidsmæssige fleksibilitet kan være med til at forebygge stress, fordi den gør det muligt at få hverdagskabalen til at gå op.
“Man kan hente børnene tidligere, tage til lægen med sin gamle mor, gå tidligere og undgå myldretrafikken og arbejde lidt igen om aftenen. Det giver en anden ro i hverdagen.”
Samtidig handler fleksibilitet også om tillid:
“Når man får fleksibilitet og mulighed for at arbejde hjemme, signalerer det, at ledelsen har tillid til én. At de tror på, at man løser sine opgaver, selv om man ikke sidder på kontoret. Det har betydning for, at man oplever at blive set som et ansvarligt og myndigt menneske.”
Men selv om fleksibilitet kan styrke trivsel, er det ikke en garanti mod stress.
“Fleksibilitet er rigtig vigtigt, men vi skal passe på med at gøre det til en lineær sammenhæng, hvor fleksibilitet nødvendigvis fører til mindre stress. Det er typisk mere komplekst,” siger Malene Friis Andersen.
“Fleksibilitet fungerer kun, hvis kulturen, tilliden og balancen mellem krav og ressourcer også er til stede.”
Når arbejdet flytter sig i tid og rum, skal arbejdspladserne være opmærksomme på, hvordan det påvirker fællesskabet og samarbejdskulturen. For social støtte, kollegial sparring og fællesskab er også stærke beskyttende faktorer mod stress.
Malene Friis Andersen advarer samtidig mod, at fleksibilitet kan skabe ulighed og usynlighed i hverdagen. Ledere har ofte en tendens til at belønne – men måske også overlæsse – dem, der er mest fysisk til stede, mens de, der arbejder mere hjemme, risikerer at glide ud af opmærksomheden.
“Når lederne lige skal finde én til en hasteopgave, går de ofte til dem, der sidder lige ved siden af. Det kan betyde, at nogle bliver overbelastet, mens andre mister indflydelse. Det slider på både fællesskabet og retfærdighedsfølelsen.”
Derfor kræver fleksible ordninger en bevidst indsats. Arbejdspladserne bør aktivt tale om, hvilke opgaver der løses bedst hjemme, og hvordan fællesskabet fastholdes, når arbejdet foregår forskudt i tid og rum.
“Fleksibilitet er ikke bare noget, man kan ‘give’ medarbejderne,” siger hun.
“Det forandrer måden, vi samarbejder og leder på. Det kræver nye vaner, nye forventninger og en ny form for struktur.”
Men den største udfordring kan vise sig at være noget helt andet: kontrol.
Efter corona-krisen har mange virksomheder taget nye teknologier i brug for at følge medarbejdernes digitale adfærd – det, Malene Friis Andersen kalder bossware.
“Der findes i dag systemer, der registrerer, hvor ofte du skriver på tastaturet, hvilke programmer du har åbne, og om du siger noget under Teams-møder,” fortæller hun.
Nogle systemer bruger endda ansigtsgenkendelse for at tjekke, om du sidder foran computeren.
Indtil videre kommer de konkrete eksempler på bossware på arbejdspladserne især fra USA, men flere fagforeninger har advaret om, at overvågning også vinder frem i Danmark.
Malene Friis Andersen ser udviklingen som en direkte trussel mod fleksibilitetens potentiale.
“Hvis fleksibilitet skal have en positiv effekt, skal den bygge på tillid – ikke kontrol. Ellers fjerner vi netop de faktorer, der gjorde fleksibiliteten sund i første omgang,” siger hun.
Når medarbejdere føler sig overvåget, forsvinder oplevelsen af frihed og ansvar. Så går vi fra fleksibilitetens solside – frihed og tillid – til dens skyggeside: kontrol, uretfærdighed, umyndiggørelse og grænseløshed.
Jakob Sloth Petersen fra Djøf sidder ikke med en mirakelkur mod stress, men han mener, at et vigtigt skridt er at skifte perspektiv.
“Vi bliver nødt til at tænke i forebyggelse og mental sundhed frem for brandslukning. Det må ikke blive en norm, at stress er en grundfølelse i det moderne arbejdsliv,” siger han.
Ifølge ham handler stressforebyggelse i sin kerne om to ting: et sundt psykisk arbejdsmiljø og høj ledelseskvalitet.
Men også den enkelte medarbejder kan gøre noget for at styrke sin trivsel og modstandskraft:
Der er hjælp at hente, og du skal ikke stå alene med det.