Nogle studier tiltrækker de selvsikre. Andre er for dem, der vil være helt sikre på et job

Med nogle studier er det nemt at forestille sig, hvilken slags job du kan lande i, når du er færdiguddannet. Fx kan jurister blive fuldmægtige, advokater eller dommere.

Andre uddannelser kræver det mere fantasi at oversætte til en konkret stilling. For mange af dem, der skal vælge studie, vil det eksempelvis være uklart, hvor en sociolog eller antropolog hører til på arbejdsmarkedet.

Men som ansøgertallene viser år efter år, er der masser af studerende, der vil ind på alle slags djøf-uddannelser. Studieretningerne tiltrækker bare ret forskellige typer af studerende.

Det er noget af det, Jens-Peter Thomsen undersøger i sin forskning om unge og uddannelsesvalg.

Han er professor MSO hos VIVE, hvor han er i gang med et mangeårigt forskningsprojekt om unges forventninger til deres uddannelser, og hvordan det påvirker deres karrierevej.

Her er han bl.a. nået frem til, at der findes fire forskellige typer: den selvsikre og ubekymrede, den målrettede, den udforskende samt den ængstelige.

Studiets formål er at klarlægge, hvordan man som ung formes til at træffe et studievalg ud fra sin sociale baggrund. Det kan være aspekter som familie, økonomisk baggrund, etnicitet og kulturel forståelse.

Jens-Peter Thomsen giver her et bud på, hvilke djøf-uddannelser der kunne passe på de forskellige typer.

Den selvsikre

Ifølge Jens-Peter Thomsen er den selvsikre typisk fra et hjem, hvor uddannelsesniveauet er højt. Personen er oftest sikker på, at uddannelsesplanerne nok skal løse sig, og vejen derhen er måske allerede tilrettelagt.

Den selvsikre tør også tage chancer. Modet bunder typisk i, at personen har større kendskab til uddannelsessystemet gennem familien. Samtidig har den selvsikre også trygheden ved familiens økonomiske sikkerhedsnet, hvis nu man skulle snuble på vej mod arbejdsmarkedet.

Jens-Peter Thomsen peger her på statskundskab som et godt eksempel på en uddannelse, som den selvsikre og ubekymrede kunne vælge.

Uddannelsen stiller krav til, hvordan samtalerne har været over familiens spisebord. For hvis ikke forældrene har et godt overblik over den akademiske verden, er det svært for barnet at forestille sig, hvad en statskundskaber foretager sig på arbejdet.

”Jeg vidste fx ikke, hvad statskundskab var, da jeg var ung. Nogle troede endda, det havde noget med statskunst at gøre. Men de fleste, der vælger statskundskab, er typisk fra ressourcestærke familier, der kender uddannelsen, og som ved, det er et sikkert kort,” siger Jens-Peter Thomsen.

Statskundskaben er samtidig den uddannelse, der på landsplan rekrutterer skævest, hvis man ser på fordelingen af studerende, fortæller forskeren.

”Der er en ekstrem overrepræsentation af studerende med forældre, der har en universitetsuddannelse. De studerende på uddannelsen er også ofte stærkt påvirket af hjemmet.”

Den udforskende

Den udforskende er uafklaret, men uden at det holder personen vågen om natten.

Ligesom den selvsikre er personen typisk fra et højtuddannet hjem og har kendskab til den akademiske verdens indgange. Personen er derfor ikke bekymret for at læse fx antropologi, selv om det kan være uklart, hvor man ender på jobmarkedet. Ligesom hos den selvsikre og ubekymrede har den udforskende også et familiært sikkerhedsnet, hvis de skulle falde bagover. De tør læne sig tilbage i stolen med visheden om, at det nok skal gå.

Selv om der kan være overlap mellem den udforskende og den selvsikre type, er der forskel på, hvor afsøgende de er. Den selvsikre ved, hvilket job personen vil have, og hvilken uddannelse personen vil læse, mens den udforskende er mere afsøgende. Her kan nogle uddannelser rumme begge typer.

”Statskundskab er en crossover-uddannelse. Hvis man ved, man vil være embedsmand som 15-årig, er man jo supermålrettet. Men hvis man er mere udforskende, kan man stadig læse statskundskab, for det kan lede til mange forskellige jobs. Der er altså forskellige strategier,” fortæller Jens-Peter Thomsen.

Den målrettede

Den målrettede er typisk mere risikoorienteret og er derfor bevidst om at vælge en uddannelse, hvor der er forudsigelighed. Personen foretrækker at vide, hvilken jobtitel man får, og hvilken nettosum der står på lønsedlen.

Ofte har forældrene heller ikke en videregående uddannelse.

Ifølge Jens-Peter Thomsen er jura et godt bud på, hvor den målrettede type lander.

”Samfundsvidenskabelige eller humanistiske uddannelser kan måske godt virke fluffy for den her type. Derfor vælger de uddannelser som jura, hvor man er lidt mere sikker på, hvad man ender med at lave.”

Folk med anden etnicitet har en tendens til at ligge i den målrettede gruppe, bemærker Jens-Peter Thomsen.

En jobtitel som ’revisor’ eller ’jurist’ klinger lidt på samme måde i Danmark, som de gør andre steder i verden, hvilket kan være betryggende. Og det er særligt attraktivt, hvis man er fra et hjem uden et nært kendskab til dansk litteraturhistorie eller statskundskab.

”Unge med anden etnicitet er typisk relativt målrettede, da de kan have en baggrund, hvor det er vigtigt at have et sikkert job som fx jurist,” siger Jens-Peter Thomsen.

Den ængstelige

Den ængstelige føler sig usikker og overvældet over det hav af muligheder, der er på arbejdsmarkedet. Personen har typisk svært ved at forestille sig, hvad man kan uddanne sig til, og hvilket job man kan få.

Typisk er personen fra en familie uden historik for at få en videregående uddannelse, og hvor økonomisk usikkerhed og mangel på ressourcer kan præge hjemmet.

Forældrene kan give følelsesmæssig støtte, men har ikke redskaberne til at vejlede, og typisk ser personen kun et enkelt skridt frem i livet. De kan risikere at flyde rundt i systemet uden at få en uddannelse.

Den ængstelige kan faktisk minde om den udforskende på nogle punkter. Forskellen ligger i, at den udforskende er fra et ressourcestærkt hjem, hvor tvivlen om fremtiden er en luksus, man kan tillade sig, fordi man ved, det hele nok skal gå.

”Den luksus har de ængstelige ikke, for de har slet ikke samme ressourcer i hjemmet,” siger Jens-Peter Thomsen.

Andre forklaringer

Lars Ulriksen er professor på Københavns Universitet ved Institut for Naturfagenes Didadik og har også forsket i unge og uddannelsesvalg i mange år.

Han mener, at Jens-Peter Thomsens studie overordnet set er solidt og veludført. Men han indskyder også, at man skal passe på med at sætte to streger under alle konklusioner fra studiet.

Især peger han på faktorer fra ungdomsuddannelserne, der spiller ind, når de unge danner forventningerne.

”Spørgsmålet om, hvad der sker på sigt, kender vi ikke. Der vil sandsynligvis ske meget med de unges forestillinger inden for tre til seks år. I andre studier ser vi, at man ikke nødvendigvis har den samme målsætning efter ungdomsuddannelsen.”

Lars Ulriksen peger også på en identitetsfaktor, som Jens-Peter Thomsens studie endnu ikke har taget stilling til. For ifølge Lars Ulriksen fylder fremtidsbilledet af én selv meget, når man vælger sin uddannelse.

Med det mener han, at det ikke nødvendigvis kun handler om, hvad man tjener, eller hvad éns venner og familie synes. Ifølge ham er uddannelsesvalget også resultatet af en indre forhandlingsproces, hvor der er forskellige forventninger fra omverdenen, samtidig med man skal være tro mod sin drømmeidentitet.

Lars Ulriksen har selv et forskningseksempel fra et af sine tidligere studier.

Her blev en ung universitetsstuderende interviewet om sine overvejelser om at blive forsker. Men da personen først begyndte at fantasere om, hvordan hverdagen i praksis ville se ud, trak han igen i land.

”Den studerende spurgte sig selv, om forskere er dem, der får ring på fingeren først. Og kan man overhovedet få et familieliv til at hænge sammen? Her er det andre faktorer, som er i spil.”