Først skulle Dagmar smide trøjen. Så blev hun fyret

Dagmar Dyrhauge-Klargaard har en ud-af-kroppen-oplevelse. Hendes mave er krampet helt sammen, og hun står på et McDonalds-toilet. Hun pjasker vand i ansigtet og stirrer sig selv i øjnene i spejlet. Ude i restauranten er hendes kollega ved at bestille mad til sig selv. Dagmar har ingen appetit, men har sagt, at hun skulle tisse, selv om hun egentlig ikke skulle. Om lidt skal de ud i bilen igen. Kun de to.

Kollegaen er den mand, som for nogle timer siden bad hende om at smide trøjen på et hotelværelse i Aarhus. Han ville se hendes bryster.

Episoden på hotelværelset sker dagen efter, at firmaet har spist, festet og sovet i Aarhus.

Det er juni i år, og der har været sommerfest i advokatfirmaet Strauss & Garlik, hvor 21-årige Dagmar er studentermedhjælper. Manden er advokat og noget ældre end hende.

Dagmar kørte med manden til Aarhus dagen inden, og de to skal også køre hjem sammen.

På vejen derhen har der været en småflirtende stemning i bilen, men under festen har Dagmar sagt til advokaten, at det skal stoppe.

”Det er for mærkeligt. Også fordi han er advokat, overordnet og har en kæreste,” som Dagmar siger til Djøfbladet.

Advokat i underbukser

Om morgenen på hotellet kommer advokaten ikke ned til morgenmad. Klokken 10:02 skriver han til Dagmar på Instagram:

”Er så skidt – går lidt før jeg kan noget.”

Han får udsat sin udtjekning med en time fra klokken 11 til klokken 12.

Da alle andre kolleger har forladt hotellet, beder han Dagmar om at komme op på hans værelse, mens han får pakket færdig. Det sker over Snapchat, hvor beskeder forsvinder, umiddelbart efter de er læst.

Dagmar vil bare gerne hjem og tænker ikke nærmere over, at hun skal derop. Hun har siddet og ventet på ham og har prøvet på at få ham til at komme ned flere gange ved at skrive med ham på Instagram.

Hun banker på, og han åbner klatøjet op kun iført underbukser. Der er mørkt på værelset. Han krammer hende, tager hende om hofterne og siger:

”Du ser dejlig ud.”

Dagmar trækker sig straks væk. Hun synes, situationen er ubehagelig og grænseoverskridende. Luften på værelset er indelukket.

Herefter sker der noget, hun bagefter ikke helt selv forstår. Men som hun fortæller Djøfbladet, står hun i en virkelig atypisk situation, der er svær at forberede sig på.

Hun går nemlig ind på værelset, trækker gardinerne fra og åbner vinduet. Så lægger hun sig på sengen og tager telefonen frem. Hun vil bare gerne gemme sig.

Advokaten i underbukser siger så:

”Er det nu forkert at give et kompliment?”

Dagmars højre tommelfinger doomscroller desperat på Instagram, uden at hun kigger på noget specielt. Hendes mave har snurret sig helt sammen.

Safe space på kollegiet

Manden står lidt væk fra hende. Han kigger intenst på hende og siger til hende:

”Når du ligger der og ser så dejlig ud, tager du så ikke din trøje af, så jeg kan se dine bryster?”

Spørgsmålet vækker hende af den trancelignende choktilstand. Hun spørger, om han ikke bare skal få noget tøj på, så de kan se at komme af sted.

De kommer ned i bilen. Under køreturen, hvor de stopper på McDonalds, glæder Dagmar sig bare til at komme hjem til sit safe space på kollegiet, hvor hun bor.

Da advokaten sætter hende af, spørger han hende, om hun ikke lige kan slette deres korrespondance på Instagram. Det gør hun ikke.

Det, du lige har læst, er Dagmars genfortælling af oplevelsen. Djøfbladet har forelagt den for den mandlige advokat, som i en mail svarer, at skildringen rummer “usande beskyldninger”. Han tilføjer, at han ikke ønsker at kommentere sagen yderligere offentligt på nuværende tidspunkt.

Fyret pr. mail

Djøfbladet møder Dagmar cirka fem måneder efter episoden i Aarhus. Vi sidder i kollegiets pejsestue, som dufter en anelse sødt af gamle ølsjatter og endnu ældre træmøbler.

For historien slutter ikke her.

Et par dage efter hændelsen arrangerer Dagmar nemlig et møde med sin leder for at tale om, hvad der er sket. Lederen lover at tage Dagmars oplevelse op med partnerne i firmaets ejerkreds.

Lederen vender samme dag tilbage og anbefaler Dagmar ikke at tale højt om episoden. Hun havde talt med partnerne, som mente, at Dagmar måtte have misforstået situationen.

En måned senere bliver Dagmar fyret. Advokatfirmaet fritstiller hende med tre måneders løn. De forklarer, at der ikke var mere arbejde til hende.

Fyringen foregår på mail. Én til Dagmar og én til hele firmaet, der forklarer, at ”skønne stud.jur. Dagmar skal videre ud i verden”. Der er ingen, der ringer til hende med beskeden.

Efter fyringen sms’er Dagmar med en af ejerpartnerne. Partneren forklarer, at hun har talt med advokaten, som beklagede, hvis han havde opført sig upassende.

Ejerpartnerkredsen er også ”enormt kede af at høre, at du har oplevet en episode, hvor du oplyser, at du har følt dig krænket.”

Djøfbladet har forelagt Dagmars beskrivelse af forløbet for Strauss & Garlik, der har svaret skriftligt:

"Da der er anlagt en retssag, ønsker partnerkredsen af respekt for retten ikke at kommentere sagen.”

75.000 kroner for tavshed

Djøf har stævnet advokatfirmaet. Både for hændelsen som seksuel krænkelse og for opsigelsen af Dagmar, som Djøf mener blev udløst af Dagmars klage over oplevelsen på hotelværelset.

Dagmar har også politianmeldt advokaten for blufærdighedskrænkelse.

Efter at Djøf går ind i sagen, tilbyder firmaet Dagmar 50.000 kroner for ikke at tale om forløbet. Da hun siger nej til det, forhøjer selskabet hurtigt tilbuddet til 75.000 kroner.

”Hvis de på få minutter forhøjer tilbuddet med 50%, så ved de jo godt, at den er gal. Det er så sindssygt, at de vil købe min tavshed,” fortæller Dagmar til os i pejsestuen.

”På det tidspunkt havde jeg givet interview til både Alt for Damerne og AdvokatWatch. Så jeg var sådan: ’I ved slet ikke hvad, der venter jer.’”

Da artiklerne udkom for et par uger siden, var hun nervøs for, hvordan omverdenen ville tage imod det.

”Fordi én ting er, hvad jeg har været udsat for, og min egen retfærdighedsfølelse. Men hvad andre mener, kan være noget helt andet.”

Én ting var hun særligt urolig for:

”Jeg tænkte: ’Hvad hvis det fucker min karriere op? Vil jeg kunne få et job, når jeg engang gerne vil være advokatfuldmægtig?’” 

Telefonen glødede

Da artiklerne var ude, havde hun ”en rigtig god dag”.

”Min indbakke boomede. Min telefon var rødglødende. Folk skrev til mig på LinkedIn. Både folk jeg kendte, folk jeg ikke kendte. Studerende, advokater og andre.”

De skrev bl.a., at hun var sej og modig, og at de havde kæmpe respekt for hende.

Særligt anerkendelsen fra mandlige advokater betød meget for Dagmar.

”Det var rart at se, at de faktisk anerkendte, at det her er et problem.”

Og det er det. 15,5% i advokatbranchen har inden for de sidste tre år oplevet grænseoverskridende adfærd på deres nuværende arbejdsplads. Det viser en undersøgelse fra sidste år, som Danske Advokater har lavet i samarbejde med Djøf.

”Jeg stiller mig frem, fordi jeg håber, det kan inspirere andre til at gøre det samme,” siger Dagmar og fortsætter:

”Det kan simpelthen ikke passe, at man går til sin arbejdsgiver med sådan et problem, og så bliver man fyret.”

Dagmars mor arbejdede også for Strauss & Garlik, men sagde op i forbindelse med sin datters fyring.

Kun få sager

Lise Buhl er senioradvokat i Djøf og fører sagen mod Strauss & Garlik.

Hun er ikke i tvivl om, at Dagmar ”tager én for holdet” ved at fortælle om sine oplevelser.

”Dagmar sætter jo dagsordenen på området. Der er kun omkring 100 sager, der er kørt om seksuel chikane.”

Lise Buhl har desuden kun kunnet finde to sager om det, hun kalder ”opsigelse pga. viktimisering”.

Mange, der oplever krænkelser, tør ikke stå frem, og den slags sager kan også ende som forlig, hvor den krænkede part får mundkurv på.

”Jeg har lige indgået et forlig om sexchikane, hvor der er en tavshedsklausul. Dermed kan jeg ikke sige mere om den sag,” siger Lise Buhl.

Hun ser Dagmars sag som stærk, fordi der er masser af skriftligt materiale. Bl.a. korrespondancen fra Instagram, men også mails og sms’er mellem Dagmar og hendes tidligere arbejdsgiver, som peger på, at firmaet godt vidste, at der var noget galt.

Dagmar har ransaget sig selv under forløbet. Var det hendes egen skyld? Havde hun selv lagt op til det?

Lise Buhl understreger, at episoden på hotellet er langt ud over grænsen for, hvad der skal foregå på en arbejdsplads – og egentlig også i privatlivet.

Dagmar Dyrhauge-Klargaard kom hurtigt til samme konklusion.

”Efterfølgende har jeg fundet ud af, at det er en meget naturlig reaktion at have,” siger hun.